Biologi

Laks

21. juni 2009 af avhk (Slettet)

Hejsa - håber på hjælp...

Hvilke forhold kan true vandløbets værdi som laksevand. Hvad kan der gøres for at sikre vandløbenes tilstand fremover?

Jeg vil blive mega glad  hvis der er nogen der vil se på de andre spørgsmål jeg har oprettet i går - det hele er pga. afsluttende studentereksamen mandag/tirsdag...


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. juni 2009 af Quasar (Slettet)

Danske vandløbs målsætninger er fastsat i Regionplanen fra 2005 - dvs. de er politisk fastsatte. Man har følgende målsætningsklasser:

A, B1, B2, B3, C,D,E og F

Laksefiskevand svarer til målsætningen B2. Kommunerne, der er vandløbsmyndigheder, undersøger, om der er målsætningsopfyldelse ved hjælp af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).

Indekset går fra 1 til 7 - hvor 7 er bedst.

Et B2-målsat vandløb kræver en DVFI-værdi på mindst 5, der karakteriserer forholdsvis rene og fysisk varierede vandløb.

Du kan læse om DVFI her:

http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/1998/87-7810-995-7/pdf/87-7810-995-7.PDF

DVFI er baseret på vandløbets fauna af makroinvertebrater - positive nøglegrupper og diversitetsgrupper er iltkrævende organismer (vårfluer, døgnfluer og slørvinger), mens negative nøglegrupper og diversitetsgrupper er makroinvertebrater med lave iltkrav (vandbænkebider, chironomus etc.).

Kort sagt: kan vandløbet ikke opfylde sin målsætning som B2 (laksefiskevand) betyder det, at negative nøglegrupper og diversitetsgrupper er at finde, hvilket igen tyder på, at iltforholdene i vandløbet ikke er optimale. Dårlige iltforhold er ofte tegn på forurening med organisk stof (gylle, spildevand, etc.)

Man kan for eksempel tænke sig, at et B2-målsat vandløb, efter gylleudslip, indtages af chironomus (dansemyg), hvilket gør, at det ikke opfylder sin målsætning. INTET vandløb med chironomus kan have en faunaklasse på 5 og dermed være laksefiskevand.

Generelt om hvad der kan gøre, at vandløbet ikke er anvendeligt til laksefisk:

Forurening med spildevand samt dårlige fysiske forhold er primære årsager til manglende målsætningsopfyldelse og dermed utilfredsstillende tilstande i danske vandløb. Forurening med spildevand har i mange år været den væsentligste årsag til manglende målsætningsopfyldelse. Forbedret fjernelse af organisk stof fra industri og by har dog medført, at dårlige fysiske forhold i vandløb, på nuværende tidspunkt, er en lige så væsentlig årsag til den manglende målsætningsopfyldelse.

Se fx figur 3.1 side 17 i følgende rapport fra DMU om manglende målsætningsopfyldelse i Danmark - og dermed om hvorfor nogle vandløb ikke kan opfylde kravet om laksefiskevand:

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR499.PDF


Skriv et svar til: Laks

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.