Fysik
Side 2 - Snorbølger - 404error
Svar #21
26. december 2004 af 404error (Slettet)
(u_x(x+h,t)-u_x(x,t))/h.
Den anden partielle afledede er /defineret/ som grænseværdien af ovenstående for h gående mod nul. Der altså derfor ikke nogen regneregler involveret her - blot definitioner.
Svar #22
28. december 2004 af Larsk (Slettet)
Altså, jeg kan godt følge dig i at udsving må være en funktion af position og tid.
Men hvordan kan udsving(position, tid) pludselig bare omskrives til X(x)T(t) og så slipper vi af med vores tidligere anden ordens differentialligning?
Og så siger vi at venstresiden afhænger af T og højresiden af X, ok. Men hvorfor siger vi, at begge siderne hver især er lig med en konstant, der lige netop er -k^2?
Forstår godt når du løser differentialligningen så.
Forstår også godt at X(0) = 0, og X(L) = 0. De holdes jo fast i praksis eller hvordan man siger. Forstår også godt hvordan du løser den anden dif. ligning.
Men hvorfor kan du bare sige, at k = n*pi / L , n =(1,2,3...). I undervisningen synes jeg mere vi har snakket om at bølgelængden er lig med L/n, hvor n er antal bølger... Har de to ting noget med hinanden at gøre?
Og til sidst.
Hvor får du B fra og hvorfor er B pludselig lig med fourierkoefficienten A_n. Og altså, fourierkoefficienten, så snakker vi om en bestemt række indenfor periodiske funktioner, right?
Og hvorfor skriver vi \\sum (uendelig og 1)???
Håber ikke at dette var alt for lamt, ville bare gerne have den fulde forståelse, da mine rapporter normalt "kun" er til 8-9. Så hvis min lærer spørger fornemmer, at jeg kan forklare hvert skridt, sådan så det netop ikke bare virker som afskrift, og som om jeg er urealistisk sikker i matematisk metode.
Svar #23
28. december 2004 af Larsk (Slettet)
Svar #25
29. december 2004 af 404error (Slettet)
Hvorfor er begge sider lig en konstant? Det gælder helt generelt. Lad f og g være to funktioner, således at
f(x) = g(t),
for alle x og t. Hvis x_0 er vilkårlig, da er specielt g(t)=x_0 for alle t. Altså må
f(x) = g(t) = x_0
for alle x og t.
Notationen med -k^2 er inspireret af en almindelig brugt notation for en forhåbentlig velkendt andenordens differentialligning. Det er selvfølgelig helt ligegyldigt, hvad du kalder konstanten. Du kan også bare kalde den k.
Hvad angår betingelserne
X(0) = 0, og X(L) = 0
er det såkaldte randværdier. De er unødvendige fra et rent matematisk synspunkt, men repræsenterer den fysiske model, vi tager i brug. Til gengæld sikrer randbetingelserne, at vi rent faktisk kan løse problemet. Derudover må man også specificere begyndelsesværdier - altså funktionsformen til tiden t = 0 for løsningsfunktionen og dens første afledede. Det svarer fysisk til, at man ved, hvordan snoren ser ud før den starter sine svingninger. Det er rimeligvis nødvendig viden, for at man kan udtale sig om snorens bevægelse sidenhen.
Hvad angår k, så er denne fastlagt ved randbetingelserne. Det kan vises, at der eksisterer en række forskellige løsninger til de to ordinære differentialligninger alt afhængig af fortegn på k. I tilfældene hvor k er ikke-negativ, opfylder kun de trivielle løsninger begyndelses/randværdiproblemet. I tilfældet hvor k er negativ, har vi en ikke-triviel løsning netop hvis X(0)=0 og X(L)=0. Det sikrer vi netop ved antagelsen
k = n*pi/L, n=1,2,...
idet løsningskandidaten for ethvert andet valg af k /ikke/ opfylder randbetingelserne. Smart ikke?
Resultatet at bølgelængden er lig forholdet mellem længden af snoren og antal bølger er bare en måde at definere bølgelængde på. Det er ikke specifikt for snorbølgeproblemet.
Det sidste skridt er muligvis det sværeste at forstå. For ethvert n giver fastsættelsen af konstanten k
k = n*pi/L
anledning til en ikke-triviel løsning. Alle disse løsninger er forskellige. Lineære homogene partielle differentialligninger følger superpositionsprincippet, dvs. hvis u og v er løsninger til differentialligningen er også u+v en løsning. Altså kan vi lave vilkårligt mange løsninger på den form - endelige linearkombinationer. Restriktion til en endelig linearkombination af løsninger er unaturlig. Derfor er foreslås en formel løsning i form af en uendelig række. Hvorvidt den uendelig række rent faktisk er en løsning, kan man ikke vide på forhånd, for der kan ske 'mystiske' ting, når man går fra endelige til uendelige rækker. Hvis man har passende ret lempelige antagelser om begyndelsesbetingelserne - altså hvordan snoren ser ud til at starte med - kan man vise, at den uendelige række er den entydigt bestemte løsning til problemet.
Og ja, Fourierrækker er en særlig slags funktionsrække. Fastlæggelsen af A_n og B_n foregår ved at udtrykke begyndelsesbetingelserne (som er funktioner af position) ved deres Fourier sinusrækker og finde A_n og B_n fra Fourierkoefficienterne for disse rækker. Den slags kan altid lade sig gøre for tilstrækkeligt 'pæne' funktioner.
Svar #26
29. december 2004 af 404error (Slettet)
Svar #27
29. december 2004 af Larsk (Slettet)
"Der skal som regel være noget kød på."
Eller hvis man plager som et lille barn og det er jul ;D
Svar #28
31. december 2004 af Larsk (Slettet)
Skriv et svar til: Snorbølger - 404error
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
