Dansk
Side 5 - Karakterer i folkeskolen
Svar #81
16. november 2004 af Samuel (Slettet)
#119: Jeg tror så sandelig, at den er blevet modargumenteret :P
"Du er da total debil, Christian."
- Finn, Cand.pæd, #92.
"Du er da total debil, Christian."
- Finn, Cand.pæd, #92.
Svar #82
16. november 2004 af Peden (Slettet)
7419:
Jeg er helt enig med jer i at mange af Finns udtalelser ikke holder, men din form for intellektuel tilsvinning hører ingen steder hjemme. Først at påstå at han burde kende til Habermass og Aristoteles, og derefter sige at modargumentation hører til på et niveau over hans.
Du kan gøre det bedre, kom nu med noget mere konstruktivt.
Jeg er helt enig med jer i at mange af Finns udtalelser ikke holder, men din form for intellektuel tilsvinning hører ingen steder hjemme. Først at påstå at han burde kende til Habermass og Aristoteles, og derefter sige at modargumentation hører til på et niveau over hans.
Du kan gøre det bedre, kom nu med noget mere konstruktivt.
Svar #83
17. november 2004 af Peden (Slettet)
Stop nu den afpisning af territorier, det hører ingen steder hjemme.
Jeg synes at debatten på nogen punkter har været meget givende, derfor låser jeg ikke tråden, men det kan ikke fortsætte af det spor her.
Jeg synes at debatten på nogen punkter har været meget givende, derfor låser jeg ikke tråden, men det kan ikke fortsætte af det spor her.
Svar #84
17. november 2004 af Epsilon (Slettet)
#140: Jeg har et par enkelte kommentarer. Jeg citerer fra dit svar:
"Når jeg siger, at der ikke skal være karakterer i folkeskolen, så er det fordi det ikke er en retfærdig vurdering - det er altid en subjektiv vurdering, som ikke kan give en præcis indikering af hvor eleven ligger. Det kan bruges som en indikator, som den er meget usikker. Det er klart, at der er i meget få tilfælde tvivl om, at der skal gives 00 eller 13, men det er kun hypotetiske tilfælde."
Jeg er dybt uenig i den påstand. Hvis ikke vurderingen er retfærdig, hvis skyld er det så? Lærernes velsagtens, men det kan simpelthen ikke passe, fordi de har jo gennemgået en uddannelse, som blandt andet gør dem i stand til professionelt at vurdere elevers faglige standpunkter ud fra en række kriterier for de pågældende fag. Ja, vel er den enkelte vurdering subjektiv i den forstand, at det er den enkelte lærer der fastsætter karakteren, men der vurderes nu altså efter faglige kriterier, som er gældende for alle folkeskolerne landet rundt, således som foreskrevet af Undervisningsministeriet. I hvert fald i de fag, som har 13-skala karakterer.
Du modsiger dig selv til sidst i afsnittet. Der er da ikke noget hypotetisk over tvivlstilfælde vedrørende karaktererne 00 og 13, når du lige ovenover skriver, at
"Det er klart, at der er i meget få tilfælde tvivl om, at der skal gives 00 eller 13,(...)"
så er det da tværtimod reelt.
"Det opøver den generelle forståelse af grammatik. Hvor ved du det fra? Er der undersøgelser, som han bekræfte det?"
Det er der bred enighed om blandt gymnasielærere som underviser i sprog, så her taler du i hvert fald mod bedrevidende. Hold dig inden for dit eget domæne: folkeskolen.
Og til sidst vil jeg opfordre dig til at undlade at fortsætte med irrelevante bemærkninger såsom
"Du aner ikke, hvad du taler om, menneske. Du er en knægt, som ikke er tør bag ørerne."
og
"Jeg må konstatere, at du virkelig ikke kan læse - ikke engang det, du selv skriver:"
Det er uhørt provokerende over for en person, som efter bedste evne har forsøgt at argumentere for sine synspunkter. Peden har sagt det helt utvetydigt i #141, og jeg kan kun være enig deri. Hold dig til den saglige del af tråden og lad være at forsøge at gøre nar ad modparten, blot fordi du er uenig i hans synspunkter. Det styrker hverken dine argumenter eller svækker hans.
//Singularity
"Når jeg siger, at der ikke skal være karakterer i folkeskolen, så er det fordi det ikke er en retfærdig vurdering - det er altid en subjektiv vurdering, som ikke kan give en præcis indikering af hvor eleven ligger. Det kan bruges som en indikator, som den er meget usikker. Det er klart, at der er i meget få tilfælde tvivl om, at der skal gives 00 eller 13, men det er kun hypotetiske tilfælde."
