31. oktober 2007 af
Trine Mach (Slettet)
Velkommen til min blog - godt initiativ fra Studieportalen at skabe et forum for debat omkring uddannelsespolitik.
Jeg starter altså lige med en generel frustration over valgkampen.... Titlen, ja - det er ikke en afstemning, men åbenbart er det de to ting, der skal til for at trække mediernes opmærksomhed til i den igangværende valgkamp.
De reaktionære tæller de vanlige på højrefløjen - Søren Krarup, der vil fratage kvinder med burka stemmeretten. Fogh, der blot vil følge USAs trampen rundt i verden og plukke de bedste hjerner fra u-landene, så de kan arbejde i Danmark, hvor vi mangler veluddannet arbejdskraft (man må så undre sig over, hvorfor der kører tacichauffører rundt med en videregående uiddannelse, de ikke får lov at bruge). Lene Espersen, der vil sende urolige skoleelever hjem med deres forældre til de kan sidde stille igen. Regeringen i det hele taget, der mener at kontrol er bedre end tillid og dobbelt så meget kontrol nærmest paradis.
Og kendisserne - ja, det er netop kendisser, som ikke mindst Ny Alliance har samlet sig i deres nye såkaldte moderne parti, der vil politik på en ny måde. Ja, det skal jeg love for.... En palet af kendte ansigter fra den velpolstrede elite, CEPOS må næste være misundelige over den mediemagnet, Khader & Co er.
Måske er det bare fordi jeg er kedelig, men hvor ville jeg hellere have en valgkamp, der handlede om politik. Om nedskæringer i vores fælles velfærd. Om social og økonomisk ulighed. Om Irak og Afghanistan. Om asylpolitik.
Og ikke mindst om uddannelsespolitik. Vi lever i et af verdens rigeste lande og alligevel oplever vi en regering, der er ved at slå vores uddannelsessystem - fra folkeskole til videregående uddannelser - i stykker. Haarders gymnasiereformer er hovedløse og forhastede. SU'en er for lav og studerende tvinges til enten at stifte absurd gæld eller bruge mange timer på et studiejob. Og alt for lidt tid til rigtigt at lære noget.
Vi skal da have et uddannelsessystem i verdensklasse! Det er børn og unge, der er fremtidens arbejdskraft og som skal sikre vores fælles velfærd.
Jeg vil hver dag på denne blog causere over, hvordan uddannelsespolitik skal se ud i fremtiden, hvis SF får den magt, som meningsmålingerne lader os håbe.
Nu vil jeg prøve at få sovet, før jeg skal op til morgendagens uddelingsaktion....
Brugbart svar (2)
Svar #1
31. oktober 2007 af metrop (Slettet)
Jeg synes dit indlæg er godt.. jeg går ind for den politik i har, men der et punkt hvor jeg er lidt uening.. jeg synes at SU''en ikke burde sættes op, da mange i for vejen har et fritdsjob, som de næsten kan leve af, og udover den månedsløn man får, så har man jo SU''en på ca. 2500kr.- så alt i alt synes JEG det er rigeligt..
Brugbart svar (2)
Svar #2
31. oktober 2007 af Sabina Bruun (Slettet)
Metrop: Nej, alle har ikke en su på 2500! Jeg får udbetalt 656 kr. i måneden, hvilket ikke engang dækker min transport til skole! SU''en bør klart sætte op!
Trine: Jeg synes det er fedt at du giver dig tid til at skrive herinde, da mange sikkert står samme situation som mig, er første gang jeg skal stemme, og er dybt forvirret over hvad man skal stemme på. Alle partier lover jo guld og grønne sko´ve, men man er også nød til at være realistisk. Man kan ikke både sætte skatten ned, højere lønninger, flere penge til skole, ældre og kommunalt ansatte osv. og have råd til det..
Brugbart svar (2)
Svar #3
31. oktober 2007 af kattiepigen (Slettet)
Nu er det jo ikke alle som får 2500kr i SU. Der er jo lige os, hvis forældre tjener det højeste, som KUN får 1076kr om måneden. - Det er aldeles ikke nok til at man kan leve af det! Det nytter heller ikke noget at flytte hjemmefra, for ikke engang dér kan jeg få mere i SU. Og det er ikke let at få tid til arbejde når den nye gymnasiereform har gjort 3.g så hård.
