Biologi
Pileanlæg (Renseanlæg)
Introduktion til opgaverne:
På Sydjysk Universitet i Esbjerg har man sammen med en gruppe borgere i landsbyen Gesten i 1998 bygget 3 renseanlæg, hvor piletræer skal rense husspildevand. Anlæg med piletræer fjerner de fleste forurenende stoffer i spildevandet, f.eks. nitrat, fosfat og organiske stoffer. For at virke optimalt skal piletræerne klippes lidt ned hvert år. Dette træ kan anvendes som CO2-neutralt brændsel. Et pileanlæg ser ud som vist på figuren. Pileanlæg har intet afløb.
1) Ved hvilke processer kan pileanlægget reducere spildevandets indhold af henholdsvis nitrat, fosfat og organiske stoffer?
2) Forklar, hvorfor afbrænding af træ fra pileanlægget økologisk set er CO2-neutralt?
Nogen der kan hjælpe mig? :)
Svar #1
21. april 2009 af Zipzap112 (Slettet)
1) Piletræerne optager som alle andre træer deres næringsstoffer fra rødderne, her optages nitrat, fosfat og andre organiske stoffer de skal bruges til deres livsprocesser. Piletræer er specialliserede til at kunne stå med rødderne i vand, og kan derfor optage næringsstofferne fra spildevandet direkte. Grunden til at træerne årligt skal klippes ned ligger i, at man herved tvinger træerne til at søge nærings til vækst.
2) Afbrænding af trø er økologisk set neutralt, fordi den kuldioxid som frigives til atmosfæren kom fra atmosfæren i forvejen, inden den blev optaget i planten. Problemet med vores kuldioxidforurening ligger i når vi brænder fossile brændstoffer af som olie og kul. Det svarer til at tilføre "ny" kuldioxid til atmosfæren, som inden da var bundet i de organiske forbindelser i disse brændselsformer.
Svar #2
21. april 2009 af kbistheshit (Slettet)
Tusind tak zipzap!! :) Lige hvad jeg havde brug for.
Svar #3
09. august 2009 af Mepo22 (Slettet)
Hej :)
Angående svar 1) Hvilke processer er det så som reducerer indholdet af nitrat fosfor med mere? :)
Skriv et svar til: Pileanlæg (Renseanlæg)
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
