SRP OPGAVE

#0
 

Det er En srp-opgave HTX..
Jeg har forsøgt at besvare spm 1, men er tvivl om - "at redegøre" besvares på den måde jeg har gjort. er der nogen som har mulighed for at give mig en feedback.

FILER OGSÅ VEDHÆFTET =)

!! KILDEANGIVELSER !!

Analysen

1. Redegørelse af det senmoderne samfund og unges identitet
For at redegøre de faktorer, der påvirker unges identitet i det senmoderne samfund, vil tage udgangspunkt i Dion Sommers dobbeltsocialisering og dens påvirkning i børns udvikling. På denne måde ønsker jeg, at undersøge baggrunden for de unges adfærd. Samtidig ønsker jeg at redegøre Anthony Giddens redegørelse for modernitetens effekter af de unges identitetsdannelse.

I senmoderniteten er børns vilkår blevet anderledes. Forældrenes tilknytning til erhvervslivet gør at børn i tidlig alder vokser op i institutionsliv. Børnene starter dermed i tidlig alder at leve i to verdener – familien og institutionen. Man skelner her mellem primær eller sekundær socialisering, som begge har særlig betydning for barnets integration i samfundet. Den primære socialisering sker i familien, hvor moderen især bliver barnet første møde med sin sociale omverden. I den sekundære socialisering bliver barnets socialisering udenfor familiens rammer, dvs. institutioner . Dermed sker der en dobbeltsocialisering, ”hvor barnets udvikling nu og i fremtiden skabes af to forskellige socialiseringsrum i samme tidlige livsfase” . Gennem dobbeltsocialisering lærer barnet at udvikle strategier og kompetencer til at håndtere de moderne sociale vilkår, da børn møder mange forskellige børn og voksne igennem deres opvækst i de to sociale rum. For børnenes senere udvikling betyder denne type socialisering, at der forventes nye kompetencekrav til børn i en stærkt udvidet social verden og også på det psykologiske aspekt, dvs. der skabes ny type børn. Undersøgelser viser, at den nye type børn bliver mere kompetente, kognitivt og socialt, samt kan bedre udtrykke sig og gøre sig sprogligt forstået. Desuden bliver disse børn mere selvstændige og selvsikre end de familieopdragede børn. Denne selvstændighed er tydeligt i følgende citat, hvor børn er blevet mere søgende efter deres rettigheder, ”Desperation over forældrenes skilsmisse får flere gange hver uge børn helt ned til 10 år til at kontakte myndighederne for at få sagen om deres forældremyndighed taget op.” Derimod viser andre undersøgelser, at forældrenes tidspres, stress og mangel på overskud til deres børn, skaber stressede, forvirrede, urolige, og ukoncentrerede børn. Konsekvensen er, at flere og flere børn får diagnosen ADHD. Dermed er familiens rammer og institutionens rammer sammen, der kan skabe selvsikre, kompetente og sociale børn og unge fremadrettet.

Det er dog ikke kun forældre og institutioner deler socialisationen mellem sig, også den samfund vi lever i, har betydning for de unges identitetsdannelse. Anthony Giddens ser to sider af moderniteten, der har indflydelse på individets identitetsdannelse - de globale påvirkninger, der påvirker det samfund vi lever i, og som vi ikke har indflydelse på, samt de valg, som vi foretager os . Dermed er det ikke muligt at beskrive de omgivelser eller omverden de unge er i, hvor de unges identitet dannes, uden at beskrive den udvikling i den samfund, man befinder sig i.

Et af kendetegnene ved de unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund er, de mange valg de unge står overfor. De unge betegnes som zappere – at zappe handler om at have mange muligheder, og det er svært at vælge én. De unge lever i zapper-samfund, hvor de heletiden bliver bombarderet med nye valg, ”Ligesom vi surfer rundt i Internettets elektroniske motorvej, surfer vi rundt i tilværelsen. Hele tiden bliver vi opmærksomme på nye muligheder, som vi, om man så må sige, kan ”kan klikke os ind på””. ”… det er næsten kun fantasien, som sætter grænsen... og heletiden stilles vi overfor nye problemer og dilemmaer: Hvem er jeg? Hvad vil jeg være? Hvad skal jeg mene om politik, miljøproblemer eller ØMU´en?”.. De unges ansvar af deres valg er på mange måder blevet større end tidligere. Jo mere frihed de unge har, des mere er de ansvarlige er de for konsekvenserne af de valg de tager

Også massekommunikationsmidlerne har stor betydning for de unge, da det er her, de unge vedligeholder og lærer nye venner. Også den daglige kontakt med familien sker oftest gennem massekommunikationsmidlerne. De unges socialisering med vennerne har stor betydning for deres identitet, da der er gennem dem de signalerer deres personlighed.

Påklædning og social identitet er på ingen måde blevet helt løsrevet fra hinanden i dag, hvor påklædning stadig har en signalværdi for omverdenen. Påklædningen er påvirket af reklamer, socioøkonomiske ressourcer, men også i høj grad ved vennerne eller den gruppe de unge har tilhørsforhold til. Dette beskriver Giddens følgende, ”… den kropslige fremtræden bliver et centralt element i selvets refleksive projekt” . De unge forsøger i dag, at signalere deres person ved at købe mærkevarer. De unges valg af mærkevarer beskriver Branding eksperten Martin Lindstrøm, som en afhængighed af religion. Både mærkevarer og religion opfylder et bestemt behov hos de unge og de får følelsen af at tilhøre en bestemt gruppe. Køb af mærkevarer handler dermed ikke om fornuft, men snarere om følelser. Det vil sige, de unge sender signal til om, hvem de er, samtidig med at de søger anerkendelse og opmærksomhed deres omgivelser.

Det ydre signalværdi gælder også for de unges udseende og sexappel. Flere unge vælger at smide tøjet og vise sig frem i medierne. Også her søger de unge anerkendelse og opmærksomhed fra deres venner. Oftest opfattes de af vennerne som modige og eftertragtede, da man tør at udstille sig selv. Konsekvensen er en konstant anerkendelse fra deres omgivelser. Denne anerkendelse søger de unge også via hyppige skift af partnere, ”Sexpartneren bliver skiftet ud næsten lige så ofte som de skifter underbukser”. De unges syn på parforhold er ikke udsprunget af et realistisk syn, hvilket har medført at flere og flere unge søger hjælp hos terapeuter, da de ikke kan holde sig selv ud.
 

Det senmoderne samfund er også præget af en stor narcissistisk følelse, som vil skabe nederlag depression osv.

Hvilke kilder har du brugt? :)