Jeg er dybt uenig i den påstand. Hvis ikke vurderingen er retfærdig, hvis skyld er det så? Lærernes velsagtens, men det kan simpelthen ikke passe, fordi de har jo gennemgået en uddannelse, som blandt andet gør dem i stand til professionelt at vurdere elevers faglige standpunkter ud fra en række kriterier for de pågældende fag. Ja, vel er den enkelte vurdering subjektiv i den forstand, at det er den enkelte lærer der fastsætter karakteren, men der vurderes nu altså efter faglige kriterier, som er gældende for alle folkeskolerne landet rundt, således som foreskrevet af Undervisningsministeriet. I hvert fald i de fag, som har 13-skala karakterer.
Du modsiger dig selv til sidst i afsnittet. Der er da ikke noget hypotetisk over tvivlstilfælde vedrørende karaktererne 00 og 13, når du lige ovenover skriver, at
"Det er klart, at der er i meget få tilfælde tvivl om, at der skal gives 00 eller 13,(...)"
så er det da tværtimod reelt.
"Det opøver den generelle forståelse af grammatik. Hvor ved du det fra? Er der undersøgelser, som han bekræfte det?"
Det er der bred enighed om blandt gymnasielærere som underviser i sprog, så her taler du i hvert fald mod bedrevidende. Hold dig inden for dit eget domæne: folkeskolen.
Og til sidst vil jeg opfordre dig til at undlade at fortsætte med irrelevante bemærkninger såsom
"Du aner ikke, hvad du taler om, menneske. Du er en knægt, som ikke er tør bag ørerne."
og
"Jeg må konstatere, at du virkelig ikke kan læse - ikke engang det, du selv skriver:"
Det er uhørt provokerende over for en person, som efter bedste evne har forsøgt at argumentere for sine synspunkter. Peden har sagt det helt utvetydigt i #141, og jeg kan kun være enig deri. Hold dig til den saglige del af tråden og lad være at forsøge at gøre nar ad modparten, blot fordi du er uenig i hans synspunkter. Det styrker hverken dine argumenter eller svækker hans.
//Singularity
Svar #85
17. november 2004 af Epsilon (Slettet)
#140: Efter at have nærlæst dit svar har jeg flere kommentarer at knytte til dine påstande. Jeg citerer igen:
"Nej, hvis vi kunne sætte en hjelm på elevens hoved og koble den til en computer, som kunne undersøge din viden og potentiale, og printe en karakter ud på skærmen, som var entydig, så nærmer vi os noget, men derfor siger en karakter ikke så meget, som fx en længere udtalelse gør, derfor bør man erstatte karaktererne med en vurdering, som er blevet til i årets løb, som tage højde for elevens arbejdsindsats, disciplin, tilstedeværelse i klassen etc., det vil være langt mere retfærdigt for den enkelte elev."
Hvis jeg forstår dig ret her, mener du altså ikke, at en karakter afspejler elevens arbejdsindsats, disciplin og tilstedeværelse? Deri er jeg uenig. Det er lige netop de områder samt elevens faglige niveau der udgør grundlaget for en helhedsvurdering af elevens præstation.
"Prøv dog for pokker at se, hvad den enkelte karakter dækker over i 13-skalaen. Det er da lige meget om du får 7, 8 eller 9, for det ligger da i middelområdet. Og hvad betyder dette: "10 For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation." Hvordan kan man vurdere det? Karakteren er og bliver en arbitrær størrelse, som ikke siger noget om de faglige præstationer - vi kunne ligeså godt dele bolcher ud i forskellige farver."
Nej, det er ingenlunde ligemeget, om man får karakteren 7,8 eller 9. Du ved naturligvis godt, at de karakterer gives for
7: Den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel.
8: Den middelgode præstation.
9: Den gode præstation der ligger lidt over middel.
Ja, vel ligger de i middelområdet, men der er en himmel til forskel på et 9-tal og et 7-tal. Man kan hævde, at der formuleringsmæssigt ikke er den helt store forskel, men det er der til gengæld i anvendelsen af karaktererne. Det burde du i hvert fald vide som uddannet folkeskolelærer. Den udmærkede, men noget rutineprægede præstation (10) dækker såmænd over, at elevens præstation er over middelområdet, men samtidig kan lade lidt tilbage at ønske med hensyn til selvstændighedsdelen, jf. karaktererne 11 og 13.
