Debat

Hvad koster en ministerbil…?

30. oktober 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)

Socialdemokraterne forsøger nu at købe sig til at få Ny Alliance og Naser Khader til at pege på Helle Thorning Schmidt som ny statsminister.

I går var det de Konservative Helle forsøgte at bestikke til samarbejde ved at tilbyde ministerbiler.

Sig mig, hvor lavt kan man gå. Politik handler om holdninger, ideer til hvordan samfundet skal se ud, mennesker og følelser. De konservative og Ny Alliance har lavere skar. Socialdemokraterne kører på den anden side skræmmekampagne mod regeringens skattepolitik og råber højt om at at velfærd forudsætter tårnhøje skatter.

Hvordan i alverden kan S så samtidig mene, at Konservative og Ny Alliance vil passe godt ind i en S regering? Det er utroværdigt, når magtliderligheden og ønsket om ministerbiler kommer til at fylde så meget, at politik ikke længere betyder noget.

Jeg håber vælgerne vil stemme på Venstre, så vi sikrer en troværdig regering fremover og ikke gamle med fremtiden, økonomien og vores samfund ved at støtte Helles slingrekurs mod magten.

Gucci-tasker og ministerbils lyst er ikke grundlaget for stærkt lederskab.


Brugbart svar (2)

Svar #1
30. oktober 2007 af Peden (Slettet)

Hvis man skal anlægge den drilske tone kunne man samtidigt spørge den siddende regering om hvad deres ministerbiler er værd. På samme måde som konservative passer dårligt sammen med socialdemokraterne, kunne man spørge om hvor godt DF egentligt passer ind i en borgerlig-liberal regering? Javist var/er der enighed omkring mange centrale emner i flygtningen/indvandrer politikken, men hvad med stort set alle andre emner hvor DF nok mest af alt kan kaldes socialdemokratiske.

Brugbart svar (2)

Svar #2
31. oktober 2007 af simtex (Slettet)

Nu har Ny Alliance jo ingen politiske holdninger så de bliver jo nødt til at prøve at få dem overtalt på anden vis. Legetøj eller ministerbiler er vel et godt middel til det.

Brugbart svar (2)

Svar #3
31. oktober 2007 af Molten19 (Slettet)

Burde der ikke være nogle konkrette venstre mærkesager, i stedet for at rakke oppositionen ned. Jeg er ved gud ikke helle-thorning fan, men er sikker på at venstres m.fl metoder heller ikke er helt fine i kanten. Kort sagt Ellen er formålet ikke at give os et indblik i venstres politik?

Brugbart svar (2)

Svar #4
31. oktober 2007 af Østjyden (Slettet)

Apropos skræmmekampagne lyder dette som en skræmmekampagne mod socialdemokratiet, der ifølge dig ikke har noget politisk program?

Brugbart svar (2)

Svar #5
31. oktober 2007 af madsbd (Slettet)

Indlægget er slettet - hold en ordentlig tone i debatten.

Brugbart svar (2)

Svar #6
31. oktober 2007 af frida123 (Slettet)

Jeg er enig med Molten19. Drop retorikken, og berig os med jeres politik i stedet. Jeg er træt af jer politikere, som ikke kan andet end småsvine "de andre". Okay, den mest tendentiøse og dæmagogiske må helt klart være Villy Søvndal. Men det undskylder ikke, at du er på vej derhen af. Iøvrigt overvejer jeg at stemme Venstre - og jeg synes du skal læse Statsministerens blog, for han er efterhånden den eneste politikker, der magter at skrive sobre debatopkæg. http://blog.andersfogh.dk/

Brugbart svar (2)

Svar #7
31. oktober 2007 af Jean

-> frida123 Dette er en saglig debat, så hold venligst en ordentlig tone. "Jeg er træt af jer politikere, som ikke kan andet end småsvine "de andre". Okay, den mest tendentiøse og dæmagogiske må helt klart være Villy Søvndal." Skulle vi ikke lade være så?

