bygplanter

Her er noget fra en rapport. skal selv op i morgen, så kan ikke klippe i det. Måske kan du bruge noget at teoridelen

Formål:
I dette forsøg er formålet at vise, hvordan en klorofylmutant ser ud, og hvorledes mutantegenskaberne nedarves. Forsøget viser også et eksempel på samspillet mellem arv og miljø.

Hypotese:
Ved dette forsøg forventer jeg, at der vil være en fænotypisk udspaltning 3:1 i de tre bakker, som står i lys, dvs. 25% vil være mutanter.
Ved de to bakker som står i mørke forventer jeg, at alle planterne er gule, idet grønkorn ikke kan dannes uden lys. Dog vil bygspiererne som ikke er mutanter blive grønnere når de flyttes fra mørke til lys.

Materiale:
Tre forskellige byglinier (genetisk ens bygplanter), som hver indeholder et recessivt mutantgen. De tre gener sidder i tre forskellige loci (de er placeret på hver deres plads på kromosomerne), og de nedarves uafhængigt af hinanden.

• Albina (á ca. 40 frø) udspalter hvide kimplanter.
• Viridis (á ca. 40 frø) udspalter lysegrønne kimplanter.
• Xanta (á ca. 120 frø) udspalter gule kimplanter.
• 5 bakker
• Køkkenrulle
• Plasticposer
• Sand
• Vand
• Mørkeskab

Teori:
Klorofyl er det grønne farvestof i planter, og det spiller en afgørende rolle i planternes omdannelse af sollys til kemisk energi gennem fotosyntesen. Plantens klorofylgén producerer altså klorofyl, så planten bliver grøn og kan foretage fotosyntese. Klorofyl bliver dannet gennem flere trin. Dvs. at hvis en enkelt fejl sker under disse trin, så bliver bygplanten ikke grøn, men risikerer derimod at blive enten lysegrøn, gul, hvid, eller også dør den helt.
I forsøget har vi som sagt set på tre forskellige byglinier, som hver indeholder et recessivt mutantgen. Generne der koder for planternes farve er ikke koblede, dvs. at de nedarves uafhængigt af hinanden.
I de tre frøprøver spiret i lys, kan man direkte iagttage og sammenligne de tre forskellige klorofylmutanter, hvor det ses at mutanten Albina er hvid, Viridis er lysegrøn og Xanta er gul.
Hver af disse klorofyldefekter skyldes et af de tre forskellige mutantgener. Når ét af mutantgenerne er til stede homozygotisk, blokeres den normale udvikling af kloroplasterne. Mutantplanterne kan spire frem, dog når oplagsnæringen i frøet er opbrugt, dør de, fordi klorofylet mangler, og planten ikke kan lave fotosyntese.
Frøene vi anvender ved dette forsøg er afkom af heterozygotiske bygplanter, dvs. planter der
indeholder både mutantgenet og genet for grønt farvestof (klorofyl).
Mutantgenet er fremstillet ved at bestråle bygplanter i en tidligere generation. Selve frøprøverne er
ikke bestrålede.
Mutanten Xanta, skyldes som sagt et recessivt gen, og dette kan vi eksempelvis kalde b. Det normale klorofylgen kan kaldes B. De heterozygote ”forældre” til frøprøverne kan derfor betegnes Bb.
Vi kan udlede spaltningen af følgende krydsningsskema, idet frøene er skabt ved selvbestøvning
af (Bb):

Bb \ Bb B b
B BB(grøn) Bb(grøn)
b Bb(grøn) bb(gul)

Afkommet vil herved bestå af 75 % normale, grønne planter (BB og Bb) og 25 % gule Xanta mutanter (bb). Det vil altså sige en 3:1 udspaltning af fænotyperne. Desuden ses det her, at der kun fremkommer en farveændring, når der optræder en homozygot genotype for to recessive, hvilket, som sagt tidligere, vil sige at den normale udvikling af kloroplasterne først hæmmes, når genotypen er homozygotisk. Det ovenstående krydsningsskema som viser den fænotypiske udspaltning kan opstilles ligeledes for Xanta heterozygoten AABbCC og viridis-heterozygoten AABBCc.
De tre mutanttyper er typisk skadelige mutanter, der hverken for planten eller for plantedyrkeren har nogen værdi.
Normalt spirer byg i mørke (under jorden), og bladet bliver gult. Først når bladet kommer op i lyset bliver planten grøn. Denne ændring i miljø (lys/mørke) kommer også til udtryk i dette forsøg, og det har en stor betydning for farveudviklingen. Man kan herved ikke adskille planter der spirer i mørke, de normale planter og mutanterne fra hinanden, fordi deres fænotyper vil være ens. Men hvis der sker en pludselig ændring i miljøet, hvor planterne flyttes fra mørke til lys, så vil fænotyperne for de to genotyper adskille de normale planter fra mutanterne.