Og det sidste:
"Karakteren er og bliver en arbitrær størrelse, som ikke siger noget om de faglige præstationer - vi kunne ligeså godt dele bolcher ud i forskellige farver."
er da en omgang nonsens! At karakteren ikke siger noget om faglige præstationer!? Forklar mig lige, hvad den så siger noget om. Hvad er det lige, som er arbitrært ved karakteren? Sammenligningen med bolcher, om end den måtte være lettere ironisk, har overhovedet ingen relevans i denne forbindelse.
//Singularity
"Nej, hvis vi kunne sætte en hjelm på elevens hoved og koble den til en computer, som kunne undersøge din viden og potentiale, og printe en karakter ud på skærmen, som var entydig, så nærmer vi os noget, men derfor siger en karakter ikke så meget, som fx en længere udtalelse gør, derfor bør man erstatte karaktererne med en vurdering, som er blevet til i årets løb, som tage højde for elevens arbejdsindsats, disciplin, tilstedeværelse i klassen etc., det vil være langt mere retfærdigt for den enkelte elev."
Hvis jeg forstår dig ret her, mener du altså ikke, at en karakter afspejler elevens arbejdsindsats, disciplin og tilstedeværelse? Deri er jeg uenig. Det er lige netop de områder samt elevens faglige niveau der udgør grundlaget for en helhedsvurdering af elevens præstation.
"Prøv dog for pokker at se, hvad den enkelte karakter dækker over i 13-skalaen. Det er da lige meget om du får 7, 8 eller 9, for det ligger da i middelområdet. Og hvad betyder dette: "10 For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation." Hvordan kan man vurdere det? Karakteren er og bliver en arbitrær størrelse, som ikke siger noget om de faglige præstationer - vi kunne ligeså godt dele bolcher ud i forskellige farver."
Nej, det er ingenlunde ligemeget, om man får karakteren 7,8 eller 9. Du ved naturligvis godt, at de karakterer gives for
7: Den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel.
8: Den middelgode præstation.
9: Den gode præstation der ligger lidt over middel.
Ja, vel ligger de i middelområdet, men der er en himmel til forskel på et 9-tal og et 7-tal. Man kan hævde, at der formuleringsmæssigt ikke er den helt store forskel, men det er der til gengæld i anvendelsen af karaktererne. Det burde du i hvert fald vide som uddannet folkeskolelærer. Den udmærkede, men noget rutineprægede præstation (10) dækker såmænd over, at elevens præstation er over middelområdet, men samtidig kan lade lidt tilbage at ønske med hensyn til selvstændighedsdelen, jf. karaktererne 11 og 13.
Og det sidste:
"Karakteren er og bliver en arbitrær størrelse, som ikke siger noget om de faglige præstationer - vi kunne ligeså godt dele bolcher ud i forskellige farver."
er da en omgang nonsens! At karakteren ikke siger noget om faglige præstationer!? Forklar mig lige, hvad den så siger noget om. Hvad er det lige, som er arbitrært ved karakteren? Sammenligningen med bolcher, om end den måtte være lettere ironisk, har overhovedet ingen relevans i denne forbindelse.
//Singularity
Svar #86
17. november 2004 af FWC (Slettet)
#143
Nej, jeg modsiger ikke mig selv. Jeg skrev, at det kan være en indikator - altså en cirkabeslutning, når jeg skrev 00 eller 13, så er det underforstået "overdrivelse fremmer forståelsen" - det kan være ligeså godt med 03 eller 11. Men for at gentage mig selv, så kan man ikke vurdere en elevs faglige evner, for der er flere faktorer, som man ikke kan sætte et tal på - og nogle af dem har jeg beskrevet.
Det er også derfor man støder på begreber som procesorienteret opgaver, fordi en elev lærer meget mere, og det indføres også i de lærebøger, man anvender på seminarierne. Når eleven får en karakter, er vedkommende udelukket interesseret i den karakter, men tænker ikke over, hvorfor og hvad han kan gøre bedre næste gang, og er det en dårlig karakter er eleven i visse tilfælde tilbøjelig til at skyde skylden på læreren.
Det der bliver gennemgået på seminarierne, er hvordan man kan fungere som (sproglig)vejleder for eleven - det er det, man kalder for didaktik. Det er ofte helt op til den enkelte lærer at vurdere opgaver, men det er klart, at mange års erfaring giver en rutine, men derfor kan en karakter godt være uretfærdig, hvis eleven kan begrunde for en højre karakter. Du kan jo spørge dig selv, hvorfor man har en censor til eksamen, og hvorfor både lærer og censor kan være helt uenige i deres vurdering, hvis man kunne give en præcis karakter.
