Biologi

Nedbrydning

15. januar 2009 af Kamelkalle (Slettet)

Jeg er meget i tvivl om hvorvidt min skrivelse svare til et A-fag og derfor ville det være rart, hvis nogen lige kunne fortælle mig, om det er 'for tyndt'.

Alkoholoptagelse og nedbrydning

Da alkohol er opløseligt med både fedt og vand, kan det nemt passere cellemembraner og nemt optages i blodbanerne, hvor det bliver ført rundt i kroppen. Men heldigvis har kroppen nogle forsvarsmekanismer, som forsøger at nedbryde alkoholen og hindre dens skadelige virkning på organerne.

Alkoholoptagelses i kroppens indre starter allerede gennem mundens slimhinde og hele 20% er allerede blevet optaget, inden alkoholen når tyndtarmen. Størstedelen bliver optaget i mavesækken.

I mavesækken, findes et alkoholnedbrydende enzym, alkoholdehydrogenase, i mavesækkens slimhinde-væg. Hvis man ikke har spist og så indtager alkohol, passerer alkoholen hurtigt mavesækken og kommer ud i blodbanerne. Den når ikke at blive nedbrudt. Men hvis man derimod har mad i mavesækken, forsinkes tømningen af mavesækken med nogle timer og enzymet har så tid til at nedbryde alkoholen.

Alkoholen der passerer mavesækken og føres med blodet til leveren. Her findes et mere effektivt alkoholnedbrydende enzym, som nedbryder en del af alkoholen. Levercellerne er det vigtigste sted for alkoholomdannelsen i kroppen. Størstedelen af alkoholen bliver oxideret i deres cytoplasma, først til det giftige mellemprodukt ethanal, der også er en af årsagerne til tømmermænd. Dette stof bliver dog oxideret af enzymerne alkoholdehydrogenase og aldehyddehydrogenase, næsten hurtigere, end det når at blive dannet. Men noget af det når at sive ud i blodet.

Stoffet bliver oxideret til ethansyre (også kaldet eddikesyre). En smule af alkoholen bliver ligeledes oxideret i levercellernes endoplasmatiske retikulum ved hjælp af enzymsystemet cytokrom P450. Ethansyren bliver afgivet til blodet og kan forbrændes til CO2 og vand af de fleste celler i kroppen. De sidste rester af alkohol, som endnu ikke er blevet nedbrudt af enzymerne sendes igen videre med blodet og ud til kroppens øvrige organer, som eks. hjernen.

Hele denne proces tager ca. en halv time til en time, fra alkoholen indtages til det ikke nedbrudte er ude i vandfaserne og organerne. Derfor er det farligt, at indtage store mængder alkohol på kort tid. Selve virkningen (beruselsen) kan ikke mærkes med det samme.

I hvile bliver ca. 5% af den optagede alkohol uomdannet i udåndingsluft, sved eller urin. Og det er derfor at politiet kan måle alkoholpromillen hos spritbilister ved at lade dem puste i et alkoholmeter.

Forbrænding af alkohol sker ved en konstant hastig. Der findes mange husråd om, hvordan man sætter forbrændingen op som eks. kaffe, et koldt bad, et glas vand og salt o. lign, men intet kan sætte forbrændingen op. Det er og bliver myter.


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. januar 2009 af Stenalt (Slettet)

-Ethanal/acetaldehyd(det mest brugte navn) nedbrydes ikke af alkohol dehydrogenase, men blot aldehyd dehydrogenase...

-P450 ligger både i ER og i den indre mitochondriemembran... Du kan nævne en interessant ting omkring p450, nemlig at enzzymets syntese stimuleres af ethanol...

- Der er ikke blot tale om "de sidste rester" der kommer ud i blodbanen... En stor del når at komme i kontakt med hjerne etc...

- Du skriver at Acetat omdannes til Co2 og vand.... Hvordan???

-Prøv at kigge lidt mere på nedbrydningen af alkohol, opskriv evt formler.. Der er noget ved nedbrydningen der går at f.eks. alkoholikere der ikke spiser så meget men for sin energi gennem alkoholen kan få for lavt blodsukker... Se om du kan gennemskue dette... Ellers så skriv så skal jeg give dig et par hints...


Svar #2
15. januar 2009 af Kamelkalle (Slettet)

Årh du er da guld vær! Tusind tak fordi du ville se på det.

Kommentarer:

1) er du sikker på det med at ethanal/acetaldehyd(det mest brugte navn)  ikkenedbrydes af alkohol dehydrogenase, men blot aldehyd dehydrogenase? Det andet her læste jeg nemlig i min 'bio-bog'. Men det er var måske bare skrevet mer forenklet?

2) Skal jeg så skrive noget med, at det forgår i cellernes ER og den indre mitrokondrimembran?

