mitose

Øhhhmmm ... tjek nedenstående tekst (skrev den i 8'ende ..., så ved ikke om den er helt korrekt ...):

Mitose kaldes også almindelige celledeling. Ved mitose dannes først to datterceller med samme antal kromosomer som den oprindelige modercelles. Mitose kaldes også vækstdeling, da mitose medfører vækst i bl.a. vævet.

Ved celledeling gennemgår celler cellecyklussen, overordnet bestående af disse forskellige faser:
G0, G1, S(syntesen), G2, M (mitose) og R (restriktionspunkt).

Først går cellen ind i G0-fasen, også kaldet hvilefasen, hvor cellen udfører sin opgave som celle, og ofte opholder celler sig lang tid i denne fase.
Når cellen går over i G1-fasen producerer cellen protein for at vokse sig større så den er klar til deling, dvs. antallet af celleorganeller forøges.
Sent i G1-fasen finder R-fasen sted. På dette tidspunkt bestemmer cellen om den vil dele sig eller vende tilbage til G0-fasen igen.
Det er mængden af vækstfaktorer eller antivækstfaktorer (også kaldes stimuli) der bestemmer om cellen skal dele sig, altså bevæge sig fra R-fasen til S-fasen eller ej. Cellen kan enten modtage signaler fra andre celler eller blodbanerne gennem receptorer, dvs. proteiner på ydersiden af kernemembranen. Hvis signalerne kommer fra andre celler kaldes dette et parakrin signalering, men hvis cellen modtager signaler fra nabocellen kaldes dette lokalhormoner. Når en celle selv både udskiller og modtager lokalhormonerne er dette autokrin.
Kommer signalet derimod fra blodbanerne kaldes det en endokrin signalering. Ved denne signalering kommer signalet fra et andet sted i kroppen, ved at hormonerne der giver signalerne bliver produceret i bestemte kirtler og føres med blodet ud til cellerne i kroppen.

Vækstfaktorerne sætter sig på cellens receptorer på ydersiden af cellen, hvorefter signalet går gennem cellemembranen og føres ind til kernen gennem en signalkæde, dvs. at signalet sendes fra protein til protein indtil det når kernen.

Når cellecyklussen er kommet forbi restriktionspunktet er celledelingen uundgåelig.
Cellen bevæger sig nu ind i S-fasen, syntesen, hvor cellens DNA replikeres (dvs. kopieres) og derved dannes to identiske komatider. Kromatider er en af de to identiske halvdele af et kromosom. G2-fasen forbereder den endelige deling, og bevæger sig dernæst over i M-fasen hvor cellen for alvor begynder at dele sig.
M-fasen er opdelt i en række nye celledelingsfaser: Interfasen, Profasen, Prometafasen, Metafasen, Anafasen og Telofasen/cytokinese.

Interfasen: cellen er endnu ikke begyndt at dele sig, og kromosomerne er derfor ikke synlige, men begynder at dele sig.

Profasen: cellens kromatider sammentrækkes til kromosomer, der derved er blevet synlige, samtidig med at centrosomerne går til hver sin pol af cellekernen. Centrosomer bliver også kaldet pollegemet. Det er en struktur (celleorganel) der findes i dyreceller.

Prometafasen: cellens kernemembran nedbrydes.

Metafasen: cellens kromosomer samles i cellens midterplan.

Anafasen: centromeret som holder kromosomerne sammen, spaltes og centrosomernes tentråde, også kaldet spindelen, fæstnes til kromosomernes centromer, hvorved de homologe kromosomer trækkes til hver sin pol i cellekernen. Spindelen er en struktur af fibre (mikrotubuli), og som udgår fra centrosomer.

Telofasen/cytokinese: der dannes nye kerner omkring cellen og kromosomerne rulles ud, så de igen ikke er synlige. Derefter snøres cellens midte over, og således er der dannet to diploide celler, dvs. at begge celler har 46 kromosomer, hvilket forekommer med alle celler i vore kroppe på nær kønscellerne.
 

Og nu i 1g :

Kønscelledeling – Meiose
Når kønsceller dannes, sker det via meiose, der foregår i testikler og æggestokke hos mennesker. Hver meiose resulterer i fire dannedes kønsceller med et halv kromosomtal, og genetisk forskellige. Da der sker en reduktion af kromosomtallet kaldes meiose også reduktionsdeling.

