Kvælstof og ilt

Ja, præcis. Kvælstof i form af sammesatte ioner som ammonium eller nitrat er makronæringsstoffer for alle fytotrofiske (planter) organismer. Dog er alger (som alle andre simple organismer), de hurtigste til at udnytte ændringer i næringsbalanceforhold. Derfor vil stor næringsstofstilførelse føre til en stor algeopblomstring. Til sidst vil gamle alger og alger, der ikke får nok sol falde til bunds og begynde at gå i forrådnelse. Forrådnelse er et andet ord for den nedbrydning havets bakterier (og andrer konsumenter) sørger for. Her omdanner de det organiske materiale i planterne til uorganiske næringsstoffer. Under denne proces bruges dog ilt (ganske almindelig cellulær respiration). Hvis søens bund (eller fjorden som det ofte er) ikke iltes tilstrækkeligt på grund af for lidt vind eller store springlag (både haloklint (salt) eller termoklint (varme)), kan ilten ikke nå bunden. Derfor bliver bunden langsom iltfri. Til sidst vil de anaerobe svovlbakterier, som lever naturligt dybt nede i søbunden nå op til bunden (der er jo anaerobe forhold nu), hvor de vil begynde at producere svolvbrinter (bakterierne er kemisk autotrofe, det vil sige, at de skaffer energi ud fra oxidering af kemiske uorganiske stoffer), som er en cellegift for stort set alle hvirveldyr. Det slutter med bundvælding, som er når bobler af svolvbrinte bobler op i de øvre vandlag og også forgifter overfladefisk.

Okay tak :)