Biologirapport

Jeg er ved at skrive et diskussionsindlæg til min biologirapport om puls og kondital. Det ville være fedt hvis nogen gad give en bedømmelse:

Diskussion:
1. Hvilke ændringer sker der i kroppen fra hvile til arbejde?
- Man kan diskutere hvilke ændringer kroppen vil gennemgå, når man går fra hvile til arbejde. I hvile har musklerne ikke noget særligt stort behov for oxygen, men ved fysisk arbejde har den brug for langt mere energi og oxygen for at kunne udføre de krævede handlinger. For at dette kan lykkes, er der mange faktorer i kroppen skal ændres. Pulsen stiger, altså der er en øget pulsfrekvens(hjerteslag/min.), slagvolumen øges(mL blod/hjerteslag), blodet omfordeles fra tarmsystemet til musklerne, der kommer en bedre udnyttelse af de røde blodlegemer(hæmoglobin, som er et farvestof der transporterer O2) og blodtrykket stiger(systoliske og diastoliske).
Hvis man laver en længerevarende indsats med høj intensitet, vil kroppens celler automatisk gå til at lave gæring i stedet for respiration. Dette skyldes, at der ikke bliver tilført nok oxygen til cellerne – de er i såkaldt iltunderskud.

http://www.runnerscorner.dk/graphics/interface/pic_68.gif

Dette ses tydeligt på ovenstående kurve. Kroppen fokuserer kun på arbejdet, den bliver sat til, og puls og åndedræt når derfor ikke at stige, inden musklerne kommer i iltunderskud.

2. Hvad påvirker pulsmålingen? Inddrag evt. journal ”Puls og blodtryk under forskellige betingelser”
- Mange faktorer spiller ind, når der snakkes om antallet af hjerteslag pr. minut(pulsen). Der kan være fysiske påvirkninger, den mest væsentlige er nok arbejdsintensiteten, men fysiske påvirkninger af pulsen, kunne også risikere at være rygning. Pulsen øges ved rygning, fordi cigaretter indeholder kulilte (carbonmonooxid), og det nedsætter hæmoglobins evne til at transportere ilten.
Psykiske påvirkninger spiller også en stor rolle. Nogen har måske en frygt for læger, eller for apparater, man tit forbinder med læger (blodtryksmåler osv.), synet eller berøringen af dem kan derfor gøre én nervøs, og det kan ses ved en øget puls. Her vil jeg gerne referere til en tidligere journal ”Puls og blodtryk”, hvor vi skulle have vores hvilepuls målt, dette var praktisk talt umuligt, fordi andre folk i lokalet og angst for blodtryksmåleren påvirkede, og dette kan forklare de høje resultater, vi fik der, i modsætning til denne rapports forsøg, hvor klassen kunne bevæge sig i flere rum, og der var større mulighed for at finde et sted, hvor man kunne være alene.
Andre påvirkninger kunne være stress. I det samfund vi lever i, i dag, er arbejdspresset meget stort, og det kan sagtens have en indvirkning på pulsen, da den stiger, når kroppen udsættes for stress.

3. Hvorfor skal man dividere den maksimale iltoptagelse med forsøgspersonens vægt?
- Konditallet kan man bedømme ved at dividere den maximale iltoptagelse (mL/min.) med kropsvægten. Dette skal gøres fordi konditallet er et udtryk for hvor god man er til at transportere sin egen kropsvægt. Konditallet angives derfor i mL/kg/min.
Fordi konditallet afhænger af vægten betyder det, at man sagtens kan forbedre sit kondital alene ved at tabe sig. Hvis man f.eks. har en person med et kondital på 50, så kan han/hun forbedre sit kondital til 53 kun ved at tabe sig 3 kg. Dette er måske også en forklaring på, hvorfor eliteløbere er så spinkle. Man kan altså komme i bedre eller dårligere form, udelukkende ved at ændre sin vægt.
4. Sammenlign resultaterne af kondital fundet vha. henholdsvis kondicykel og hvilepuls. Angiv nogle fejlkilder ved test-metoden som gør, at resultatet måske ikke stemmer helt overens med forsøgspersonens faktiske kondital.
- Ved forsøget med kondicyklen viste Frederikke Halls kondital sig at være 44,59, dette siges at være middel ifølge den vedlagte skala. Hvorimod hun ud fra hvilepulsen (udregningen fra nettet) fik et kondital på 49,4, som er over middel. Der er altså en forskel på 4,81.

Ved kondicyklen er der følgende fejlkilder:

- Frederikke var nødt til at træde hurtigere i cyklens pedaler, fordi der ikke var nok vægt tilsat, dette gjorde selvfølgelig at pulsen steg.
- Skemaet vi skulle tegne en kurve på, kunne sagtens være upræcist. Det var svært at aflæse tallene korrekt.
- Uopmærksomhed på kondicyklen over det faktiske antal watt kan også være tilfældet.

Ved hjemmesiden er der følgende fejlkilder:

- Pålidelighed til hjemmesiden kan spille ind.
- Hvilepulsen der blev målt kan være ukorrekt, psykiske faktorer kan have spillet ind, og dette kan have påvirket hvilepulsen.
- Hvilepulsen blev ikke målt, da personen var stået op om morgenen, men efter 5 minutters hvile i et klasselokale. Det vil sige, at det ikke var den faktiske hvilepuls, der blev målt.

Det kan være svært at afgøre Frederikkes faktiske kondital. Dette kræver mere avancerede forsøg. F.eks. at hvilepulsen var blevet målt om morgenen, eller at kondicyklen havde flere indstillinger og var under konstant overvågning.
5. Hvad er energiomsætningen i Kj/min ved henholdsvis lav og høj belastning? Hvor længe skal man arbejde ved henholdsvis lav og høj belastning for at forbrænde en Magnum-is med mørk chokolade og en ½L cola?
- Det antages at der er 1035 Kj. i en magnum is med mørk chokolade, og 860 Kj. for en ½ liter cola.
6. Vurdér forsøgspersonens kondital i forhold til normalværdier for unge mennesker (se tabel nedenfor). Hvordan stemmer resultatet overens med hvor fysisk aktiv forsøgspersonen er til daglig?
- Frederikkes kondital viste sig at ligge middel/over middel i forhold til normalværdier for unge mennesker. Dette er egentlig ret lavt, taget i betragtning af, at hun er svømmer på et højt plan. Frederikkes vitalkapacitet er ret god refererende til tidligere forsøg: ”vitalkapacitet”. Derfor forventer jeg ikke, at vi har beregnet Frederikkes faktiske kondital, men at fejlkilderne har spillet en for stor rolle til at kunne bedømme det. Frederikke burde have et kondital der lå højt i forhold til normalværdier for unge mennesker, fordi hun er så aktiv, som hun er.
 

- Det skal lige siges at jeg ikke har forstået spørgsmål 5 - hjælp modtages meget gerne !!