Karakterer og deres betydning

 *og vi snakker det almene gymnasium! 

Årskaraktererne afhænger af, hvilket niveau faget er på. A-niveau tæller 2 samlet, B-niveau 1½ samlet og C-niveau 1 samlet. Hvis du skal til eksamen i faget, tæller årskarakteren stadig det samme, som hvis du ikke skulle op. Eksamenskarakteren tæller igen efter, hvilket niveau det er på. Hvis du både skal op mdt. og skr. i faget (fx på B-niveau) tæller de 0,75 hver - og altså 1½ samlet.

Det er så at sige bare en "ekstra" karakter, der kommer på, hvis du skal op - og det ændrer ikke på årskarakteren.

Det vil sige at årskaraktererne er ret vigtige, og at det vil være en fordel at skulle op i et fag, hvor man i forvejen har fået gode karakterer og kan præstere godt? 

Ja, lige præcis. Førhen blev årskarakteret vist erstattet, så der var det ikke en fordel. Men nu skal man ønske at komme op i det fag, der kan give den bedste karakter, for årskarakteren tæller ligegyldigt hvad. Derfor er det også vigtigt, hvad man laver i hverdagen.

det vil være en fordel at komme op i noget man har dårlig karrakter i og som er på A niveau- HVIS man forbedrer resultatet.

Altid en fordel at forbedre sine årskarrakterer....

#5.

Det er ikke korrekt i forhold til gennemsnittet. Da er det en fordel at komme op i de fag (modulo vægtning) hvor man kan opnår højeste eksamenskarakter - uagtet resultatet af årskaraktererne.

#0.

Kig på www.solroed-gym.dk/index.php for regneark hvor vægtningen også fremgår.

#5

Nej, det er ikke korrekt, som Allan også påpeger. 

Det er rigtigt, det du siger, i forhold til den gamle reform - men IKKE i forhold til den nye...

Det er bare vigtigt at få slået fast, så folk ikke bliver forvirrede ;-) 

Dejligt at få det på det rene! Jeg siger også tak.

Tak men den skal lige skæres ud i pap

så vidt jeg kan forstå er det :

1)stadig en fordel at få så gode årskarakterer som muligt

2) stadig en fordel til eksamen at få bedre resultat end i årsresultat.

3) stadig en fordel at satse på de fag man har på højeste niveau- idet et c fag ikke har så stor indflydelse på gennemsnittet som et A fag ?

Hvis jeg har misforstået dette vil jeg gerne høre argumenterne

#9.

Du har ret hvad angår nr. 1 og 3, men ikke nødvendigvis hvad angår nr. 2.

Lad os sige, at en elev har fået 02 i årskarater i dansk og 10 i årskarakter i matematik - begge på A-niveau. Forestil os samtidig, at eleven ved eksamen kan opnå 7 i dansk og 10 i matematik.

Eleven er i denne situation gået væsentligt frem fra årskarakter til eksamen i dansk, men har holdt niveauet i matematik. Hvis eleven kun skal op i er af fagene, er det dog stadig en fordel for eleven at komme op i matematik, da 10 tæller til et højere gennemsnit end 7.

På den gamle ordning var der overførsel af årskarakterer, hvis man ikke kom til eksamen i et fag. Det er der ikke længere, og det gør forskellen.

3) er nødvendigvis heller ikke rigtig. For hvis du kommer op i et mundtligt c-niveau fag, så tæller det jo ligeså meget som et mundtligt A-nivaeu fag (undtagen historie) - de tæller nemlig begge med vægten 1.

Altså er det også her vigtigst at komme op i det fag, hvor du kan score den bedste karakter.

Det virker som om C-niveau vægtes for højt, hvis det ligesom et A-fag vægtes med 1. Er det pga. den manglende skriftlige dimension på C-niveau? Hvis det er tilfældet må man næsten antage at karakteren i C-niveau er vigtigere eller har mere værdi end B-niveau-karaktererne?  

#12.

Det kommer an på om B-niveauet har skriftlig dimension. Hvis det ikke er muligt at komme til skriftlig eksamen på B-niveauet, vil en mundtlig eksamen vægte 1,5 - og dermed vægte højere end en mundtlig eksamen på både C- og A-niveau.

Tak for de hurtige svar. Last question!

Vil det sige, at jeg - hvis jeg eksempelvis skal op i skriftlig matematik men ikke trækker mundtlig matematik - kun skal gange min eksamenskarakter for matematik med 0,75, da der var mulighed for at komme op mundtligt, men at dette ikke skete?  

#14.

Ja, lige præcis (Hvis det er matematik B).

Der er måske en ekstra dimension, som dog ikke har noget med gennemsnittet at gøre. Hvis det antages, at en studerende har fået 4 i mundtlig engelsk i årskarakter og er i stand til at score en 10'er til eksamen, vil det være praktisk i forhold til specifikke engelsk-krævende uddannelser at komme op i engelsk. Selvom eleven kan få fx 12 i idræt... 

#16

Ja, det må det være... Fx hvis du for at komme ind på en uddannelse skal have 7 samlet i engelsk, og du kun har 4 - ja så ville det nok være godt at komme op i engelsk, så du kan prøve at få 7 samlet... og det gælder jo for alle fag...

Fx

Vi siger, at du vil læse medicin, og det kan du umiddelbart, da et godt snit, da du får 12 i næsten alt - dog ikke i fx kemi og fysik... Da man for at læse til læge skal have 7 i snit for mat A, kemi B og fysik B kan det godt være et problem, da vi siger, at du i disse fag kun har et snit på 6,6

I denne situation ville det være godt at trække en af disse fag, så dit snit kan komme op på 7...

Så selvom du ville kunne få 12 i rel fx, så ville det være bedre at trække kemi, hvor du måske så satser på 10 - ellers ryger lægedrømmen jo lige en lille tur...

Håber, at eksemplet er forståeligt ...

#17 Er det ikk kun, hvis hun/han vil ind gennem kvote 2 på århus, at det skal være sådan?

for normalt at komme ind på medicin, er det da udelukkende snittet gennem kvote 1

Er ikke helt sikker, men da de naturvidenskabelige fag er i højsæde på dette studie har man (så vidt jeg ved) valgt at man skal have 7 i snit for de ovenstående fag...

Gå ind på ug.dk, hvis du vil vide mere

Det gælder alle medicinstudierne at man kikker på naturvidenskablige fag.

Men de kan jo forbedres på højere niveau på gsk.