DNA reparationsmekanismer

Ja mekanismer der har til formål at reperere DNA...

Kig evt her:

http://lmgtfy.com/?q=DNA+repair&l=1

Hmm ja vældigt brugbart svar. Not. Andre med nogle seriøse bud?

Hej.

Jeg har prøvet, at formulere de 3 DNA-reparationsmekanismer, som jeg har prøvet at læse mig til. Jeg har godt nok kun haft engelske bøger, at holde mig til så dette er mit bedste svar, som jeg kunne udlede af disse...

Reparationsmekanismer af DNA:
- Proofreading: DNA-polymerasen under DNA-replikationen kommer sjældent til, at påsætte et ukorrekt base. Dog sker dette en gang i mellem og her kommer den anden del af DNA-polymerasen kaldet ”proofreading delen” ind i billedet. Denne arbejder altid i 3´-5´retningen og fjerner/ tjekker ukorrekte baser og åbner ved basefejl fosfatdiester rygraden og fjerne den ukorrekte base. Derefter påsættes så den rigtige base og syntesen kan igen foregå i den normale 5´-3´retningen.

- Excision reparation: Hvis der er opstået en fejl i en enkeltstreng i et DNA-molekyle (fx. stråling eller kemisk påvirkning) kan denne genkendes og repareres. En nuklease skal i først omgang finde fejlen på DNA-molekylet og fjerne det beskadige område. Herefter indsættes de rigtige baser i den rigtige rækkefølge via en DNA-polymerase. Ligase lukker til sidst streng. Hvis der forekommer fejl i begge DNA-strenge kan dette medføre mutationen grundet derved manglende skabelon.

- Mismatch reparation: Denne form for reparations mekanisme tjekker en ekstra gang det nysyntetiserede streng for eventuelle ukorrekte baseparringer. Denne repareres igen via ”excisions reparation”.