Omkring det med, at gymnasielærere skulle være bedre som sproglig underviser - det er tom snak, for det passer ikke. Som dansklærer skal man ikke bare kunne en masse litteratur, noget om forfattere, skrive (helst uden fejl) etc. der er noget der hedder didaktik og pædagogik, som en folkeskolelærer bruger 4 år på og går til eksamen i. En kandidat fra universitetet har ingen af disse fag - de har ikke engang praktisk erfaring, som en folkeskolelærer har under uddannelsen. Når en nyuddannet gymnasielærer søger en stilling på gymnasiet, og får den, skal vedkommende ind i en uddannelsestilling på et eller to år, som afhænger om vedkommende skal supplere sit sidefag. Den teoretiske del (som indeholder lidt pædagogik) kan tælles i nogle få uger, men de går dog til eksamen i det. Problemet er bare, at de ikke er professionelle undervisere, for det kan de ikke med den smule stof, som i modsætning til læreruddannelses undervises i. Hvis I synes (tror) det er så pokkers nemt at undervise, hvorfor så ikke søge et fastlagt skema på en folkeskole for et år, så kan I se hvor "nemt" der er.
Nej, det er noget ærkevås, hvis en gymnasielærer påstår, at latin er en vigtig ting for at kunne lære sprog. Tag de tosprogede elever - man ville gerne undervise dem i deres modersmål, fordi alt tyder på (og passer), at man lærer bedst fremmedsprog, hvis man kan sit eget modersmål, men det har intet med latin at gøre.
Finn, cand. pæd
Nej, jeg modsiger ikke mig selv. Jeg skrev, at det kan være en indikator - altså en cirkabeslutning, når jeg skrev 00 eller 13, så er det underforstået "overdrivelse fremmer forståelsen" - det kan være ligeså godt med 03 eller 11. Men for at gentage mig selv, så kan man ikke vurdere en elevs faglige evner, for der er flere faktorer, som man ikke kan sætte et tal på - og nogle af dem har jeg beskrevet.
Det er også derfor man støder på begreber som procesorienteret opgaver, fordi en elev lærer meget mere, og det indføres også i de lærebøger, man anvender på seminarierne. Når eleven får en karakter, er vedkommende udelukket interesseret i den karakter, men tænker ikke over, hvorfor og hvad han kan gøre bedre næste gang, og er det en dårlig karakter er eleven i visse tilfælde tilbøjelig til at skyde skylden på læreren.
Det der bliver gennemgået på seminarierne, er hvordan man kan fungere som (sproglig)vejleder for eleven - det er det, man kalder for didaktik. Det er ofte helt op til den enkelte lærer at vurdere opgaver, men det er klart, at mange års erfaring giver en rutine, men derfor kan en karakter godt være uretfærdig, hvis eleven kan begrunde for en højre karakter. Du kan jo spørge dig selv, hvorfor man har en censor til eksamen, og hvorfor både lærer og censor kan være helt uenige i deres vurdering, hvis man kunne give en præcis karakter.
Omkring det med, at gymnasielærere skulle være bedre som sproglig underviser - det er tom snak, for det passer ikke. Som dansklærer skal man ikke bare kunne en masse litteratur, noget om forfattere, skrive (helst uden fejl) etc. der er noget der hedder didaktik og pædagogik, som en folkeskolelærer bruger 4 år på og går til eksamen i. En kandidat fra universitetet har ingen af disse fag - de har ikke engang praktisk erfaring, som en folkeskolelærer har under uddannelsen. Når en nyuddannet gymnasielærer søger en stilling på gymnasiet, og får den, skal vedkommende ind i en uddannelsestilling på et eller to år, som afhænger om vedkommende skal supplere sit sidefag. Den teoretiske del (som indeholder lidt pædagogik) kan tælles i nogle få uger, men de går dog til eksamen i det. Problemet er bare, at de ikke er professionelle undervisere, for det kan de ikke med den smule stof, som i modsætning til læreruddannelses undervises i. Hvis I synes (tror) det er så pokkers nemt at undervise, hvorfor så ikke søge et fastlagt skema på en folkeskole for et år, så kan I se hvor "nemt" der er.
Nej, det er noget ærkevås, hvis en gymnasielærer påstår, at latin er en vigtig ting for at kunne lære sprog. Tag de tosprogede elever - man ville gerne undervise dem i deres modersmål, fordi alt tyder på (og passer), at man lærer bedst fremmedsprog, hvis man kan sit eget modersmål, men det har intet med latin at gøre.