Brugbart svar (2)
Svar #4
31. oktober 2007 af Sabina Bruun (Slettet)
Lige en ting mere. Den her "fine" gymnasiumreform, den fungerer ikke optimalt! Den er ikke sammenhængene overhoved! Og hvad er pointen i at indføre nyt karaktersystem, for bedre at kunne sammenligne karaktererne med andre landes karakterer. Men der er ikke andre lande, som har det system. Måske Haarder skulle prøve at sidde på skolebænken i en uge, og komme ud i "det virkelige liv"!
Brugbart svar (2)
Svar #5
31. oktober 2007 af stræber.dk (Slettet)
Så sker der endelig noget spændende på studieportalen :-)
Det er også første gange jeg må stemme i år, og jeg er på rigtig mange måder også enig med Trine - på nær omkring SU''en.
Da jeg boede hjemme havde jeg alt alt alt for mange penge. Det ville være dumt at sætte den op der, da man stort set ikke skal betale andet end sin telefonregning og tøj. I stedet burde det laves om, så den ikke var afhængig af forældreindkomst, og alle fik det samme.
Nu er jeg så begyndt på universitetet og er flyttet i en ungdomsbolig. Her er SU''en til gengæld ALT for lav. Når man har betalt sin husleje (stod forresten på venteliste til ungdomsbolig over et år uden at få nogen!) er der ikke ret meget tilbage. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at købe studiebøger uden enten at have en god opsparing, et studiejob eller et studielån, og det er for dårligt. Det burde kunne lade sig gøre at leve på minimum og så tage studiejobs, hvis man vil have luksus. Har jeg ret?
Brugbart svar (2)
Svar #6
31. oktober 2007 af h0lm (Slettet)
kattiepigen, mine forældre tjener da også så meget at jeg måtte "nøjes" med 1000 kroner i SU om måneden, da jeg gik i gymnasiet - Men helt ærligt, det er _SU_ - ikke cafepenge. Da jeg startede med at få SU synes jeg det var helt latterligt at jeg skulle have 1000 kroner ekstra om måneden, for at studere gratis. Selvfølgelig takkede jeg da imod dem, og hvad skete der så? Jo, straks røg mit forbrug ca. 1000 kroner op om måneden.
Desuden har man så meget tid tilovers når man går på gymnasiet, at man sagtens kan have et fritidsjob.
Nu går jeg på universitet og får 2400 om måneden. Det skal siges jeg stadig bor hjemme, og det er mit første år på universitet - men derfor løber 2400 nemt rundt, hvis det du bruger de penge på, er det de er beregnet på. og Jeg har penge tilovers af min SU hver måned, faktisk en god slat.
Så at sætte SU''en synes jeg virker HELT hen i vejret. Desuden synes jeg det er en anelse usmageligt at du, Trine Mach, lægger så utroligt meget vægt på forhøjelse af SU''en bare fordi du skal lokke nogle unge her på sitet til at stemme på jer.
et minder mig om da vi havde repræsentanter fra alle partier på besøg, da jeg gik på gymnasiet. Thomas, kan desværre ikke huske hans efter navn, fra SF var utroligt glad for at rejse sig op, hæve stemmen, og skabe sig åndsvag og kræve kæmpe SU til de unge. Da han så fik modspil fra bl.a. venstre repræsentanten, som spurgte HVOR de ekstra penge skulle komme fra, så snakkede Thomas bare uden om.
Brugbart svar (2)
Svar #7
31. oktober 2007 af frida123 (Slettet)
Trine, gør mig en tjeneste, og undlad den barnlige dæmagogiske retorik i dit forsøg på at tilsvine SF''s politiske modstandere!!! ...Hvis du virkelig mener, at du ønsker en valgkamp hvor indholdet er politik, så vær dog lidt selvkritisk, og spar os for dine personlige meninger om dine politiske modstandere. Det er kvalmende at så få politikere magter at fremstille deres egen politik, men er super gode til at dizze "de andres"
Fra dit oplæg:
"Søren Krarup, der vil fratage kvinder med burka stemmeretten."
"Fogh, der blot vil følge USAs trampen rundt i verden og plukke de bedste hjerner fra u-landene"
"Lene Espersen, der vil sende urolige skoleelever hjem med deres forældre til de kan sidde stille igen."
" Regeringen i det hele taget, der mener at kontrol er bedre end tillid og dobbelt så meget kontrol nærmest paradis."
"De reaktionære tæller de vanlige på højrefløjen"
"Ny Alliance har samlet sig i deres nye såkaldte moderne parti"
"En palet af kendte ansigter fra den velpolstrede elite, CEPOS må næste være misundelige over den mediemagnet, Khader & Co er."
