Samfundsfag

det økonomiske kredsløb????? + inflation

18. februar 2009 af saraboell (Slettet)

Hej :)

Jeg har fået til opgave, at skulle forklare og inddrage det økonomiske kredsløb i en artikel der omhandler stort fald i inflationen.

Artiklen går ud på, at inflationen er faldet utrolig meget det sidste år, og herfra skal jeg så bruge det økonomiske kredsløb  til at forklare hvad konsekvenserne af dette er, samt hvordan det hele hører sammen?

Men forstår det simpelthen ikke? Hvad sker der når forbrugspriserne falder?


Svar #1
18. februar 2009 af saraboell (Slettet)

..


Brugbart svar (0)

Svar #2
20. februar 2009 af lkjhgf (Slettet)

Kære saraboell

Jeg synes det er en svær opgave du har fået, men jeg kan prøve at komme med nogle pointer der måske kan klargøre hvad der sker.

Forbrugerprisindekset (CPI) måler priserne af en kurv af varer over tid. Når prisen af disse varer gennemsnitligt falder, vil CPI falde.

Inflation betød oprindeligt en stigning i pengemængden. Siden 1960erne har begrebet desværre ændret mening og er mere eller mindre kommet til at betyde prisstigninger i stedet. Kvantitetsligningen (MV=PY), siger at pengemænden (M) gange pengenes omløbshastighed (V) er lig priserne (P) gange indkomsten eller bruttonationalproduktet målt i faste priser (Y). Holder man hastigheden og indkomsten konstant svarer det altså til at priserne (over tid) stiger/falder tilsvarende pengemængden.

Når forbrugerpriserne falder bliver varerne altså billigere. Hvad konsekvensen af dette er, er der i økonomisk teori uenighed om. Men det er ikke så svært at se hvilke konsekvenser det har for den enkelte. Det vil være godt for folk der har en nettoopsparing, da værdien af deres opsparing stiger. Det vil være skidt for nettolånere, da værdien af deres gæld også stiger og gælden dermed bliver sværere at tilbagebetale.

Værdien af folks indkomster vil imidlertid stige, da de vil kunne købe flere varer for deres indkomst, så det at priserne falder kan være glimrende for det enkelte menneske, og dermed samfundet, ovenstående taget i mente.

At priserne falder hører naturligt med til den teknologiske udvikling og dermed følgende produktivitetsstigninger. Årsagen til at der generelt har været inflation i den vestlige verden siden Bretton Woods brød sammen i 1971, og til en stor grad også før det, er at pengemængdevæksten har været større end produktivitetsstigningerne.

Jeg har også et konkret bud på hvorfor forbrugerprisene har faldet det sidste år, men det har jeg desvæære ikke tid til at skrive lige nu. Men jeg tjekker posten senere. Håber du har fået noget ud af smøren.


Brugbart svar (0)

Svar #3
22. februar 2009 af Munck (Slettet)

Primært er inflationen faldet meget siden i sommers.

Dette skyldes bl.a. et enormt fald i olieprisen fra omkring $150 pr. tønde til omkring en 50-60 stykker i dag (hæng mig ikke op på den eksakte pris).

Derudover har konjunkturerne ændret sig meget.

For et år siden gik snakket meget på at det ikke var muligt at skaffe arbejdskraft pga. den lave ledighed. Når ledigheden er lav kæmper virksomhederne om abejdskraften, for at kunne producere det de gerne vil. Manglen på arbejdskraft opstår som regel når det går godt i økonomien og der er høj vækst. Det som virksomhederne kan konkurrere på er bl.a. løn. Jeg vil give dig mere i løn hvis du arbejder for mig. Når virksomhederne får større udgifter til lønninger, så er der kun en måde at skaffe penge i kassen på.

Som du måske har bemærket går snakken nu ikke på at skaffe arbejdskraft nok, men om at en masse bliver fyret. Når der fyres er der ikke høje krav til lønstigninger og lønninger generelt, da der er flere at vælge i mellem.

Så må du selv stykke den samlede forklaring sammen.


Skriv et svar til: det økonomiske kredsløb????? + inflation

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.