Men du siger, at enzymets syntese (hvad er det?) stimuleres af ethanol? Hvad gør det?

3) Årh ja, det har du ret i. Må se, om jeg lige kan lave en omskrivning der.

4) Puuh, har ikke kunne finde noget om det! Men ja, det ville virkelig være relevant at have med!

5) Den kan jeg ikke lige se mig ud af... Altså jeg ved at der er en del kulhydrater i f.eks øl. Kan de ha noget med det at gøre? :S Nej vel.. Og det er jo f.eks også meget sukkerholdigt.


Brugbart svar (0)

Svar #3
15. januar 2009 af Stenalt (Slettet)

1. Forholdsvis sikker, ja

2. ja du kan nævne det...

3. Jo mere du drikker jo mere p450

4. Acetat omdannes til acetyl CoA ved reaktion med SHCoA

5) Der dannes NADH under nedbrydningen hvilket skubber ligevægten mellem Pyruvat og lactat samt mellem oxaloacetat og malat, hvilket emdfører at gluconeogenesen hæmmes...


Svar #4
15. januar 2009 af Kamelkalle (Slettet)

Mange tak (:

2) Men hvad er enzymets syntese?

4) Det forstår jeg ikke helt. Altså acetat er vores startprodukt og vand samt CO2 er vores slutprodukt. Hvordan sker det?

5) Hvordan skal det forståes at NADH skubber ligevægten? Er der evt et sted jeg kan læse mere herom?


Svar #5
15. januar 2009 af Kamelkalle (Slettet)

Og ellers, er den så for tynd eller lever den godt nok op til et A-fag?


Brugbart svar (0)

Svar #6
16. januar 2009 af Stenalt (Slettet)

2. ) kender ikke mekanismen...

4) Acetat reagerer med Sh-CoA... Herved indgår det i citronsyrecyklus (ved reaktion med oxaloacetat)... Her dannes Co2.. Den dannede NADH og FADH2 her oxideres ved oxidativ forsforylering hvorved der dannes ATP... Her dannes der vand...

5) Omdannelsen af Pyruvat til lactat sker under samtidig omdannelse af NADH til NAD+, så når der er meget NADH vil du reaktionen skubbes mod højre (tænke evt på ligevægtskonstant)... Denne reaktion er det der glycolyse mulig under anaerobe forhold da den netop omdanner NADH til NAD+... Se evt. på metabolsik skema hvis du skulle ligge inde med sådan et...

Synes da det er ok, men det kan jo ikke skade at fylde lidt mere på...


Svar #7
16. januar 2009 af Kamelkalle (Slettet)

Okay (: ! Det forsøger jeg lige at læse lidt mere om!

Vil du evt. kigge, på det jeg har skrevet om nervesystemets reaktion på alkohol?


Brugbart svar (0)

Svar #8
16. januar 2009 af Stenalt (Slettet)

#7  Du kan jo sætte det ind så skal jeg se om jeg får kigget på det..


Svar #9
17. januar 2009 af Kamelkalle (Slettet)

Sætter det ind her (:

Hjernen og nervesystemet

Nervesystemet og hjernen udgør kroppens kommunikationsnet. Der er her konstant aktivitet og en masse kemiske samt elektriske signaler sendes rundt i kroppen. Hjernen, rygmarven, nerveceller samt deres støtteceller udgør tilsammen CNS, centralnervesystemet. De nerver som forbinder CNS med resten af kroppen kaldes de perifere nerver og er også bestående af nerveceller. Størstedelen af nervesignalerne finder sted, uden at vi lægger mærke til dem og er med til at sikre at kroppens fungerer, som den skal. Men når nervecellerne bliver påvirket af fremmede stoffer, som f. eks alkohol, forløber tingene ikke helt som de plejer.

Alkohol hæmmer hjerneaktiviteten

Alkohol virker i små mængder opkvikkende, men ellers er det nærmest bedøvende. Ydermere har alkoholen en social effekt, da man giver bedre slip på sine hæmninger, åbner op for sine følelser og sætter fornuften mere i baggrunden. Dette skyldes alkoholens indvirkning på de hæmmende nerver i hjernens frontallapper, det sted i hjernen som styrer følelserne, viljen, kontrollen og hæmningerne.

Når alkoholen når op til hjernen, blander den sig i hjernens GABBAA-system. Man ved ikke med sikkerhed hvor på receptorene alkoholen binder sig og om der findes en antagonist til alkohol. Men GABBA-receptorenes ion-kanaler bliver påvirket, så clorid kan strømme ind og gøre neuronets indre mere negativt. Grundet det negative indre, gøres det langt mere vanskeligt for cellen at udløse aktionspotentiale. Alkoholen får derved en inhibitorisk effekt på områderne af centralnervesystemet indeholdende mange GABBA-receptorer.