1. meiotiske deling
I profasen sammentrækkes de fordoblede kromosomer, som bliver synlige, og de homologe kromosomer konjugere, dvs. at de lægger sig sammen to og to på så nøjagtig en måde, at båndmønsteret passer sammen. I denne situation hvor fire homologe kromatider således ligger ganske tæt sammen, sker der at et stykke af en kromatid fra det enen kromosom bytter plads med et tilsvarende stykke kromatid på det andet kromosom – dvs. overkrydsning. Det sker mindst en gang for hver af de homologe kromosomer, hvilket resulterer at der dannes en ny sammensætning af gener på de involverede kromatider, så de fire kromatider ikke længere to og to er genetisk ens.
I profasen opløses kernemembranen, så kerneplasma og cytoplasma bliver et hele, og der dannes tentråde.
I metafasen bliver tentrådene tydeligere, og kromosomerne lægger sig stadig parvis i cellens midterplan hvor tentråde fra en side af cellen fastgøres til centromerne i det ene sæt kromosomer mens tentråde fra den anden side af cellen fastgøres til centromerne i det andet sæt kromosomer.
I anafasen adskilles og vandrer de homologe kromosomer til hver sin ende af cellen. Hvert kromosom består stadig af to kromatider, som ny pga. overkrydsningen ikke er ens.
I telofasen dannes der oftest en kernemembran om hver af de to kommende dattercellers kromosomer. Tentrådene forsvinder, kromosomerne strækkes ud igen og nukleolus kommer hos nogle arter til syne. Cytoplasma deles i to idet der dannes en ny cellemembran. I hver af de nye celler er kromosomtallet det halve af den oprindelige celles, og derved er allele gener adskilt.
Da kromosomerne stadig er fordoblede forekommer endnu en celledeling.

2. meiotiske deling
Denne celledeling er identisk med en almindelig mitotisk deling bortset fra at kromosomtallet jo er halveret, og at de to kromatider på et kromosom ikke er genetisk ens. Resultatet er derfor dannes fire kønsceller med det halve kromosomtal af den oprindelige celles.
For hvert homologe par kromosomer der adskilles i 1. meiotiske deling, er det tilfældigt hvilket af kromosomerne der går til hvilken side i cellen. Det giver altså en blanding af egenskaber som individet der danner kønsceller fik fra sine forældre.
Når der derudover er sket overkrydsning mellem kromatider fra de homologe kromosomer, gives det en yderligere blanding af forældrenes gener.

Meiose hos mænd og kvinder
Fra hver sædcelle med 46 kromosomer inklusiv et X og et Y kromosom, dannes ved meiose fire sædceller hver med 23 kromosomer inklusiv enten et X eller et Y kromosom. Forenes disse med ægcellen er resultatet enten en pige eller en dreng. Mandens sædcelle afgør kønnet.
En mand producerer normalt ca. 100 – 200 milliarder sædceller om dagen, flest mellem 20 og 40 år.
Hos kvinder begynder ægcelledannelsen allerede i 3. mrd. af fosterlivet. Her er alle ægmodercellerne med 46 kromosomer inklusiv to X kromosomer dannet, og disse påbegynder 1. meiotiske deling dog kun frem slutningen af profasen. Overkrydsningen har derfor allerede fundet sted før pigen fødes.
Derefter indtræder cellerne i et hvilestadium der varer indtil puberteten begynder og kvinden får ægløsning ca. hver 28 dag. Her fortsætter den meiotiske deling og den gennemføres som regel af en ægmodercelle pr. ægløsningscyklus. Den enen af de to celler der dannes som resultat af 1. meiotiske deling går til grunde.
En ægcelle på ægløsningstidspunktet er i virkeligheden den tilbageværende af de to celler. Hvis denne celle befrugtes stimuleres den til at forsætte 2. meiotiske deling hvor den ene af de to celler der nu dannes også går til grunde. Den tilbageværende ene ægcelle indeholder nu sine egen 23 kromosomer inklusiv et X kromosom smat kromosomerne fra sædcellen dog stadig i hver sin kerne. Kernerne smelter sammen og zygoten dannes.
Under befrugtning gennemfører ægcellen aldrig 2. meiotiske deling.
Ægløsningscyklussen fortsætter til kvinden er ca. 50 og går i overgangsalder (klimakteriet). I løbet af denn periode løsnes ca. 400 – 500 ægceller ud af ca. 1 – 2 millioner der blev dannet i fosterlivet.
 

Måske kan det bruges lidt??

det du kan se i anaphasen er, som du selv skriver kromosomerne der stiller sig på højkant i midten af cellen, dette har ikke noget med indsnøring at gøre.

Indsnøringen sker i den sidste del af mitosen. Du skal forestille dig at man nærmest binder en snor rundt om cellen og strammer den mere og mere og til sidst deles cellen i to.

Et centromer er den lille cellestruktur der binder to kromatider sammen så de kommer til at ligne et X.