Biologi
Immunologi
Der er lige nogle ting, jeg ikke er helt med på mht. immunologi. Jeg håber nogen, kan hjælpe mig med at klare noget op.
1) Hvad er det, der sker, når man sprøjter et antigen ind i en organisme (for første gang)?
Altså så vidt, som jeg har forstået, så begynder koncentrationen af antistof i serum at stige efter ca. 5 dage og begynder så at dale igen efter ca. 12 dage (fra indsprøjtningen) og 40 dage efter er al koncentration 0. Og i hele perioden er koncentrationen af antistof aldrig særlig høj.
2) Når man sprøjter et antigen ind for anden gang?
Her anden gang begynder koncentrationen af antistoffer at stige lige fra dag 1 så og sige og efter ca. 10-12 dage er koncentrationen rigtig høj og begynder så at aftage efter ca. 15 dage efter indsprøjtningen. Og al bestemt ikke ude efter 40 dage her. Koncentrationen er meget større her anden gang og det tager betydenlig længere tid før det er ude af kroppen igen.
3) Her vedhæfter jeg lige en figur (hvis jeg kan), som forklarer disse 'to indsprøjtninger'. Er der nogen, som kan fortælle mig, hvad man i praksis kunne brue forsøgsresultater som disse til?
Svar #1
25. januar 2009 af stud.med (Slettet)
Det er korrekt at forløbet kan se sådan ud, men der er stor fluktation af hvordan antigen/antistof reaktionen forløber. Faktorer såsom potens i aktivering af det innate immunsystem og sam-aktivering af Th1-celler har stor indflydelse på forløbet.
Men praktisk kan du jo finde ud af hvornår du fx skal give 2. indsprøjtning i en vaccinationsrunde, fx med børnevaccinationsprogrammet her i DK som eksempel. Du kan også finde ud af hvor langt tid en vaccination holder (fx tetanus/stivkrampe holder i 10 år, hepatitis B holder tilsvarende i 5-10år mens hepatitis A kun holder 1 år). Hvis du kender kurvernes forløb for en pt. kan du også se om patienten er udsat for agenset før eller hvor langt tid siden det er pt. er udsat for dette.
Hvis du vil vide mere om immunforsvaret kan jeg henvise til en redegørelse jeg har lavet, kaldet "Gennemgang af immunforsvaret og inflammationsprocessor." Den kan findes under min profil.
Svar #2
29. januar 2009 af ph.d. stud. (Slettet)
Meget fint svar fra medicineren. Der er dog også andre steder end lige indenfor vaccination og udredningen af forskellige sygdomme man gør brug af viden omkring produktionen af antistoffer efter indsprøjtning med antigener.
Mange firmaer (inkl. flere store danske) tjerner mange penge på at lave antistoffer. Man kan også selv lave specifikke antistoffer ved at immunisere (sprøjte antigen ind i) mus, kaniner, heste osv. Antistofferne der laves vil nu binde lige præcist til det antigen man har sprøjtet ind. Antistoffer bruges både i industrien, men i høj grad også i forskingen.
Man kan fx. finde ud af præcist hvilke celler man har/ mangden af en bestemt celletype eller hive helt bestemte celler ud fra fx en blodprøve. Dette kan gøre fordi hver celletype har forskellige antigener på overfladen, som så bindes af de specifikke antistoffer.
Man kan også finde ud af om forskellige molekyler opreguleres/nedreguleres ved forskellige stimuli (fx. ved tilsætning af hormoner til en cellekultur). Dette gøres ved at man har antistoffer der binder specifikt til det molekyle man er interesseret. Antistofferne kan så være bundet til en farve man kan se/måle i bestemte maskiner. Man kan jo så vælge fx at måle før og efter stimuli.
Generelt kan antistoffer bruges til utrolig meget og anvendes overalt i forskningen.
Håber du kunne bruge lidt ekstra muligheder for anvendelse;-)
Svar #3
09. august 2009 af Mepo22 (Slettet)
Det er korrekt at forløbet kan se sådan ud, men der er stor fluktation af hvordan antigen/antistof reaktionen forløber. Faktorer såsom potens i aktivering af det innate immunsystem og sam-aktivering af Th1-celler har stor indflydelse på forløbet. På dansk tak :P
Skriv et svar til: Immunologi
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.