EU

Sådan en sag kan blive indbragt for EU-domstolen. Der skal være vægtige nationale grunde til at et land siger nej, og det er som regel et domstolsspørgsmål. For eksempel skal vi overholde EU's miljølove og vi må ikke fiske mere end det vi får lov til. Det er efterhånden ikke meget vi bestemmer selv, bortset fra det, der står i grundloven.

Kommissionen overvåger at medlemslandende overholder deres direktiv-forpligtelser, og kan efter art. 226 EF føre traktatsbrudssag mod EU-landene, der ikke overholder direktiverne fra EU. Medlemslandene kan også anlægge traktatsbrudssager mod hinanden jf. art. 227 EF, men dette forekommer sjældent.

Processen starters ved, at Kommissionen sender en åbningsskrivelse til medlemslandet, hvori den gør klart, at der foreligger et brud på en EU-regel. Landet kan så svare på dette, og hvis der ikke er enighed sender Kommissionen en begrundet udtalelse, hvori den nærmere præciserer problematikken i relation til EU-retten.

Hvis landet stadig ikke retter ind vil sagen bliver sendt til Domstolen til behandling. Hvis Domstolens dømmer medlemslandet for traktatsbrud og dette ikke bliver efterfulgt, vil der igen kunne blive lagt sag an, nu jf. art. 228 EF, og medlemslandet vil desuden kunne pålægges bodssanktioner.

Nå ok, men hvis medlemsstaterne lader være med at inkorporere direktivet, kan direktivet få virkning i de pågældende medlemsstater?

Medlemsstaterne er som udgangspunkt direkte forpligtiget til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opnå de af direktivet beskrevne resultat jf. art. 249 stk. 3 EF samt selve direktivet.

Et direktiv har nogle retsvirkninger allerede fra offentliggørelsen/meddelelsen, mens andre først indtræder ved selve implementeringsfristens udløb. Tiden inden implementeringsfristens udløb er medlemsstaten altså ikke forpligtiget til at gennemføre et direktiv, men det er slået fast, at staten i perioden ikke må foretage foranstaltninger, som bringer virkeliggørelsen af direktivet i fare (stand still-forpligtigelsen).

Så konkluderende er medlemsstaterne altså reelt set bundne af direktivet og må følge dette allerede fra direktivets offentliggørelse.

Ja, medlemsstaterne er bundet af direktiverne ifølge EU-retten. Dog vil de ikke være det, hvis man hæver det op på et forfatningsretligt niveau.
Det betyder, at medlemsstaterne formelt er bundet af direktiverne, men det teoretiske udgangspunkt i Danmark er, at man selvfølgelig ikke er bundet.