Borreliose – en skovflåtbåren sygdom

Hej hej!

Hvis der er en der vil læse min aflevering ville jeg blive meget glad. Jeg ved den er lidt lang, men hvis du har tid til hurtigt at kigge den igennem ville det være rart!

På forhånd tak og god jul til alle!

Mvh. Sofie


Borreliose – en skovflåtbåren sygdom

A

a.Hvis det er første gang kroppen bliver udsat for den pågældende infektion, vil det første antistof som kroppe daner være IgM, immunglobulin M. Den næste forsvarsreaktion er at koppen vil danne store mængder af antistoffet IgG, immunglobin G. Hvis kroppen blive ramt af en infektion, som den har været udsat for tidligere vil produktionen af IgG gå i gang med det samme. Ved den første infektion danner kroppen huskeceller, dette gør at immunforsvaret hurtigt kan danne specifikt antistof IgG mod de fremmede antigener.
Antistoffer er store proteinmolekyler, Immunglobuliner. Antistoffer kan uskadeliggøre indtrængende fremmedstoffer (antigener). Antistoffer er opbygget af fire proteinkæder. Hvert molekyle består af to lange og to korte kæder. Immunglobulinerne inddeles i 5 klasser: IgA, IgG, IgD, IgE og IgM.
Ligheder og forskelle på IgM og IgG:
IgM:
-Primitivt antistof
-Lav affinitet (fodnote 1)
-Høj aviditet (har ti bindingssteder)(fodnote 2)
-Mod kortvarige infektioner
-Kan ikke passere moderkagen
-Kan reagere med antigen
-Et stort protein molekyle, bestående af
fire proteinkæder. To korte (lette) og to
lange (tunge). (se tegning)
-Et komplet antistof (fodnote 3)

IgG:
-Specifikt antistof
-Høj affinitet(fodnote 1)
-Lav aviditet (fodnote 2)
-Mod langvarige infektioner
-Kan passere moderkagen hvilket
giver nyfødte børn passiv
immunisering.
-Kan reagere med antigen
-Et stort protein molekyle bestående af
To korte (lette) og to lange (tunge)
proteinkæder. Det er en pentamer, dvs.
det er et femdobbelt molekyle. (tegning)
-Et inkomplet antistof (Fodnote 4)

b.Figur 1 viser forekomsten af IgM og IgG antistoffer hos en person med Borrellia burgdorferi i første stadium (fodnote 5).
Indholdet af IgM stiger voldsomt efter behandlingen med antibiotika påbegyndes. Mængden af IgM topper efter to uger, hvorefter den falder brat, efter 16 uger er mængden af IgM næsten nede på normal niveau. Mængden af IgG antistoffer i patientens blod er under hele infektionsforløbet nogenlunde konstant.
Immunsystems normalt reaktion mod Borrellia burgdorferi ville være at der i starten dannes IgM antistofferne, som senere vil blive afløst af IgG antistoffer. Dette sker ikke i dette tilfælde. Dette må skyldes behandlingen med antibiotika som allerede er startet fra uge 0 i sygdomsforløbet. Kroppe når ikke at sætte produktionen af IgG i gang, førend antibiotikaen har bekæmpet sygdommen. Til gengæld når produktionen af IgM at komme i gang, denne stopper efter 2 uger, da medicinen efterhånden begynder at virke og der dermed ikke er behov for antistoffer.

B
a.Metoden som er vist I figur 2 er en ELISA-test. Ved denne test er formålet at undersøge for tilstedeværelsen af et hvilket som helst molekyle som der kan dannes antistoffer mod. I dette tilfælde er formålet at påvise tilstedeværelsen af B. burgdorferi bakterien så man derved kan diagnosticere borreliose. Testen sker på flg. måde: Forsøget udføres i en mikrotiterplade (en brøndplade) Først coater (beklæder) man en brønd med antistof mod human IgM, et såkaldt anti-antistof. Derefter tilføjer man blod eller rygmarvsvæske fra patienten man ønsker at undersøger, derved vil patientens IgM antistoffer sætte sig på anti-antistofferne. Herefter vaskes pladen fri for ubundne antistoffer. Man tilfører derefter B. burgdorferi antigener, som vil sætte sig på IgM antistofferne. Igen vaskes pladen fri for ubundne antistoffer. Til sidst tilsættes et enzymsubstrat som skifter farve når det spaltes. Ved farveskrift kan man stille diagnosen B. Burgdorferi.

b.Det at man kun bruger et protein eller en del af bakterien gør at resultatet af testen bliver mere nøjagtigt. Ved at undersøge om patienten har dannet IgM antistoffer mod et protein eller en bestemt del af bakterien kan man rimelig præcist afgøre om patienten har sygdommen. Der er en vis risiko ved for eksempel at bruge en hel bakterie. IgM er som sagt ikke et specifikt antistof. Ved at undersøge en hel bakterie kan det ske at andre af bakteriens antigener sætter sig på IgM antistofferne. Dette ville give en falsk diagnose.

C
a.Grunde til at de forskellige proteiner adskilles ved elektroforese er, at proteinerne har forskellig størrelse, vægt, form og ladning. Ved gel-elektroforesen sendes strøm igennem den væske, man gerne vil adskille proteinerne i. Alt efter størrelse, form og ladning vil proteinerne bevæge sig i gelen. Små proteinmolekyler vil bevæge sig langt hvorimod store molekyler vil bevæge sig kortere.

b.Udfra figur 3 kan man se at p41og Osp C er de antistoffer man skal bruge til en ELISA-test, hvis man vil påvise om en patient har dannet antistoffer mod B. burgdorferi. Grunden til at det er de to man skal bruge er at man ved ELISA-teste ønsker at undersøge om der er dannet IgM antistoffer mod B. burgdorferi antigener. I figuren kan man se at IgM antistofferne kun binder sig til proteinet p41 når det er type 2 burgdorferi. IgM antistofferne mod type 3 burgdorferi binder sig kun til proteinet Osp C. Ved at benytte to proteiner kan man skelne mellem de to typer burgdorferi. Udfra figuren kan man dog se ar IgM antistoffet mod type 3 også kan binde sig til p41. Derfor må man bruge p41 i to tester, hvorefter man ville kunne bestemme, hvilken af de to typer, personen er smitte med.

c.Ved at sammenligne 3B og 3C i figur 3 kan man se at IgG er mere specifikt end IgM antistoffer. IgG har mange har mange steder hvor antistoffet binder sig til proteinerne fra bakterien, hvorimod IgM kun har meget få bindingssteder. Det er meget vigtigt at kunne skelne mellem indholdet af IgM og IgG i patientens blod. Dette fortæller nemlig hvilket stadie af sygdommen patienten befinder sig på. Danner patienten store mængder IgG er sygdommen i sit sidste stadium, hvor der er risiko for kronisk nervebetændelse, kronisk ledbetændelse mm. Er dette tilfældet har patienten brug for akut behandling.

Fodnoter:

1:Affiniteten afhænger af hvor nøjagtigt antistofferne passer til antigenerne.
2:Et antistofs aviditet er molekylets samlede bindestyrke.
3:IgM antistofferne kan agglutinere (sammenlime) store antigen komponenter fx røde blodlegemer.
4:IgG kan ikke agglutinere (sammenlime) celler.
5:1.stadium: karakteristisk rødt hududslet