Fysik

Balloner!

28. juni 2009 af Gieffoodplx (Slettet)

Hej, jeg har fået en opgave der har ordlyden: En 30 L trykflaske indeholder helium ved et try på 80 atm. Hvor mange balloner med diameter 40 cm kan man fylde med denne trykflaske?

Jeg ved ikke hvordan man skal gribe opgaven an, skal man evt. starte med at beregne volumen af ballonen? Alt hjælp er velkommen !


Brugbart svar (1)

Svar #1
28. juni 2009 af peter lind

Du har helt ret i at du skal beregne rumfanget af en ballon. Denæst find hvor stor rumfanget af helium er ved 1 atm. tryk. Forholdet mellem de to rumfang angiver hvor mange balloner du kan fylde.


Svar #2
28. juni 2009 af Gieffoodplx (Slettet)

Hej igen, når du siger hvor stor rumfang af helium er ved 1 atm. tryk, mener du så af beholderen?


Brugbart svar (1)

Svar #3
28. juni 2009 af peter lind

Nej. Brug Boyle- Mariottes lov til at finde rumfanget ved 1 atm. tryk. Det du har er rumfanget 30 l ved 80 atm tryk.


Svar #4
28. juni 2009 af Gieffoodplx (Slettet)

Jep, det har jeg også lige gjort 80atm*30L/1 Atm = 2400 L for Helium, okay så siger du at man skal finde forholdet mellem de to rumfang, for ballonens vedkommende har jeg beregnet rumfanget til 4/3*Pi*R^3= 1059,69 cm^3 eller 1,060 L. Hvordan finder jeg så forholdet? På forhånd tak!


Brugbart svar (1)

Svar #5
28. juni 2009 af peter lind

2400/1,06. Du skal nok regne med at der bliver 30l tilbage i trykflasken


Svar #6
28. juni 2009 af Gieffoodplx (Slettet)

Yes, det stemte! (2400/1,05969)/30 = 71 balloner, tusind tak for din hjælp og din tid!


Brugbart svar (0)

Svar #7
29. juni 2009 af peter lind

Den har du vist misforstået. De ca. 1 l  du har i hver ballon ser heller ikke rigtig ud.

Kald rumfangett af en ballon for V. Hvis der er n balloner, skal du bruge rumfanget n*V helium. Du har 2400 l helium; men du kan ikke udnytte de sidste 30 liter i trykflasken. Der er simpelthen ikke tryk nok til at ballonerne kan pustes op. Du har altså 2400-30 l helium, du kan komme i ballonerne. Med n balloner må der så gælde n*V ≤ 2400-30l, hvilket giver 70 balloner. Du har lavet 2 fejl, som næsten ophæver hinanden. Den ene er den forkerte rumfangsberegning. Den anden er at du i #6 deler med 30


Skriv et svar til: Balloner!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.