Brugbart svar (2)
Svar #8
31. oktober 2007 af -Cam89- (Slettet)
Jeg vil da også lige give mit besyv med - men jeg er ikke enig.
Dette er også første gang jeg skal stemme, og er også selv i vildrede, for som der bliver nævnt så lover alle guld og grønne skove.
Men den hjemmeboende SU er rigelig høj. Jeg får selv mindste su''en som er på 1076kr, og hvad får jeg den får?? Jeg laver ingenting, udover at gå i skole, dette er selvfølgelig også nok, men helt ærlig behøver jeg ikke 1000kr om måneden for at uddanne mig, det er noget jeg gør frivilligt - for min egen skyld. Brug da heller pengene på de ældre.
Den nye gymnasiereform virker langt hen ad vejen og det sammen med det nye karakter system. Man kan sagtens sammenligne da 12 er = a, 10 er = b osv.. Selvfølgelig burde man have lavet det helt om til det internationale system, men hvad gør vi så med vores gennemsnit??
Og pga. af den nye reform er det lykkes mig at få samf. på højt niveau, noget der ikke kunne lade sig gøre før. Det er muligt at være både sproglig og matematisk. Dejligt!
Brugbart svar (2)
Svar #9
31. oktober 2007 af -Cam89- (Slettet)
- og kunne ikke være mere enig med Frida123. Vi læser ikke disse blogge for at høre det ene parti svine det andet, men for at høre om jeres politik. Er den virkelig så ringe at man behøver svine de andre?? (ment til alle partier). Det er synd valgkampen går ud på at nedgøre de andre mest muligt.
Brugbart svar (2)
Svar #10
31. oktober 2007 af frida123 (Slettet)
Iøvrigt er jeg slet ikke tilhænger af en større SU, eller andet unødvendigt overbudspolitik.
Jeg mener, at det er egoisme, når man tilgodeser sig selv på bekostning af andre. Som for eksempel når man ønsker en større bid af velfærdskagen, uden at begrunde det med nogen form for nødret, socialt uføre eller sygdom.
Jeg mener man er social, når man tilstår andre, som er svage eller syge, den største del af velfærdskagen. Jeg mener det er solidaritet når man yder i stedet for at nyde, såfremt man har mulighed for det.
Jeg stiller mig særdeles kritisk overfor ressourcestærke grupper, som os studerende og børnefamiliers piveri - og mener vi bør stoppe flæberiet, og lade andre som er langt mere trængende komme til til fadet.
Men der er nok ikke stemmer nok at hente hos narkomanerne, alkoholikerne, de hjemløse og de psykiske syge, så derfor kaster man sig over de større middelklasse grupper!!
Så jeg siger nej tak, til en større SU!!!!
Brugbart svar (2)
Svar #11
31. oktober 2007 af madsbd (Slettet)
KLART HØJERE SU..
Til alle jer idioter, der ikke kan se ud over jeres egne fire vægge.. JO, det kan godt være i har haft noget så mange penge og et kæmpe forbrug, men ikke alle får betalt alting af deres forældre.. Tillykke i er forkælede, men skal vi andre straffes for det !?
Et punkt du burde tage op i din valgkamp: "mere frihed til fodboldfans"!!!
Brugbart svar (2)
Svar #12
31. oktober 2007 af frida123 (Slettet)
madsbd skriver: "Til alle jer idioter, der ikke kan se ud over jeres egne fire vægge.."
Lider du da af opsvulmet mave og tynde lemmer - eller er du bare opdraget til at andre skal tage sig af dig?
Brugbart svar (2)
Svar #13
31. oktober 2007 af BojanaP (Slettet)
SU''en skal klart op... Skal man gå hundrede procent op i sin skole er der ikke tid til at arbejde mere end max to gange om ugen.. Hvad får man så lige udbetalt dér? - Sådan, godt og vel et par tusind pr. mdr. Og fra de par tusind skal man altså købe bøger, mad, og man skal vel også leve lidt, udover bare at betale husleje! - Men det kan man jo ikke helt, betale alle de ting med 2000 kroner om måneden. Derfor, hvis SU''en forhøjes, eller i det mindste forbliver hvor den er nu, for GUDS skyld ikke lavere, så kan man netop arbejde de par gange om ugen, og tjene de par ekstra kroner man nu gerne vil leve for, udover den ovennævnte husleje og mad! SU''en er virkelig en kæmpe hjælp, undrer mig faktisk meget at den generelle holdning herinde er, at den skal ned..