Svar #8
01. november 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)

Til kommentar # 1 Nu er der en meget væsentlig forskel på at sidde i regering og det at være parlamentarisk grundlag for en regering. DF sidder ikke i regering og på mange vigtige områder som Europapolitiken, green card for at sikre mere højtuddannet arbejdskraft til landet og andre områder. Ser man på de lovforslag, der er vedtaget De sidste 6 år er den langt overvejende del vedtaget med et bredt flertal i Folketinget. i 2006-2007 blev 88 % af alle lovforslag vedtaget med støtte fra S og 86% af alle lovforslag er vedtaget sammen med de radikale. Værdimæssigt og ideologisk kunne det aldrig falde mig ind at sige, at Venstre og DF ligner hinanden. Vores liberale grundlag tager afsæt i det enkelte menneske og vores ret til at tro, tænke, ytre, handle og realisere vores drømme. Venstre dyrker ikke det nationale som et mål i sig selv som DF gør, men bruger de danske værdier og kultur som et vigtigt at stabilt fundament for at Danmark og vi som danskere kan begå os i en globaliseret verden.

Brugbart svar (2)

Svar #9
02. november 2007 af Hackerhelge (Slettet)

Bla bla bla. Men hvorfor skal vi stemme på Ventre?

Brugbart svar (2)

Svar #10
04. november 2007 af Niels_89 (Slettet)

Forvent ikke at stemmerne regner ind når i småsviner de andre partier til - Giv os en grund til at I skal have vores stemmer.. Baseret på indlæg nummer 1 hælder min stemme dog mere til at være blank end venstre..

Brugbart svar (2)

Svar #11
06. november 2007 af rosiette (Slettet)

Har i set tv-duellerne? synes helt klart helle klarede det bedst og hvor må det være pinligt for venstre da anders kom med urigtige oplysninger på tv-skærmen

Svar #12
06. november 2007 af Ellen Trane Nørby (Slettet)

Fordelen ved blog er, at man kan skrive frit fra leveren og også komme med nogle af ens mere løse betragtninger, der aldrig ville finde plads til læserbrevsspalterne eller til politiske programmer. Derfor skriver jeg ikke nødvendigvis blogs op og ned af stolper om konkrete politiske tiltag. det bruger jeg istedet min hjememside www.ElleniFolketinget.dk til. Der kan I læse meget mere om de politik og de mærkesager jeg har kæmpet for de sidste knap 3 år, hvor jeg har siddet i Folketinget. Konkret - hvorfor skal I stemme på Venstre. fordi vi er det parti, der har sikret, at dansk økonomi er stærkere end nogenside tidligere, udlandsgælden er betalt af, og arbejdsløsheden historisk lav. Vi har skabt et stærkt fundament for et moderne velfærdssamfund, hvor grundlaget for at kunne investere massivt i uddannelse og forskning også er tilstede. Siden vi kom til har vi investeret 11 milliarder ekstra i uddannelse og forskningsbevillingerne nærmer sig de 1% som er blevet aftalt i EU. Vi investerer massivt i fremtiden og vi sikrer at Danmark er og bliver et førende videnssamfund. Det er den positive udvikling i skal støtte ved at sikre, at Venstre får et godt valg og regeringen en periode mere. Ellen

Brugbart svar (2)

Svar #13
07. november 2007 af frida123 (Slettet)

Mht. TV duellerne, så synes jeg Anders Fogh har klaret dem begge bedre end Helle Thorning. I den første stod hun og brugte de samme penge 2 gange, når der blev spurgt ind til, hvordan hun har tænkt sig at finansierer alt det hun lover vælgerne. I duel nummer 2 - var det decideret pinligt, at man efter at have hørt på Helle''s massive kritik af at der dør kræftpatienter på ventelister, får kendskab til, at der i socialdemokraternes sidste 5 finansforslag ikke har været afsat en eneste krone til kræftområdet, samt ikke givet et eneste forslag til at forbedre det hun kritiserer. Undskyldningen med at hun har ikke vidst at folk dør, køber jeg IKKE. Det er tilladt at tage bindet væk fra øjnene og fingerne ud af ørene, selvom man er i opposition..

Skriv et svar til: Hvad koster en ministerbil…?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.