Filosofi

Gensplejsning og etik

28. april 2009 af GreatNusseR (Slettet)

Hej,

Jeg er i gang med at skrive en opgave, hvor jeg bl. a. skal komme ind på de etiske overvejelser vedrørende gensplejsning. Indtil videre har jeg været inde på nytteetik og den nye teknologi etik (herunder afstandsetik og et uerstattelige).

Jeg tænkte derfor på om der er andre filosofiske teorier man kan inddrage eller andre perspektiver? Jeg tænkte f.eks. på en pligtetisk betragtning, men jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skulle gribe det an.

På forhånd tak,

MVH

Rasmus


Brugbart svar (2)

Svar #1
28. april 2009 af Malthe_karlsson (Slettet)

Hej Rasmus.

Fællesbetegnelsen for det du leder efter, er bioetik.

Jeg tvivler på, at du kan forsvare en anvendelse af pligtetikken i dens fulde udstrækning i den kontekst, medmindre du vil benytte eksempelvis Kants kategoriske imperativ på de konsekvenser, som gensplejnings, eugenik mm. kan medføre.

Et relativt kendt eksempel er det forholdsvis nye koncept med, at man kan indsende en spytprøve til et firma i USA (jeg mener, at firmaet hedder decode me) hvorefter de fremsender en kortlægning af ens genetiske struktur, som eksempelvis kan angive forøgede risici for eventuelle sygdomme. Dette koncept er ikke uden etiske implikationer, idet ens genetiske strukturs overordnede kendetegn ikke er personligt, idet man deler den (i en vis udstrækning) med sine nærmeste i ens familie. Hvis man eksempelvis modtager et svar, der lyder, at man er i en særlig risikogruppe for at udvikle én eller anden sygdom, så er det også en dom over ens nærmeste. Problematikken om hvorvidt man har oplysningspligt over for disse er en etisk problemstilling, til hvilket man kunne - i ret bred forstand - anvende Kants kategoriske imperativ.

Dette kan naturligvis forsvares ud fra et nytteetisk synspunkt, men spørgsmålet om hvorvidt Kants kategoriske imperativ kan forsvare det, er straks mere tvivlsomt. Husk på, at de fleste moralfilosofiske retninger har udgangspunkt i menneskelig interaktion, hvorfor dette emne er karakteriseret som 'bioetik' og ikke blot 'etik'. Molekylærbiologiens udvikling har impliceret en række etiske problemstillinger, der hæver molekylærbiologiens status til også at være en kulturvidenskab. Bioetik er altså etik som tager højde for dette element; menneskelig interaktion set i lyset af de nye muligheder, som videnskaben til stadighed afdækker.

Du kan utvivlsomt finde inspiration på følgende sider

http://www.answers.com/bioethics

http://da.wikipedia.org/wiki/Bioetik

Kants kategoriske imperativ:

http://da.wikipedia.org/wiki/Immanuel_Kant (se afsnittet om moralloven og det kategoriske imperativ)

God fornøjelse.


Skriv et svar til: Gensplejsning og etik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.