Studievalg og videregående studie

økonomi vs. mat-øk

01. juli 2009 af majhes (Slettet)

Hej!

Jeg overvejer pt. hvilken videregående uddannelse, jeg skal tage, men har nogle spørgsmål:

Er økonomi-uddannelsen mere politisk orienteret på KU end i Århus, og er der mere matematik det ene sted?

Jeg kan rigtig godt lide matematik og har derfor også overvejet mat-øk på KU, men er i tvivl om, om man 'kun' sidder og regner en masse matematik uden at få noget egentlig økonomistof med? Er der nogle, som kan fortælle lidt om det? Jeg har hørt lidt om et statistikfag på mat-øk - hvad går det ud på, og har man også det på poli/oecon?

Med venlig hilsen Maria


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. juli 2009 af Jean

 Jeg er af den opfattelse at økonomistudiet i både københavn og århus er gode og anerkendte. 

Hvis du godt kan lide matematik, vil jeg helt klart anbefale dig at kigge nærmere på mat-øk. Rigtig meget økonomi (finansiering, mikro/makro, driftsøkonomi, logistik mv) baserer sig på matematiske modeller, og med en god matematisk ballast får man mulighed for at arbejde med modellerne fra bunden af.

Tilgengæld er der mindre fokus på de mere kvalitative fag (organisation, afsætning, strategi mv.) 

Der er flere statistikfag (eller nærmere sandsynlighedsteori). Sandsynlighedsteori er en grundlæggende forudsætning for rigtig mange økonomiske modeller. 


Svar #2
01. juli 2009 af majhes (Slettet)

Mange tak for dit svar Jean!


Svar #3
01. juli 2009 af majhes (Slettet)

Jeg har lige et spørgsmål mere:

Hvor stor er forskellen på mængden af matematik på de to uddannelser? Og er der forskel i indholdet? Jeg har læst nogle steder, at man på økonomi bruger matematik som et redskabsfag - hvordan skal det forstås? På mat-øk skulle man så have matematik for matematikkens skyld - hvordan skal jeg forstå det? Laver man beviser o.l. på mat-øk?


Brugbart svar (0)

Svar #4
01. juli 2009 af hvadmeddet (Slettet)

Matematik-økonomi på KU består af en kombination af matematik- og økonomifag. I matematikfagene laver man beviser.


Brugbart svar (0)

Svar #5
02. juli 2009 af Sveskerne (Slettet)

Mat-øk er en matematisk uddannelse, mens økonomi er en samfundsfaglig. Matematik er redskabsfag for økonomer i den forstand, at man ikke skal have en dybere forståelse af hvorledes de forskellige matematiske formler og modeller udledes, men blot kunne benytte dem (groft sagt). Mat-øk har en langt større fokus på denne forståelse, og beviser skulle eftersigende fylde meget. Så forskellen matematik er ret markant.

Der er bestemt statistik fag på økonomi, og man kan jo (næsten) tilvælge dem i det omfang man ønsker.

Forskellen på KU og AU er nok, at nationaløkomomi fylder mere på KU end på AU. På AU er der (så vidt jeg ved) et større udbud af driftsøkonomiske fag og specielt indenfor econometri er AU helt fremme.


Svar #6
02. juli 2009 af majhes (Slettet)

Mange tak for jeres svar


Brugbart svar (0)

Svar #7
02. juli 2009 af Zalam (Slettet)

Jeg kan lige tilføje at på SDU har mat-øk studiet også en del programmeringsfag, og generelt er det rimelig "hård" matematik man får på mat-øk studiet, men - efter hvad jeg har hørt, lærer man også at anvende den.


Svar #8
02. juli 2009 af majhes (Slettet)

Tak for dit svar Zalam! Kan du eller andre fortælle mig, om der så også er forskel på mængden af nationaløkonomi på økonomi og mat-øk, og om nationaløkonomi minder om faget international økonomi fra hhx?