Brugbart svar (2)
Svar #14
31. oktober 2007 af Anónimo (Slettet)
Lad mig først påpege, at jeg på mange punkter er enig i Sf''s politik og stærkt overvejer at sætte mit kryds der.
Men jeg forstår nu ikke helt dit indlæg. Først og fremmest brokker du dig om, at valgkampen burde handle mere om politik end medieeksponering (hvilket jeg er enig i). Men hvorfor vælger du så at lade halvdelen af dit indlæg omhandle kritik af andre partimedlemmer istedet for at komme ind på politikken? Jeg er så, for at bruge et godt jysk ord, træls af den personlige kritik politikere giver hinanden. Det virker efterhånden som i en børnehaveklasse!
Jeg synes eller, der er mange af de ting, som du nævner, jeg kan nikke genkendende til.
Jeg er enig i kritikken af den nye reform mht. undervisning. Personlig har jeg erfaring med prøver i folkeskolen, at læren nok skal sørge for at sine elever består denne test, men egentlig ikke lærer ret meget ud over at bestå den. Hvorfor behøves vi overhoved disse test? Jeg er sikker på, at den pågældende klasselærer (eller en hvilken som helst lærer)kunne pege de "svage" studenter ud i klassen. Dette er ikke kun dem som ikke kan læse, men dem som ikke tør sige noget i skolen, hvilket senere bliver en STOR hæmsko for dem i gymnasiet, da vores karaktersystem nu engang er sådan udformet. Det bringer mig til mit næste spørgsmål, hvad er din holdning til karaktersystemet?
Jeg går selv i gymnasiet og vil især kritisere det Almen studieforberedende, Almen Sprogforståelse og Nvg grundforløbet. Fx har jeg det indtryk, at Nvg grundforløbet mere skræmmer klasseeleverne fra at vælge fx kemi som valgfag istedet for at skabe incitament som var den oprindelige ide. AT og AP blander alt sammen i en pærevælling. Jeg selv føler ikke, at jeg har fået det store ud af disse forløb.
Med de penge vi i dag poster i vores uddannelsessystemet, som er langt højere end sammenlignet med andre lande, så burde det altså være muligt at skabe et fantastisk godt uddannelsessystem for de penge.
Mht. su''en, mener jeg der slet ikke burde være SU til alle, sådan at dem som har sværere vilkår istedet kan få mere i SU (som fx mødre). Det er mit indtryk, at mange forældre begynder at kræve husleje, når deres børn modtager SU. Så egentlig bekommer pengene slet ikke barnet, men forældrene. Jeg har egentlig ikke brug for SU, det er da dejligt og have, det kan finansiere et par ekstra biografture etc., men ærlig talt, så synes jeg der burde være en bedre fordelling af pengene.
Det jeg mangler fra valgkampen er uddybning. Alle partier lover i pose og sæk, men faktisk meget få beskriver dybtegående hvordan det skal finansieres?
Hvad er SF''s holdning til efterlønnen? (som jeg personligt mener burde afskaffes, men som ingen politiker tør foreslå, da det karrieremæssigt er selvmord).
Så jeg håber meget, at du i dine efterfølgende indlæg vil gå i detaljer, og ikke blot komme med ønsker for hvordan du ønsker at ændre samfundet, men have belæg for det!
Brugbart svar (2)
Svar #15
31. oktober 2007 af kleif
Nu hvor debatten endte på SU''en, vil jeg da også lige give mine besyv med.
SU''en skal helt sikkert ikke ned på de videregående uddannelser. Der er simpelthen ikke plads til at arbejde flere gange om ugen, når man sidder på et tungt studie. Det skal også lige tages i betragtning, at universiteterne ligger i de større byer, hvor en 1-værelses lejlighed, sagtens kan suge hele ens månedlige SU op. Hvis man så vælger at nedprioritere søvnen, tilgengæld for et nattearbejde på et pakkeri, så vælter det ind med fine girokort fra staten, der vil have sin SU tilbage. Det virker lidt som om man tvinges til at tage SU lån, som staten så kan nyde godt af i 10-15 år efter endt uddannelse... man må jo ikke selv bestemme hvor meget man har lyst til at tilbagebetale hver måned.
Hvis der skal skæres ned på SU''en, så skal det ske på ungdomsuddannelsene, hvor de studerende stadig bor hjemme.
Jeg er ikke en der nogensinde har fået i hoved og r**, begge mine forældre er sygeplejersker (hvilket er en gruppe offentlige ansatte jeg i den grad, synes bliver mishandlet økonomisk!)... alligevel, havde jeg en fin økonomi i gymnasiet. Jeg havde slet ikke brug for de 1000 kr. ekstra om måneden.
