Biologi

HIV-genetik

30. marts 2009 af hanife (Slettet)

Hey nogen der kan hjælpe med følgende opgave?

2. Giv et begrundet forslag til hvordan mutationen, som er omtalt i artiklen,
nedarves.
 

Artikel:

Den sorte død slår til mod HIV

Af Jens Ejsing – Jakob Skouboe

50.000 danskere kan ikke blive smittet med HIV, og endnu flere danskere er lang tid om at udvikle sygdommen, selv om de er smittet, afslører forskning.

Flere tusinde danskere kan takke den sorte døds hærgen i middelalderens Europa for, at de enten ikke kan blive smittet med HIV-virus eller er længere tid om at udvikle AIDS, selvom de er inficeret med HIV. Sådan lyder budskabet fra forskere fra University ofLiverpool i England, der sætter datidens sorte død i forbindelse med nutidens HIV. Leder af Epidemiklinikken på Rigshospitalet, professor Peter Skinhøj, siger, at det er »nyt for ham«. Men han tilføjer, at man i lægeverdenen længe har vidst, at omkring en procent af befolkningen har sværere ved at få HIV. »Vi praler ikke med det, for vi vil ikke have, at folk tager en test og så løber glade ud i byen,« siger Peter Skinhøj. Ifølge de britiske forskere har nordeuropæere en genetisk mutation, der gør det umuligt eller svært for HIV at trænge ind i cellerne i immunforsvaret. Mutationen begyndte at blive udbredt i middelalderen, da Europa for første gang blev ramt af den sorte død, og dengang beskyttede mutationen også mod den dødelige sygdom. Bærerne af den overlevede de utallige epidemier og sørgede for, at den gik i arv til de næste generationer. I dag er den så udbredt herhjemme, at cirka 50.000 danskere har arvet den fra begge forældre og dermed er næsten 100 procent beskyttede mod HIV. Cirka en femtedel af danskerne har arvet den fra en af forældrene og er dermed længere tid om at blive syge, hvis de bliver smittet med HIV.
 


Brugbart svar (0)

Svar #1
30. marts 2009 af Stenalt (Slettet)

Den nedarves autosomalt recessivt... Du kan se der snakkes om bægere... Og x bunden er den ikke, der da således ville ses skæv kønsfordeling... kan oplyse at mutationen er i genet der koder for et protein der hedder CCR5.. Dette protein er til stede som co-receptor i det der kaldes CD4 positive celler, dvs T-hjælper celler, makrofager og dendritceller, hvorfor HIV rammer immunsystemet...


Brugbart svar (0)

Svar #2
30. marts 2009 af jaja1111 (Slettet)

Jeg vil sige at den nedarves autosomalt co-dominant.

Autosomalt pga. lige stor hyppighed blandt begge køn.

Co-dominant pga. ved homozygoti = stort set 100 % immunitet

ved heterozygoti = delvis immunitet

Ved homozygoti udtrykker begge allele gener det samme protein (da de jo er ens), ved heterozygoti udtrykker den ikke-immunitetsgivende allel OGSÅ et slutprodukt. Deraf ordvalget "...længere tid om at blive syge..." da der jo er 2 slutprodukter.


Brugbart svar (0)

Svar #3
31. marts 2009 af Stenalt (Slettet)

#2 Jeg er uenig, netop fordi det er et enkelt protein (CCR5) der er adgangsvej for HIV til CD 4 celler... I følge min bog skal man være homozygot for at være immun... Fuldstændig immunitet findes dog ikke, da der er en lille mulighed for at HIV i stedet trænger ind i CXCR4...


Brugbart svar (0)

Svar #4
31. marts 2009 af jaja1111 (Slettet)

hmm..men hvordan forklares: "Cirka en femtedel af danskerne har arvet den fra en af forældrene og er dermed længere tid om at blive syge, hvis de bliver smittet med HIV" ?
 

En autosomal recessiv nedarvning kan da ikke forklare ovestående udsagn, da der netop iagtages en, omend minimal, form for immunitet...?


Brugbart svar (0)

Svar #5
01. april 2009 af Stenalt (Slettet)

#4 Det er nok netop dette, der er årsag til vores uenighed... I følge min lærebog i immunologi, samt undervisere på dette kursus, skal man være homozygot før man ser en immunitet...


Brugbart svar (0)

Svar #6
01. april 2009 af jaja1111 (Slettet)

Det virker lol !


Brugbart svar (0)

Svar #7
11. maj 2010 af wims (Slettet)

Blev ikke rigtigt klogere af at læse dette indlæg :) Nogen der kommet til klarhed? 


Skriv et svar til: HIV-genetik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.