Er der nogen, der gider skrive titlerne på nogle af de bøger, I bruger på hhv. økonomi og mat-øk og i samme ombæring skrive, hvilket universitet I læser ved, så jeg kan se, om der er forskel? :-)


Brugbart svar (0)

Svar #9
03. juli 2009 af Jean

"og om nationaløkonomi minder om faget international økonomi fra hhx?"

Du kan sammenligne det lidt med matematik i 8 kl. og i 3.g - noget minder om hinanden, men niveauet er meget højere.


Svar #10
03. juli 2009 af majhes (Slettet)

Jean: Okay :-) Jeg ville nu også regne med, at niveauet var noget højere - jeg tænkte bare på, om det var sådanne emner, man beskæftigede sig med, men det kan jeg forstå, at det er.


Brugbart svar (0)

Svar #11
04. juli 2009 af Zalam (Slettet)

Jeg læser ikke selv mat-øk, men vi (HA) har en del fag sammen med på SDU fx.

Erhvervsøkonomi 3A (finansiering, økonomistyring, loigisk), "introduktionsfag"
Erhvervsøkonomi 2A (regnskab og omkostningsteori), "introduktionsfag"
 


Svar #12
04. juli 2009 af majhes (Slettet)

Tak for svaret! :-)


Brugbart svar (0)

Svar #13
04. juli 2009 af c_aastrup

Spændende diskussion.

Jeg er selv lige blevet kandidat i matematik-økonomi fra Københavns Universitet, og jeg ville nødigt være blevet noget andet.

Den væsentlige forskel på os og ren økonomi er at vi har matematik og sandsynlighedsregningsfag hvor vi lærer det grundigt og kommer på et højere niveau end økonomerne. Til gengæld er vores økonomifag struktureret anderledes.

Forskellen kan være stor eller lille alt efter hvilke valgfag man tager når man har afsluttet de første par år. Vi kan tage fag hos Økonomi og CBS og de hos os.

Min umiddelbare fordom om statistik på de andre studier er følgende: vi har nogle af de statistikkurser som dem der læser statistik tager. Fokus er på at forstå det helt grundlæggende så man selv kan opstille modeller osv. Andre fag hvor statistik er et redskab får man blot en mere eller mindre omfattende kogebog med eksempler.

Hvis du er glad for matematik, så vil du få større muligheder for at dyrke det som mat-øk'er.


Brugbart svar (0)

Svar #14
04. juli 2009 af c_aastrup

Når vi snakker om hvor du skal vælge at studere, så overvej følgende: Det er i København at du vil have de bedste muligheder for relevante studiejobs. Det er virkelig guld værd i forhold til at finde ud af hvad du synes er spændende at beskæftige dig med.

Forskellen på AU og KU er forsvindende i mine øjne, der er i hvert fald både folk uddannet på AU og KU der underviser på KU da jeg tog fag. Ingen forskel i kvalificationer der.

Det er mulighederne for studiejobs der klart gør at jeg altid vil anbefale Kbh fremfor Århus.


Svar #15
05. juli 2009 af majhes (Slettet)

Tusind tak for dine svar c_aarstrup, de var meget brugbare!

Kan du nævne nogle af titlerne på de bøger, som du har brugt på studiet?


Brugbart svar (0)

Svar #16
06. juli 2009 af c_aastrup

Mas-Collel, Whinston & Green: Microeconomics

Michael Sørensen: Introduktion til Sandsynlighedsregning

Varian: Intermediate Microeconomics

Mankiw: Macroeconomics

Romer: Advanced Macroeconomics

Björk: Arbitrage Theory in Continous Time

Martin Jacobsen: Videregående Sandsynlighedsregning

Det er blot et par stykker. De mere videregående er nok ikke så nyttige før man har styr på det grundlæggende. En lidt ældre udgave af Intro til Sand findes vist online.

Er der andet du gerne vil vide?


Svar #17
07. juli 2009 af majhes (Slettet)

Tusind tak for alle titlerne!  Dem vil jeg lige kigge nærmere på - tror ikke der er flere spørgsmål lige pt :-)


Skriv et svar til: økonomi vs. mat-øk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.