Finn, cand. pæd
Svar #88
17. november 2004 af riquelme (Slettet)
Det kunne være spændende med en afstemning blandt denne sides brugere vedr. deres vurdering af folkeskolelærenes faglige og undervisningsmæssige kompetencer sammenlignet med gymnasielærenes...
Min personlige erfaring er at gymnasielærene (med undtagelser, naturligvis) er langt mere inspirerende og fagligt kompetente end deres kolleger i folkeskolen.
Min personlige erfaring er at gymnasielærene (med undtagelser, naturligvis) er langt mere inspirerende og fagligt kompetente end deres kolleger i folkeskolen.
Svar #89
17. november 2004 af Epsilon (Slettet)
#144: Jeg citerer igen:
"Nej, det er noget ærkevås, hvis en gymnasielærer påstår, at latin er en vigtig ting for at kunne lære sprog. Tag de tosprogede elever - man ville gerne undervise dem i deres modersmål, fordi alt tyder på (og passer), at man lærer bedst fremmedsprog, hvis man kan sit eget modersmål, men det har intet med latin at gøre."
Jeg kan ikke se, hvad der berettiger dig til at drage den konklusion, uden selv at være direkte involveret i undervisningen på gymnasiet. Som jeg skrev i #142 bør du lade være med at kommentere en undervisningsinstitution på den måde, når det ikke er dit domæne. I øvrigt har jeg ikke påstået, at latin er en forudsætning for at blive bedre til fremmedsprog. Jeg har derimod hævdet - med henvisning til den generelle opfattelse hos fagligt kompetente gymnasielærere - at latin er et nyttigt redskab i forbindelse med indlæring af grammatik i sprogfagene, ikke mindst tysk. Og det fastholder jeg stadigvæk. Desuden er det vel heller ingen tilfældighed, at latinske grammatiske betegnelser har overlevet i så mange år?
"Omkring det med, at gymnasielærere skulle være bedre som sproglig underviser - det er tom snak, for det passer ikke. Som dansklærer skal man ikke bare kunne en masse litteratur, noget om forfattere, skrive (helst uden fejl) etc. der er noget der hedder didaktik og pædagogik, som en folkeskolelærer bruger 4 år på og går til eksamen i."
Det er en MEGET grov anfægtelse du der gør over for gymnasielærerne! Gymnasielærere i dansk har en lang teoretisk, litteraturvidenskabelig uddannelse bag sig. I øvrigt vil jeg hævde, at gymnasielærere i dansk generelt har en bredere litteraturhistorisk indsigt og sproglig forståelse end folkeskolelærere i dansk, i kraft af en længere teoretisk funderet uddannelse. Dermed ikke sagt, at folkeskolelærere i dansk ikke er dygtige - min dansklærerinde var overmåde dygtig. Det er sikkert korrekt, når du nævner, at folkeskolelæreruddannelsen fokuserer mere på det didaktiske og pædagogiske aspekt - det vil jeg ikke betvivle. Men derfra er det ubegrundet at påstå, at en gymnasielærer ikke kan opnå tilsvarende undervisningskompetencer ved at tage pædagogikum efter endt kandidatuddannelse.
"Hvis I synes (tror) det er så pokkers nemt at undervise, hvorfor så ikke søge et fastlagt skema på en folkeskole for et år, så kan I se hvor "nemt" der er."
Det har jeg i hvert fald aldrig troet, endsige påstået. Jeg har selv været fuldtidsansat vikar (20-25 skematimer per uge) i næsten et halvt år på en folkeskole, så jeg ved skam udmærket godt, at undervisning og evnen til at lære fra sig er en kompliceret affære, som man almindeligvis først er i stand til at håndtere forbilledligt efter mange års erfaring.
//Singularity
"Nej, det er noget ærkevås, hvis en gymnasielærer påstår, at latin er en vigtig ting for at kunne lære sprog. Tag de tosprogede elever - man ville gerne undervise dem i deres modersmål, fordi alt tyder på (og passer), at man lærer bedst fremmedsprog, hvis man kan sit eget modersmål, men det har intet med latin at gøre."
Jeg kan ikke se, hvad der berettiger dig til at drage den konklusion, uden selv at være direkte involveret i undervisningen på gymnasiet. Som jeg skrev i #142 bør du lade være med at kommentere en undervisningsinstitution på den måde, når det ikke er dit domæne. I øvrigt har jeg ikke påstået, at latin er en forudsætning for at blive bedre til fremmedsprog. Jeg har derimod hævdet - med henvisning til den generelle opfattelse hos fagligt kompetente gymnasielærere - at latin er et nyttigt redskab i forbindelse med indlæring af grammatik i sprogfagene, ikke mindst tysk. Og det fastholder jeg stadigvæk. Desuden er det vel heller ingen tilfældighed, at latinske grammatiske betegnelser har overlevet i så mange år?
