Samfundsfag
Spørgsmål vedrørende efterløn
Vi har om velfærdsstaten i samfundsfag, og vi skal undersøge forskellige emner indenfor velfærdsstaten. Jeg har valgt efterløn, men jeg sidder lidt fast, og det ville derfor hjælpe mig meget, hvis I svarede på et eller flere af følgende spørgsmål:
1) Hvad er efterløn?
2) Hvad er problematikkerne ved efterløn?
3) Hvad er fordelene ved efterløn?
På forhånd tak
Svar #1
23. marts 2009 af danielruhmann (Slettet)
Hvad forstår du ved ordet "hjælp"? At andre laver dine ting... Sådan fungerer denne side desværre ikke.
Et begreb som efterløn kan du google.
Problematikken vil du finde ved at skrive (problematik efterløn) på google.
Hvilke fordele efterløn har, finder du ved at skrive (fordele efterløn) på google.
Svar #2
23. marts 2009 af Axacon (Slettet)
#1
Hvad forstår du ved ordet "hjælp"? At andre laver dine ting... Sådan fungerer denne side desværre ikke.
Et begreb som efterløn kan du google.
Problematikken vil du finde ved at skrive (problematik efterløn) på google.
Hvilke fordele efterløn har, finder du ved at skrive (fordele efterløn) på google.
Det er heller ikke dét, jeg har ønsket - selvom mit indlæg nok virker sådan. Det er min fejl.
Altså efterlønsordningen blev indført i 1979, og sigter mod en omfordeling af arbejdet. De ældres tilbagetrækning skal gøre plads til evt. arbejdsløse unge - hvilket også er en fordel.
Problematikker: de ældre forlader deres arbejde, selvom de er arbejdsdygtige, og der er brug for dem.
Men der må da næsten være flere problematikker og fordele?
Svar #3
23. marts 2009 af danielruhmann (Slettet)
Fint, samarbejdsvillig. Det belønnes med et par ord.
Problemer: Størstedelen af folks efterløn betales af staten. Omfordeling er altså et vigtigt ord. Der kan være mangel på arbejdskraft (arbejdsmarkedet). Socialt kan tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet have psykiske problemer til følge (psykologiske virkninger af ikke at være på arbejdsmarkedet længere). I henhold til det første punkt, så bliver folk til stadighed ældre og derfor er finansiering af denne aldersgruppe specielt i fokus - demografi er altså ligeledes et vigtigt ord.
Fordele... Hvad kan du selv komme på?
Svar #4
23. marts 2009 af Axacon (Slettet)
Mange tak for det ;-)
Der var en del ting, jeg ikke havde tænkt på.
Fordele:
Hvis man føler, at man er slidt op, kan man gå på efterløn.
Det giver et friskt pust på arbejdsmarkedet og kan få sat nogle unge arbejdsløse i arbejde - i form af overtagelse af efterlønnernes forhenværende jobs.
Det giver ellers hårdtarbejdende folk tid til at dyrke deres interesser mm.
Svar #5
30. marts 2009 af Brisen (Slettet)
Du har 3 spørgsmål ud fra de taksonomiske niveauer. (redegørende, undersøgende og vurderende)
De første spørgsmål kan du sagtens besvarer ved at google efterløn.
Andet spørgsmål har andre her på sitet allerede besvaret.
De tredje spørgsmål kan/skal du besvarer ved at inddrage dine egne holdninger til hvad du mener er fordelene ved efterløn, med eventuelle henvisninger fra det undersøgende og redegørende spørgsmål.
Skriv et svar til: Spørgsmål vedrørende efterløn
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
