Biologi

Nerveimpuls

17. april 2009 af Wsof (Slettet)

Er der nogen der kan hjælpe mig med dette spørgsmål: Hvad er en nerveimpuls og hvordan fungere den?

Tak på forhånd.


Brugbart svar (2)

Svar #1
17. april 2009 af 150972 (Slettet)

Hej med dig,

Impuls er i klassisk forstand en bevægelse og nerveimpuls er altså en eletrisk bevægelse via nervebannerne. 

Når hjerne kommunikere med resten af kroppen gøres det bla via nerverne, som er den hurtigste vej når et signal fra hjerne skal til fx en muskel. 

Du kan læse mere her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Neuron


Brugbart svar (1)

Svar #2
17. april 2009 af 150972 (Slettet)

En anden måde for hjerne at kommunikere på er via homonerne. Denne kommandovej er langsommere end via nerverne.


Svar #3
17. april 2009 af Wsof (Slettet)

tak for hjælpen :D


Brugbart svar (7)

Svar #4
17. april 2009 af Booklover (Slettet)

Hmmm ... noget fra en af mine gamle opg. ... :

Nerveceller findes i mange forskellige typer alt efter funktion og placering.
Generelt består en nervecelle af en cellekrop (cellelegeme) og har flere udløbere. Neuroner har samtidig en cellekerne, som bl.a. indeholder DNA, der kan være med til at fortælle cellen hvilke opgaver den skal udføre. Typisk har en nervecelle en enkelt lang udløber (et axon), som kan være omviklet med en fedtskede, der sender signaler fra cellekroppen videre til andre neuroner. Dette sker gennem endekopper for enden af aksonet, som afgiver kemiske signaler til modtagende dendritter på andre neuroner. Dendritter er korte udløbere, som sender signaler til cellekroppen.

Endeknopper og dendritter har ikke fysisk kontakt med hinanden. De adskilles af en smal væskefyldt spalte, kaldet synapsekløften. Vores neuroner signalerer primært via elektriske impulser. For at en elektrisk impuls kan overføres fra et neuron til et andet, skal signalet ændres fra et elektrisk signal til et kemisk signal, hvilket sker ved, at aksonet frigiver et transmitterstof, også kaldet neurotransmitter, ud i synapsekløften. I synapsen vil stofferne strømme over til modtagercellen, og der vil stoffet binde sig til visse molekyler der sidder på dendritterne. Disse molekyler kaldes for receptorer (modtagere).
Hver receptor kan kun modtage en bestemt slags kemisk signal, og passer modtagersignalet derved ikke til den pågældene receptor, vil der intet hænde. Men passer transmitterstofferne til receptorerne, kan der opstå to forskellige tilstande.
Signalerne kan være både fremmende (eksitatoriske) og hæmmende (inhibitoriske) og kan påvirke nervecellen til enten at have nemmere eller sværere ved at sende signaler videre. Axonet kan være meget langt, i nogle tilfælde over en meter, og har forskellig tykkelse ved forskellige typer nerveceller.
Den hastighed signalet løber med, afhænger af tykkelsen af axonet: Jo tykkere axon, jo hurtige vil nerveimpulsen løbe. Nogle nerveceller er desuden omsluttet af en isolerende fedtskede (myelinskede) som medvirker til at øge signalhastigheden.
Efter signalafgivelsen genoptages det meste af transmitterstoffet i det akson, der udsendte signalet, således at det er klart til næste gang, der skal afsendes et nyt signal.

Nerveimpulser opstår ved, at der sker en udveksling af ioner over cellemembranen. Hele nervecellen er omgivet af en cellemembran, der adskiller inderside og yderside. Der dannes elektriske impulser ved, at der er en spændingsforskel over cellemembranen. Når der opstår en spændingsforskel skyldes det, at der er en koncentrationsforskel af visse ioner mellem cellens indre og ydre. Denne dannes og opretholdes via natrium - kalium pumper, der sidder i cellemembranen og den pumper natrium ud og kalium ind i cellen.
Transmitterstoffer der har en fremmende virkning(er eksitatoriske)bindes til receptorer på modtagecellen der åbner for natriumkanaler i cellemembranen. Derved strømmer der positivt ladede natriumioner ind i modtagecellen, der bliver positivt ladet på indersiden, hvor den førhen var negativt ladet, og negativ ladet udvendig udenpå celle Der findes mange forskellige transmitterstoffer med fremmende virkning, men de mest almindelige er glutamat og acetylcholin.

Det hæmmende transmitterstof, gør det som sagt vanskeligere for nervecellen at udløse en impuls. Hæmmende transmitterstoffer virker ved at binde receptorerne der åbner for kloridioner, så der strømmer kloridioner ind i modtagecellerne. Modtagecellerne bliver derved negativt ladet og der er svært at stimulere nervecellen til at udløse en impuls. De mest almindelige hæmmende transmitterstoffer er gamma-ammino-smørsyrer.
 


Brugbart svar (1)

Svar #5
10. december 2011 af kegle4livet (Slettet)

Kan man evt. få fat på den bog du har fået viden fra?


Brugbart svar (1)

Svar #6
10. december 2011 af Booklover (Slettet)

Kan ikke huske det - mine noter er væk nu da jeg har skiftet computer og er færdig med STX ;) 


Brugbart svar (0)

Svar #7
13. februar 2019 af HFNU (Slettet)

Hej alle. 

Kan i ikke hjælpe mig med det her spørgsmål : 

Er en elektrisk impuls og en nerveimpuls det samme??? udefra  #1 forstår jeg det som det er.

Jeg har skrevet : Elektrisk impuls betyder , en elektrisk bevægelse via nerverne

Impuls er i klassisk forstand en bevægelse og nerveimpuls er altså en eletrisk bevægelse via nervebannerne. 


Skriv et svar til: Nerveimpuls

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.