"Omkring det med, at gymnasielærere skulle være bedre som sproglig underviser - det er tom snak, for det passer ikke. Som dansklærer skal man ikke bare kunne en masse litteratur, noget om forfattere, skrive (helst uden fejl) etc. der er noget der hedder didaktik og pædagogik, som en folkeskolelærer bruger 4 år på og går til eksamen i."
Det er en MEGET grov anfægtelse du der gør over for gymnasielærerne! Gymnasielærere i dansk har en lang teoretisk, litteraturvidenskabelig uddannelse bag sig. I øvrigt vil jeg hævde, at gymnasielærere i dansk generelt har en bredere litteraturhistorisk indsigt og sproglig forståelse end folkeskolelærere i dansk, i kraft af en længere teoretisk funderet uddannelse. Dermed ikke sagt, at folkeskolelærere i dansk ikke er dygtige - min dansklærerinde var overmåde dygtig. Det er sikkert korrekt, når du nævner, at folkeskolelæreruddannelsen fokuserer mere på det didaktiske og pædagogiske aspekt - det vil jeg ikke betvivle. Men derfra er det ubegrundet at påstå, at en gymnasielærer ikke kan opnå tilsvarende undervisningskompetencer ved at tage pædagogikum efter endt kandidatuddannelse.
"Hvis I synes (tror) det er så pokkers nemt at undervise, hvorfor så ikke søge et fastlagt skema på en folkeskole for et år, så kan I se hvor "nemt" der er."
Det har jeg i hvert fald aldrig troet, endsige påstået. Jeg har selv været fuldtidsansat vikar (20-25 skematimer per uge) i næsten et halvt år på en folkeskole, så jeg ved skam udmærket godt, at undervisning og evnen til at lære fra sig er en kompliceret affære, som man almindeligvis først er i stand til at håndtere forbilledligt efter mange års erfaring.
//Singularity
Svar #90
17. november 2004 af 7419 (Slettet)
FWC:
For det første vil jeg gerne bemærke, at jeg er rystet over den måde du går til angreb på. Du angriber mig, og kalder mig for uvidende m.v.. Jeg forstår simpelthen ikke, med hvilket formål du gør det. Skyldes det at du ikke kan acceptere en herredømmefri debat? Skal det absolut være sådan, at vi ikke kigger på argumenter, men blot antager, at hvad en PhD eller Kandidat siger, er sandt?
Du kritiserer mit sprog. På hvilken måde er dette relevant for debatten? Og til din oplysning, er det usandt, at jeg sidder og slår diverse ord op i en synonymordbog.
"Jeg må konstatere, at du virkelig ikke kan læse - ikke engang det, du selv skriver:
Jeg skrev:
"Du skriver, at karaktererne er altafgørende for adgangen til gymnasiet."
Og du:
Her misforstår du ganske enkelt det jeg fremfører i #6. Jeg mener, at de bør være afgørende! "
I dette citat bemærkes, at det faktisk forholder sig omvendt af det du siger. I DAG forholder det sig sådan, at det er helhedsudtrykket, og ikke karaktererne der er afgørende når man søger om optagelse på et givent gymnasium. Jeg skriver, at jeg mener, at det BØR være sådan, at karaktererne er afgørende.
Og når du til sidst skriver "Du er et overstået kapitel for mig", så synes jeg det er ganske interessant, for her erkender du nemlig, at det har drejet sig om mig (det indtryk du har af mig)! Det jeg har anmodet om er at få faglighed ind i debatten. Og faglighed går i dette tilfælde ud på, at man diskuterer, hvad der er rationelt ud fra givne diskurser.
Endvidere insinuerer du, at jeg ikke forstår de ord jeg bruger. Jeg mener, at #139 er et eksempel på, at det burde være mig, der spørger dig, om du forstår, hvad diskurs betyder. Hvis du vidste hvad diskurs betyder ville du forstå, at ud fra lige netop min diskurs ville "den gode gammeldags pædagogik" være at foretrække i vise henseender.
For det første vil jeg gerne bemærke, at jeg er rystet over den måde du går til angreb på. Du angriber mig, og kalder mig for uvidende m.v.. Jeg forstår simpelthen ikke, med hvilket formål du gør det. Skyldes det at du ikke kan acceptere en herredømmefri debat? Skal det absolut være sådan, at vi ikke kigger på argumenter, men blot antager, at hvad en PhD eller Kandidat siger, er sandt?
