Kommunisme og det statsløse samfund.

Kommunisme/marxisme er en deterministisk samfundsopfattelse. Det vil sige man mener samfundet trinvis vil udvikle sig på en bestemt måde. At staten ejer 'det hele' er blot et af trinene mod det endelige mål/forudsigelse om at alle mennesker i samfundet indsér det gode ved kommunismen, og der derfor ikke bliver brug for en stat. Der opstår på den måde et anarki, hvor alle mennsker deles om alt. Det er vigigt at understrege, at individet ikke vil eje noget på dette stadie, og det derfor ikke giver mening at diskutere hvorvidt individet må eje noget.
 

Okay. Det forstår jeg godt. Men det kan jo ikke lade sig gøre? Kommunisme på det stadie er aldrig blevet praktiseret, vel?

Jeg tror ikke der er nogen af os, der har etos nok til at afvise kommunismen helt. Det er vel heller ikke din opgave at vurdere hvorvidt kommunisme kan lade sig gøre?

Nej, kommunisme på det stadie er aldrig blevet praktiseret (hvis man da ikke tæller de små kolonier, som utopiske socialister har lavet gennem tiderne).

Men man kan alligevel ikke afvise muligheden for at det engang bliver muligt.

Nej, det var selvfølgelig ikke min opgave, spurgte af ren interesse - for, for mig virker det, som værende en fuldstændig absurd idé! Fred være med kommunister, men det kan jo ikke lade sig gøre. Det er mennesket simpelthen i sin struktur for primitivt til. At eje noget privat, er jo det eneste livsformål for mange, i den kapitalistiske verden i dag - hvad ville meningen med deres liv være, hvis de ikke havde deres statussymboler? Hvis det, de arbejdede hårdt for, skulle deles med andre? Det ville aldrig fungere. Det private eje er det, der skaber dynamik i samfundet.

Så jo, jeg mener bestemt, at man kan afvise muligheden for at det nogensinde bliver muligt - en smuk tanke, bestemt, men sådan er mennesket simpelthen ikke bygget.

Men tak 'Sveskerne' for dit svar, det hjalp helt bestemt på forståelsen. Var til eksamen i dag, hvor jeg fik 12, så det var helt perfekt :)

Tillykke med dit 12-tal!

Du skriver, at det at eje noget privat er det eneste livsformål for magne i den kapitalistiske verden idag.
Og det er lige det det er, i den kapitalistiske verden. Den såkaldte "menneskets kapitalistiske natur" findes ikke, "menneskets natur" ændrer sig med de økonomiske betingelser, med produktionsbetingelserne.

Tak!

Så det du siger er, at hvis vores supermagt var kommunistisk, og hvis vi var opdraget med kommunismen, og vant til denne statsform, ville vores menneskelige natur også tænke kommunistisk? Jeg er bestemt ikke enig. Menneskets natur er ikke noget foranderligt - dog er det selvfølgelig diskutabelt, hvad denne går ud på. Men man kan ikke sige, at noget oprindeligt - som menneskets natur - kan defineres ud fra hvilket økonomisk miljø, mennesket indgår i.

At mennesket er et udviklet dyr, er (nærmest) også et faktum. Så når jeg skriver, at kommunisme er i strid med menneskets natur, mener jeg det helt bogstaveligt. Igen,- hvad er menneskets natur så? Man ser vel kommunisme praktiseret i nogle dyreriger, for at tage argumentationen ned på et helt basalt plan. Myretuer, f.eks., og andre garanteret også. Af respekt for min art, vil jeg dog kendetegne os, som selvstændige individer, ikke egoistiske, men fokuserede på egen overlevelse. Er du ikke enig i det?

Og på den måde, er det jo kapitalismen, som passer bedst til menneskets måde at tænke på. OG, vi har jo altid historien at se tilbage på... - både økonomisk, men også i befolkningens øjne, fejlede kommunismen. Hvorfor blev f.eks. Berlin Muren ellers opført?

Men igen - vi har udviklet os fra primater til mennesker, så hvad skulle forhindre os i, at udvikle os fra mennesker til kommunister...

Tillykke. Det var flot.
 

Det kan blive en længere filosofisk og psykologisk diskussion. Det afgørende i diskussionen er dog ikke om mennesket natur er foranderlig eller ej, men om denne kan være i overensstemmelse med de kommunistiske tanker. Her skal man holde sig for øje, at selvom menneskets natur ikke er foranderlig bestemmer omgivelser og miljø stadig hvad mennesket ser som rationelt og logisk. Konsekvenserne af at mennesket har en bestemt natur kan derfor være vidt forskellig alt efter miljøet. Hvis mennesket natur er som du skriver, at vi er selvstændige (jeg vil gå så vidt at sige egoistiske), hvordan udelukker det så de kommunistiske idealer? Hvordan er kommunisme uforenelig med egoisme og det at tænke på sig selv?
 

At man vil det bedste for sig selv afhænger af, hvad man opfatter som det bedste. Ved at din opfattelse af dette ikke er forankret i din natur, men tilskrives af dine omgivelser, har jeg svært ved at acceptere, at kommunismen skulle være i strid med den menneskelige natur. Der er dog ingen tvivl om, at kommunisme er i strid med, hvad de fleste i dag opfatter som ’det bedste’ på baggrund af vores store fokus på selvrealisering og udvikling.
 

Som du selv konstaterer, har kommunismen aldrig udviklet sig som Marx forudså. Derfor er det meget forkert at bruge historien som hjemmel for argumentationen. Leninisme, stalinisme, maoisme mv. er ikke kommunisme/marxisme. De var alle totalitære diktaturer, der sammen med deres fascistiske modstykker nærmere viser at den menneskelige natur går imod undertrykkelse.
 

En form for kommunisme har også været praktiseret, udover de små kolonier skabt af utopiske socialister samt klostre (hvor der ofte også hersker en form for kommunisme), det er "urkommunismen".

Det er helt tilbage til de primitive stammesamfund, hvor alt var fælles, det system eksisterer stadigvæk nogle steder fx hos nogle indfødte stammer i Papua Ny Guinea.