polycistronisk mRNA

polycistroniske mRNAer findes oftest hos prokaryoter. Prokaryoter transkriberer, hvorefter ribosomerne sætter sig på mRNAet og påbegynder translationen. Det vil sige ingen processering af mRNA. Den kode der er bliver oversat, og du får de proteiner som der er kodet for.

Monocistroniske mRNAer hos eukaryoter bliver transkriberet, undergår splejsning og "tagging". Der er flere forskellige måder spejlse genet på (alternativ splejsning), hvorved ét gen kan give ophav til flere forskellige proteiner. En tagging sørger for lokalisering og levetid af mRNAet. mRNA med et rER-tag vil blive transporteret til rER, hvorefter translationen vil foregå på rER membranen af de derpå liggende ribosomer og ind i rER.

Altså er polycistroniske mRNA langt mere "primitive" end monocistroniske. De kræver ingen gennemarbejdning og mRNAet bliver oversat uden videre. Bemærk at prokaryoter har langt færre DNA end eukaryoter. Simple tools for simple minds.

Eukaryoter har flere organeller og er langt mere komplekse, hvorfor der kræves en mere kontrolleret styring af translationen. Derfor behovet for monocistronisk mRNA.

tusind tak :)