Samfundsfag
Hvordan danskerne kan få indflydelse på EU-beslutninger?
Jeg er i gang med en samfundsfagsaflevering om EU, men har stirret mig blind på, hvorvidt jeg blander dirkete og indirekte valg/indflydelse sammen. Håber der er en samfundskyndig studerende et sted derude, som vil hjælpe? på forhånd tak. Her er det, jeg har skrevet, so far:
Direkte indflydelse:
De danske borgere stemmer direkte på de opstillede kandidater til Europaparlamentet, som vi gjorde det i juni tidligere i år. Idet vi stemmer direkte og personligt på vores fortrukne repræsentant, som i øvrigt stiller op med enten et parti eller en organisation i ryggen som vi er bekendte med, bestemmer vi suverænt hvem af kandidaterne, der skal sendes til Bruxelles og som skal varetage beslutningsprocesserne sammen med resten af parlamentets medlemmer og EU’s Ministerråd.
En anden direkte måde for borgerne at opnå indflydelse på, er ved at stemme til folketingsvalget, hvor vi stemmer på partier og personer, som siden ender med at sidde i regering og folketing. Idet det er fra folketinget repræsentanterne til både Europaparlamentet og Ministerrådet skal findes, er det nogle, som borgerne på forhånd har stemt på. Det Europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne i EU, og eftersom det også er borgerne, der bestemmer hvilke partier der skal i regeringen, er denne vej til EU-indflydelse også via borgernes valg.
En tredje direkte måde for indflydelse er via Folketingets europaudvalg. Udvalget er bestående af 17 medlemmer, som er sammensat på en måde, så alle partier i Folketinget er repræsenterede – også de små. Udvalgets arbejdsopgaver består i at tage sig af alle de spørgsmål, der vedgår den danske politik på EU-området. Derudover er det Europaudvalget, der giver forhandlingsmandat til ministrene, før de træffer beslutninger på Danmarks vegne i EU’s Ministerråd. Med andre ord kan man sige, at europaudvalget agerer et slags ”mini-folketing”, som altså afspejler Folketinget og ikke bare regeringen. Man kan derfor argumentere for, at europaudvalget er demokratisk og repræsenterer borgerne, gennem ”mini-folketinget”.
Indirekte indflydelse:
Man kan som borger også vælge at gå den uformelle eller indirekte vej, som er via lobbyismen. Lobbyisme er overordnet en måde at påvirke politiske beslutninger på. Dette kan dog gøres på flere måder, som er mere eller mindre ”fine i kanten”. Som almen borger kan man for eksempel deltage i debatmøder, skrive læserbreve eller på anden vis tilkendegive sine holdninger til politikere, via medierne eller i det offentlige rum.
/Helene
Svar #1
28. august 2009 af Djemba (Slettet)
Det lyder umiddelbart rigtigt godt, Helene.
Du kunne måske også nævne, at Europa-Parlamentet er det eneste folkevalgte organ i EU, og dermed den demokratiske legitimitet i EU(altså at EU på den måde, er rimelig borgerfjent) Og så kommer du afsluttende ind på medierne, som i en stor grad ikke prioterer EU-stoffet særligt højt og det efterlader selvfølgelig mange danskere, som ikke er specielt godt orienteret omkring, hvad for en størrelse EU egentlig er.
Mht. til borgernes indflydelse, så er det kommet noget, som hedder borgerinitiativet(det kan du lige tjekke ud) Men det går kort sagt ud på, at hvis 1 million borgere laver en underskrift-indsamlig på et politisk emne, så kan Europa-kommisionen tage det op, de er dog ikke forpligtet til det.
(Europa-kommisionen = den udøvende magt i EU, de har initiativ-retten til at fremsætte forslag til ministerådet og parlamentet som er den lovgivende mangt)
Svar #2
28. august 2009 af Djemba (Slettet)
"En anden direkte måde for borgerne at opnå indflydelse på, er ved at stemme til folketingsvalget, hvor vi stemmer på partier og personer, som siden ender med at sidde i regering og folketing."
Hvilket hedder et reprænsentativt demokrati(hvilket vi har i Danmaek), hvis du fik lyst til at benytte dig af det ordvalg i opgaven:)
Svar #3
28. august 2009 af FredeW (Slettet)
Men du bør dog nok droppe denne sætning: "Idet det er fra folketinget repræsentanterne til både Europaparlamentet og Ministerrådet skal findes," - for som du selv skrive vælges repræsentanterne til Europa-Parlamentet jo netop direkte (indtil 1979 blev de udpeget af Folketinget), og det er regeringen og ikke Folketinget, der sidder i Ministerrådet.
Husk også at det ikke er borgerne, der direkte vælger regeringen. Vi stemmer jo på kandidater til Folketinget og ikke på hvem vi helst vil have som statsminister. Regeringens sammensætning er op til forhandlinger mellem partierne i Folketinget.
Jeg synes desuden, du mangler at komme ind på interesseorganisationer i dit sidste afsnit.
Svar #4
28. august 2009 af atværeellerikkeatvære (Slettet)
Tusind tak for svarene - det er helt sikkert noget, jeg kan bruge til noget :)
FredeW - interesseorganisationer som i græsrodsbevægelser? Som et eksempel på lobbyisme?
Svar #5
28. august 2009 af Djemba (Slettet)
"Som almen borger kan man for eksempel deltage i debatmøder, skrive læserbreve eller på anden vis tilkendegive sine holdninger til politikere, via medierne eller i det offentlige rum."
Vil lige strække min pointe lidt ud. Netop overstående kræver, at danskere er godt orienteret omkring EU. Og det er selvfølgelig også en opgave, som medierne som den fjerde statsmagt, har en personligt ansvar for.
Men en anden brugbar ting: Man snakker ofte om, at EU som instans er lukket for offentligheden. Og det gør det jo yderligere sværere for folk, at reelt kunne deltage i debatten. Men dette er blevet bedre, fordi at f.eks ministerrådets møder(de fleste) faktisk kan følges på nettet.
Faktisk er en af Lissabon-traktatens hovedmål, at sørge for mere åbenhed og demokrati i EU. Og den skulle gerne føre til mere debat og oplysning.
Svar #6
28. august 2009 af FredeW (Slettet)
Ja både græsrodsbevægelser men bestemt også f.eks. erhvervslivets organisationer (Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening) og andre (Danske Regioner f.eks.).
Svar #7
07. september 2009 af casparado (Slettet)
Hvis du vil have et lidt større overblik, så kunne det være en ide at bruge Easton's model for det politiske system ift. til de forskellige indflydelses muligheder i EU systemet? Bare en tanke
Skriv et svar til: Hvordan danskerne kan få indflydelse på EU-beslutninger?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.