Du kritiserer mit sprog. På hvilken måde er dette relevant for debatten? Og til din oplysning, er det usandt, at jeg sidder og slår diverse ord op i en synonymordbog.
"Jeg må konstatere, at du virkelig ikke kan læse - ikke engang det, du selv skriver:
Jeg skrev:
"Du skriver, at karaktererne er altafgørende for adgangen til gymnasiet."
Og du:
Her misforstår du ganske enkelt det jeg fremfører i #6. Jeg mener, at de bør være afgørende! "
I dette citat bemærkes, at det faktisk forholder sig omvendt af det du siger. I DAG forholder det sig sådan, at det er helhedsudtrykket, og ikke karaktererne der er afgørende når man søger om optagelse på et givent gymnasium. Jeg skriver, at jeg mener, at det BØR være sådan, at karaktererne er afgørende.
Og når du til sidst skriver "Du er et overstået kapitel for mig", så synes jeg det er ganske interessant, for her erkender du nemlig, at det har drejet sig om mig (det indtryk du har af mig)! Det jeg har anmodet om er at få faglighed ind i debatten. Og faglighed går i dette tilfælde ud på, at man diskuterer, hvad der er rationelt ud fra givne diskurser.
Endvidere insinuerer du, at jeg ikke forstår de ord jeg bruger. Jeg mener, at #139 er et eksempel på, at det burde være mig, der spørger dig, om du forstår, hvad diskurs betyder. Hvis du vidste hvad diskurs betyder ville du forstå, at ud fra lige netop min diskurs ville "den gode gammeldags pædagogik" være at foretrække i vise henseender.
Svar #91
17. november 2004 af 7419 (Slettet)
Og det at du kalder det jeg siger for bræk. Er det dét man lærer på pædagogstudiet? At folk der er uenige med læreren svines til på det groveste?
Svar #92
17. november 2004 af 7419 (Slettet)
Jeg mener - som angivet før - at du er et eksempel på, hvor lavt niveauet er i det danske uddannelsessystem.
Og så spørger du om jeg kan dokumentere effekten (dvs. højt fagligt niveau) af, at man underviser på andre måder end i Danmark. "Kære ven", se på hvor meget niveauet er højere på Oxford end på KU.
Og så spørger du om jeg kan dokumentere effekten (dvs. højt fagligt niveau) af, at man underviser på andre måder end i Danmark. "Kære ven", se på hvor meget niveauet er højere på Oxford end på KU.
Svar #93
17. november 2004 af Epsilon (Slettet)
#150: Rolig nu :) Ikke flere kommentarer førend han har svaret på de sidste 4 indlæg, inklusive #150.
//Singularity
//Singularity
Svar #94
17. november 2004 af salbeik (Slettet)
øhhhhhhhhhhh Det faglige niveau på ku sættes af professorerne og ikke af eleverne. Bare fordi elever ikke er gode til fx fysik, kan man ikke sænke niveau, idet de så ikke ville kunne bruges på et internationalt plan - hvilke jo er hele meningen.
Så dvs. at niveauet er lavere på ku end i Oxford fordi professorer koster penge og især dem som har vundet nobelpriser.
Og det kan da godt være at ku er det 89 bedste universitet på verdensplan men derfor er niveauet ellers reelt helt i top. Helt rigtigt, vi har andre forudsætninger (dvs. færre penge) men danske forsker er med i fronten på stort set de fleste områder. Problemet er vel nok mest at store gamle universiteter som oxford og MIT har deres eget udstyr , hvilke gør at de ryger op på listen over bedste universiteter. Så jeg har lavet en lille liste, som dækker store områder indenfor astronomi og fysik, hvor danskerne er med helt i front (der er nok mange flere, men det er nogle af dem jeg selv personligt har som lærer og derfor ved hvor de står i forhold til det internationale niveau)
Af eksempler kan nævnes:
Uffe Grå - førende forsker i exoplaneter
Holger Beck - førende indenfor Higgs partikler
John Renner - en af de førende nede i CERN
Jens Hjorth - en af de førende forskere indenfor Gamma Ray Burst
Pavel Nasalsky - Var med til WMAP projektet
Uanset har vi mange forskere som Jens Martin knudsen og andre, som er førende på verdensplan indenfor Mars.
Derudover var det i danmark kvantemekanikkens grundlag blev skabt. Hvor Durac, Pauli, Einstein, Bohr, Heisenberg skabte teoriernes grundlag til dels på Niels Bohr instituttet . Og der er ind til videre ingen teorier som har været lige så vigtige som kvantemekanikken i fysikken - og nej streng teorierne har ind til videre ikke givet store resultater.