Også det fremmende transmitterstof glutamat påvirkes af alkoholen. Alkoholen reducerer nervens evne til at optage natrium-ioner gennem glutamat-receptorene og derved svækkes nervernes evne til at sende impulser. For at kompensere for denne ulige balance, går hjernen ind og nedsætter mængden af de hæmmende stof, GABBA, samt øge mængden af det fremmende, glutamat for igen at skabe en ligevægt. Men når alt alkohol er blevet omsat og er ude af kroppen, er der ikke længere noget aktivitetshæmmende stof tilbage. Der er derimod kun glutamat tilbage, som fremmer hjerneaktiviteten, hvilket resulterer i en hyperaktivering af hjernen. Dvs. når man har indtaget alkohol, nedsættes hjerne aktiviteten, grundet øget mængde hæmmende stof og når man så bliver ædru igen, kører hjernen på overtryk grundet den store mængde fremmende stof. Det tager nogle dage, inden ligevægten mellem GABBA og glutamat er genopbygget og hjernen igen fungerer normalt. Men på længere sigt kan dette have katastrofale følger for hjernen, idet frontallapperne bla. kan få en permanent skade.

Af andre transmitterstoffer som påvirkes ved alkoholindtag kan nævnes serotonin og dopamin, hvor alkoholen øger aktiviteten af disse to. Serotonin er det regulerende for tørst, sult, smerte, impulsiv adfærd og humør og dopamin (en del af belønningssystemet) giver følelse af velbehag og øget taletrang. Så dopamin lyder måske nok helt henrivende, men det kan i store mængder føre til psykotiske symptomer.

Indtager man alkohol, mens man er i dårligt humør, vil mængden af serotonin kortvarrigt blive forøget og personen vil føle en mild glædesrus.Men forskning har vist, at hvis man igennem længere perioder indtager alkohol, vil serotoninniveauet falde drastisk og når der så ikke længere er alkohol i kroppen, vil personen få depressive symptomer.

Ydermere får alkoholen firgivet kroppens eget morfin-lignende stof, endorfin. Dette stof får hjernen til at føle sig ’høj’ og beruset, men er også medspillende til at man ikke lægger specielt mærke til og føler samme smerte, som normalt, hvis man i beruset tilstand kommer til skade.

Dele af hjernen svækkes ved alkoholindtag


Af områder i hjernen, som svækkes ved alkoholindtag, kan nævnes bla.:
 

(Her nævner jeg noget omkring lillehjernen, hippocampus samt frontallapperne, deres funktion samt hvad der sker ved alkoholindtag.)

Promillen ved alkoholindtag er betydende for din krops reaktion.

- selvfølgelig alt afhængig af, hvor tit og vant man er til alkoholindtag. Garvede alkoholikere har svagere tendens til disse reaktioner, da deres krop er blevet mere resistent overfor alkoholen.
 

(Her har jeg lavet et skema, med promille samt 'kroppens reaktion' ved den givne promille.)


Svar #10
17. januar 2009 af Kamelkalle (Slettet)

Er der mere, jeg burde have med? Og hvordan ser det fagligt ud? Svarende til et A-fag?


Brugbart svar (0)

Svar #11
17. januar 2009 af Stenalt (Slettet)

Ved ikke så frygtelig meget om alkohols virkninger, men her er at par kommentarer:

- Hjernen udgør kroppens kommunikationssytem sammen med det endokrine system, ikke alene...

- Undrer mig over du skriver GABBA.. Det hedder blot GABA...

-"Også det fremmende transmitterstof glutamat påvirkes af alkoholen. Alkoholen reducerer nervens evne til at optage natrium-ioner gennem glutamat-receptorene og derved svækkes nervernes evne til at sende impulser." Det hedder ikke nerver når man er i CNS, her hedder det blot neuroner og ledningsbaner...



Svar #12
17. januar 2009 af Kamelkalle (Slettet)

okay (:

1 Jeg har aldrig hørt om endokrine system? Hvad er det infattet?

2 ok, jeg har bare lært, det hedder GABBA? /: Sært.

3 Okay.. så det er neuronerne, hvis evne til at sende impulser bliver svækket?


Brugbart svar (0)

Svar #13
17. januar 2009 af Stenalt (Slettet)

1. Det endocrine omfatter hele hormonsystemet der signalerer gennem stoffer i blodet eks. den endokrine bugspytkirtel (insulin + glukagon),

2. Har aldrig set det skrevet sådan... GABA = Gamma-AminoButyric Acid

3. Ja det var abre for at sige at man ikke har nerver i cns...


Skriv et svar til: Nedbrydning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.