Biologi

Npp, Bpp og respiration

21. april 2009 af Sara-01 (Slettet)

Hej,

Jeg er i gang med at lave en rapport omkring respiration og fotosyntese, hvor man putter vandpest og/eller danskvand i 8 reagensglas med vand og en indikator, og så se hvad der sker (enten respiration eller fotosyntese) - jeg er nok ikke den første, der har lavet det.

Men i min diskussion skal jeg først komme ind på, hvad resultatet i de forskellige reagensglas er udtryk for - enten Nettoprimærproduktion, Bruttoprimærproduktion eller respiration.

Bagefter står der, at dette forsøg kun giver et kvalitativt udtryk for disse tre begreber - og at man så skal komme med en beskrivelse af, hvordan man kunne designe en måde hvorpå, man kunne finde nogle kvantitative mål for disse tre størrelse (altså at bestemme deres værdier); "findes der alternative metoder? hvilke yderligere materialer skulle man råde over, for at kunne udføre disse forsøg?"

Er der nogen, der har nogen idéer med den sidste del? For jeg er selv på bar bund. Tak (:


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. april 2009 af Zipzap112 (Slettet)

Jeg plejer ofte at forklare denne måde for primærproduktion hos planteplankton. Generelt kan sammenhængen mellem størrelserne skrives BPP = NPP + R:

Planteplanktons (fytoplankton) bruttoprimære produktion er den omdannelse af uorganisk stoffer til organisk stof inde i selve planktonen.

Uorganisk kvælstof og fosfor er grundstoffer som ikke indgår i organisk forbindelser. Altså er kvælstofen der fx bruges i dannelsen af aminosyrer organisk bundet. Uorganisk kvælstof og fosfor er de to vigtigste makronærinsstoffer for fytoplankton, og opblomstring af plankton står ofte og falder med balancen mellem disse to komponenter.

En prøve man ofte har brugt til målinger af primærproduktionen er C14 metoden, som tager højde for eventuelle respirerende organismer:


Den går ud på, at du nedsænker et glas fyldt med fytoplankton i en vis havdybde. Vi kender glassets indehold af almindelig kuldioxid (C12), og glasset fyldes derefter med en kendt mængde C14 kuldioxid. Efter en tidsperiode kan vi nu kigge på optaget af C14-kludioxiden, som kan måles med en geigertæller, da det er radioaktivt. Vi antager at begge former for kuldioxid optages i samme forhold:

1,05 · 14Coptaget / 14Ctilsat = 12Coptaget / 12Ctilsat (14C optages dog 5% langsommere end C12, derfor skal vi gange med denne faktor)

Hvis vi isolerer, får vi derefter bruttoprimærproduktionen: 12Coptaget = (1,05 · 14Coptaget · 12Ctilsat) / 14Ctilsat.
 


Svar #2
23. april 2009 af Sara-01 (Slettet)

Mange tak for det - det hjalp!


Brugbart svar (0)

Svar #3
17. juni 2009 af Isterød (Slettet)

Hvad betyder 1,05 i starten af regnestykket, er det fordi man antager at begge former for kuldioxid optages i samme forhold ? eller ..


Brugbart svar (0)

Svar #4
17. juni 2009 af Isterød (Slettet)

Arh, dumt spørgsmål. Har fundet ud af det ;)


Skriv et svar til: Npp, Bpp og respiration

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.