Studievejledning
Hvordan læser man lektier på Uni?
Hej.
Jeg er netop begyndt på en videregående uddannelse på universitetet. Her får vi op til 20 sider for hver dag i et fag.
Jeg tænkte på om der er nogle derude som har nogle fifs til hvordan man kan følge med i forelæsningerne? Jeg tager noter til hver forelæsning, men jeg kan godt se at jeg bruger alt for lang tid på det. For det andet er mine bøger på engelsk så jeg slår ofte de danske termer op.
Jeg føler ikke at jeg får noget ud af mine lektier hvis jeg 'bare' skal læse det, men jeg spilder også alt for lang tid med at tage noter. Eller hvad? For det er jo sådan at jeg lære bedst, men tiden...
Hvordan læser I op til forelæsningerne? Hvad synes I jeg skal gøre?
Jeg vil virkelig sætte pris på jeres hjælp for jeg har haft dette 'problem' siden gymnasiet.
Svar #4
01. september 2009 af qwast (Slettet)
#3 Jeg kan ikke bruge dit svar til meget...
Som jeg skrev får vi op til 20 sider for i hvert fag etc. Det er teori-delen jeg gerne vil vide mere om.
Andre må også gerne svare, vil gerne have forsk. meninger.
Svar #5
01. september 2009 af Jerslev (Slettet)
#4: Så handler det om at prioritere sin tid ordentligt. Hvordan tingene hænger mest fast er individuelt. Personligt tager jeg aldrig noter til noget jeg læser. Jeg læser inden forelæsningerne. Naturligvis hænger det hele ikke ved, men det gør det jo ikke på andre end de, der har fotografisk hukommelse.
Svar #6
01. september 2009 af qwast (Slettet)
#5 Får du ikke den følelse at det ikke sidder inde i hovedet fordi du ikke har taget notater? At din tid er spildt fordi du 'kun' har læst?
Svar #7
01. september 2009 af Jerslev (Slettet)
#6: Næ. Jeg har i gymnasiet kun taget notater til de humanistiske fag, fordi pensummængden dækker så mange flere sider, og det hele skal jo huskes til eksamen. Desuden stod meget af pensum ikke i bøgerne i gymnasiet, hvor man jo snakker meget om teksterne, og snakken også er en del af pensum.
Sådan er det heldigvis ikke på naturvidenskab. Alt står i bøgerne eller de opgaver, man regner i løbet af sine kurser.
Du skal passe på med ikke at forvente, at du skal huske alt, du læser og regner i løbet af dit studie. Det er bestemt ikke meningen. Pointen er, at du skal lære metoder, fremgangsmåder og kompetencer, så du senere hen kan læse op på det, du mere præcist skal bruge og har glemt. Jeg har 100 sider om ugen at læse til mit kursus i atom- og molekylfysik, og det forventes bestemt ikke, at jeg skal kunne huske indholdet på 100 sider hver uge. Det er principperne, der er vigtige.
Svar #8
01. september 2009 af 14203 (Slettet)
Til at starte med er man nok nødt til at slå op hvis man skal have en mulighed for at forstå teksterne (de faglige termer på engelsk kan man bare ikke altid forstå). Selvfølgelig behøver du nok ikke slå ALT op men det du er i tvivl om - det tager tid, men efter nogle 100 sider vil jeg gætte på at du har været de fleste ord igennem.
Man skal bruge tid på at lærer at læse engelsk og sådan er det bare, så må man tage sig den tid! Det hænger selvfølgelig ikke altid fast, men bare det at have læst det hjælper ofte til at kunne huske det bedre.
Opgaveregning er for mange en rigtig, rigtig god hjælp til at forstå teorien da man ligesom får det i hænderne og ikke kun på papiret.
tager du noter under forelæsningen eller før? gør du det under selv forelæsningen skal du passe på ikke at ende med at notere ALT ned - det tager simpelthen for meget opmærksomhed!
Men som så meget andet skal man tilvende sig den nye måde at læse og lære på, og det tager tid, så giv dig den tid (men vær måske lidt kritisk) :)
Svar #9
02. september 2009 af Daniel TA (Slettet)
Jeg tager heller ikke noter til forelæsningen, men jeg følger som regel med i bøgerne, dog med fokus på hvad forelæseren siger. Så kan jeg hurtigt tilføje en note i bogen, hvis der bliver sagt noget smart. Men læs før forelæsningen, nogle gange kan man godt læse lidt hurtigt hen over det, da forelæseren ofte siger det samme. Hvis der er noget du ikke forstår efter forelæsningen, kan du læse det grundigt eller spørger din medstuderende/instruktor om hjælp. Sådan gør jeg.
Skriv et svar til: Hvordan læser man lektier på Uni?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