Mht. bøger, så giv os muligheden for at trække dem fra i skat, eller noget i den dur - det er en virkelig hård udgift.
Brugbart svar (2)
Svar #16
31. oktober 2007 af JohnTheMaster (Slettet)
Efter de kommentarer folk er kommet med, så ser det da udsom om de fleste er enige: SU er for høj for hjemmeboende og for lav for unge der er flyttet hjemmefra! Det er jo rigtigt at man ikke kan bruge SU''en til noget fagligt på gymnasium overhovedet! Man for i forvejen næsten gratis transport og man betaler kun bøgerne hvis man smider dem væk. Samtidig kan jeg sagtens forstå at måske 2000 kr er lidt at leve for hvis man ikke bor hjemme.
Brugbart svar (2)
Svar #17
31. oktober 2007 af ollerboy (Slettet)
Gode punkter og god debat... Men hvorfor skal man så straffes for at bo hjemme. I langt de fleste tilfælde er det noget man selv vælger. Derfor må man også selv betale regningen, selvom det måske koster lidt ekstra slid. Derudover synes jeg princippet, om at alle skal have lige stor SU er fuldstændig latterlig.
Brugbart svar (2)
Svar #18
31. oktober 2007 af Methea (Slettet)
Jeg skal så også stemme for første gang, og vil rose for et rigtigt godt blogindlæg, som helt sikkert sætter tingene lidt klarere.
Har læst kommentarene igennem, og som JohnTheMaster skriver, er den generelle mening at hjemmeboende SU er for høj, og udeboende er for lav.
Og jeg kunne ikke være mere enig.
Jeg var tvunget til at flytte hjemmefra som 16 årig, hvor de børnepenge min far fik betalte min husleje, og jeg fik tildelt 36 kroner om dagen til mad af kommunen. Det kunne lige løbe rundt, med mit fritidsjob på 10 timer om ugen.
Så blev jeg 18, kom på SU. - Og når huslejen siger 24000 kr- og SU''en 3100 - så er det altså meget svært at få tingene til at løbe rundt.
Og kan kun være enig med kritikken af den nye gymnasiereform.
SF siges at være de studerendes parti, -men det er der vel ikke noget skidt I?
Brugbart svar (2)
Svar #19
31. oktober 2007 af kf_cassoe (Slettet)
Et stort emne her på bloggen er SU, hvilket er forståeligt nok. Jeg syntes, at SU’en er høj nok på ungdomsuddannelserne. Som kleif skriver, har de hjemmeboende ikke behov for flere penge. Deres udgifter kan nærmest kun være mobiltelefon og øl.
Der hvor politikkerne kan gøre noget, er at sikre billigere og mere tidssvarende boliger til de studerende. Det vil sige boliger på omkring 20 m2, til 2.000 kr. om måneden. SU’en for en udeboende ligger pt. på 4.852 kr. pr. måned (dog for dem over 20 år). Det vil give lidt over 3.000 kr. om måneden efter skat. Ligger man så et par timers arbejde i ved siden af, kan man som BojanaP skriver, tjene et ekstra par tusinde om måneden. Det skulle man nok kunne leve af, de år man studere.
En anden ting politikkerne også bør gøre, er at gøre det muligt at fratrække udgifterne til bøger. Det varierer meget fra de forskellige studier, men mange bruger 7.000-9.000 kr. om året på bøger. Det er en udgift, som kan mærkes! Så med mindre at man har forældre som kan hjælpe til eller man har en opsparring at tære på, kan det godt efterlade et stort hul i SU’en.
SU’en i dag, er høj nok for de fleste. Dem som mest behøver et forhøjet SU, er de enlige forældre. Her vil også billigere boliger og et fradrag hjælpe betydeligt.
Brugbart svar (1)
Svar #20
31. oktober 2007 af frida123 (Slettet)
@kleif skriver: "Det virker lidt som om man tvinges til at tage SU lån, som staten så kan nyde godt af i 10-15 år efter endt uddannelse... man må jo ikke selv bestemme hvor meget man har lyst til at tilbagebetale hver måned."
Det jeg læser hér, er at du piver over, at man ikke FÅR en udddannelse forærende kvit og frit, men i mange tilfælde er nødsaget til at supplere SU''en med lån?
Synes du virkelig det er rimeligt, at du piver over ikke at få en uddannelse kylet i nakken?