Så med andre er er det professorerne det kommer an på og altså overhovet ikke på eleverne - vi skal nemlig bare følge professorerne. Og med overstående er intet mindre ment, end at niveauet reelt er meget godt, idet vi indenfor store felter som astronomi og partikelfysiker er med helt fremme. Lister over bedste universiteter i verden, tager som nævnt også hensyn til tilgængeligt udstyr, hvor vi her i danmark må rejse til La Palma eller Cern
- Sami Albeik
studerer Astrofysik på Niels Bohr instituttet
Så dvs. at niveauet er lavere på ku end i Oxford fordi professorer koster penge og især dem som har vundet nobelpriser.
Og det kan da godt være at ku er det 89 bedste universitet på verdensplan men derfor er niveauet ellers reelt helt i top. Helt rigtigt, vi har andre forudsætninger (dvs. færre penge) men danske forsker er med i fronten på stort set de fleste områder. Problemet er vel nok mest at store gamle universiteter som oxford og MIT har deres eget udstyr , hvilke gør at de ryger op på listen over bedste universiteter. Så jeg har lavet en lille liste, som dækker store områder indenfor astronomi og fysik, hvor danskerne er med helt i front (der er nok mange flere, men det er nogle af dem jeg selv personligt har som lærer og derfor ved hvor de står i forhold til det internationale niveau)
Af eksempler kan nævnes:
Uffe Grå - førende forsker i exoplaneter
Holger Beck - førende indenfor Higgs partikler
John Renner - en af de førende nede i CERN
Jens Hjorth - en af de førende forskere indenfor Gamma Ray Burst
Pavel Nasalsky - Var med til WMAP projektet
Uanset har vi mange forskere som Jens Martin knudsen og andre, som er førende på verdensplan indenfor Mars.
Derudover var det i danmark kvantemekanikkens grundlag blev skabt. Hvor Durac, Pauli, Einstein, Bohr, Heisenberg skabte teoriernes grundlag til dels på Niels Bohr instituttet . Og der er ind til videre ingen teorier som har været lige så vigtige som kvantemekanikken i fysikken - og nej streng teorierne har ind til videre ikke givet store resultater.
Så med andre er er det professorerne det kommer an på og altså overhovet ikke på eleverne - vi skal nemlig bare følge professorerne. Og med overstående er intet mindre ment, end at niveauet reelt er meget godt, idet vi indenfor store felter som astronomi og partikelfysiker er med helt fremme. Lister over bedste universiteter i verden, tager som nævnt også hensyn til tilgængeligt udstyr, hvor vi her i danmark må rejse til La Palma eller Cern
- Sami Albeik
studerer Astrofysik på Niels Bohr instituttet
Svar #95
17. november 2004 af salbeik (Slettet)
Så for at lave lidt sjov, må dem med iq tests gerne komme over til os - vi plejer at give jeg 3 uger - så viser erfaringen at der er 40 % tilbage. Idet iq tests og karakterer intet siger om man er i stand til at få ideer, som ingen andre har haft før, dvs. nytænkning - og det er netop det som er nødvendigt indenfor forskere. Uanset siger sådanne ting intet om intelligens, det viser tvært imod at man intet har forstået om hjernens kompleksitet og potientiale, hvis man tror at iq tests og karakterer skulle sige noget om intelligens. Så dermed viser man netop at man ikke er intelligent, idet man ikke har sat sig ind i tingene før man udtaler sig. Og tro mig Chaos, komplekse neurale systemer har siger meget mere om intelligens end en latterlig iq test fra mensa.
Svar #96
17. november 2004 af salbeik (Slettet)
Hvor det skal nævnes at 40 % hos os svarer til 8 personer.
Svar #97
17. november 2004 af Epsilon (Slettet)
#154: Gider du godt holde dig til tråden, salbeik? Dine to seneste svar (#153,154) er sådan set irrelevante for diskussionen.
//Singularity
//Singularity
Svar #99
17. november 2004 af Epsilon (Slettet)
#156: Ja, det ved jeg godt, men det er jo ikke det emne, tråden for øjeblikket egentlig drejer sig om. Men anyway, der er jo ikke ligefrem mange, som ønsker at tage del i diskussionen alligevel, så det kan vel være det samme :)
//Singularity
//Singularity
Svar #100
17. november 2004 af salbeik (Slettet)
ville intet andet end at modargumentere en falsk påstand gjort af #150