Medicin og gennemsnit

1) Den bedste er at interessere sig for faget. Læs bekendtgørelsen så du kan pensum, og er der tid til det skader det absolut ikke at have styr på mere end der er krævet. Snak eventuelt med din lærer om hvad de forventer og forklar problematiken - de plejer kun at være glade for man interesserer sig for det de brænder for at undervise i :)

2) Det ved jeg intet om.

3) Det spiller ingen rolle på kvote 1. Hvor meget det spiller ind på kvote 2 afhænger af stedet. Odense gør så vidt jeg ved en del brug af tests og samtaler. Snak eventuelt med dem hvor du vil søge ind, da det er lidt en jungle at funde rundt i hvad der betyder noget, og hvad der ikke gør...

4) Ja, fagene er vægtet - så sørg for at få de bedste karakterer i dine A-niveau fag ;) SRP tæller blandt andet dobbelt.

Mener ikke du kan gange med 1,08 ved 5 A-niveau men kun 1,03! :)

1) Læs dine ting, ræk hånden op. Ganske simpelt.

Men nogle gange er det faktisk slet ikke så let. Vi læser måske, og vi føler, at vi har forstået det, men vi har glemt det dagen efter, eller vi er i hvert fald ikke sikre i stoffet, så derfor er vi lidt mere nærige med håndsoprækningerne, end vi sagde til os selv dagen forinden, at vi skulle være. Sådan havde jeg det tit i gymnasiet, må jeg indrømme. Selv hvis det var stof, jeg vidste, at jeg var bedre end de andre i, var jeg ikke altid sikker nok i det til, at jeg kunne række hånden op, inden jeg lige havde kigget i bogen først for at bekræfte mig selv i, at jeg nu også havde ret og i mellemtiden, havde så en eller anden rakt hånden op sagt et par ligegyldige ord, før læreren selv gav svaret på spørgsmålet i den tro, at ingen elever kunne svare på det.

Så hvad kan vi gøre ved det? Ja, vi kan jo være lidt hurtigere på aftrækkeren. Så hvordan bliver vi det? Ja, vi sikrer os helt simpelt, at vi kan det vigtige til hudløshed.

Den måde jeg lærte bedst på var ved at forklare andre det. Man taler ofte om, at de dygtige elever skal være ressourcepersoner for de mindre dygtige. Desværre er de dygtige elever ofte af den opfattelse, at det lærer de intet af, at niveauet er for lavt, og at de i stedet bliver trukket ned i niveau. Det er muligt, at det er rigtigt i nogle tilfælde, men ikke altid. Se jeg var nemlig ikke dårlig, jeg var faktisk ret god, men det viste sig gang på gang, at selv i de fag, hvor jeg var allerbedst, var der altid noget af stoffet, som jeg havde svært ved at forklare. Ganske enkelt fordi jeg ikke havde sat mig ned og brugt den nødvendige tid på at forstå det i dybden. I stedet havde jeg læst mine lektier, gjort det klart for mig selv, at jeg skam forstod det hele, men det resulterede i, at jeg kun kunne huske en smule uden at kigge i teksten/bøgerne, hvis læreren stillede et spørgsmål, hvorfor jeg nogle gange var en smule usikker, når jeg rakte hånden op.

Men så var det, at jeg fandt ud af, at de gange, hvor jeg faktisk var allerbedst, var der, hvor jeg af en eller anden grund, det være sig her på SP, en ven eller veninde, der bad om hjælp eller et eller andet, hvor jeg var blevet bedt om at forklare det. For jeg kunne jo ikke forklare til en anden præcist, hvad en tekst handlede om, hvis ikke jeg havde forstået den i dybden. Det var nødvendigt, at jeg kunne parafrasere den, og at jeg kunne finde på andre måder at forklare måske relativt abstrakte emner eller matematiske regnestykker på for, at andre kunne få noget ud af hjælpen. En hvis faglig stolthed bød mig, at jeg ikke måtte lære dem noget forkert, så jeg undersøgte naturligvis sagerne, før jeg blot aflærte mig dem.

Det var med til om end nok ikke at give mig bedre karakterer, for mit hjælpearbejde var ikke målrettet mod dette, at give mig en kæmpe viden omkring en hel masse akademiske emner, som jeg kan bruge til hver en tid. Jeg kan huske rigtig meget af det, jeg lærte. Nå, men i hvert fald kunne du måske gøre lidt det samme bare mere målrettet. Du kunne søge at nå andre niveauer med din lektielæsning end de fleste, for de fleste læser på en mærkelig måde, hvis du spørger mig. Hvad hjælper det at sætte grønne streger og skrive noter? Ja, du har noget at kigge i, men det hjælper jo ikke, for sagde jeg ikke allerede i starten, at inden man har gjort det, så er spørgsmålet allerede passeret? Jo, og derfor må man lære sig det som en slags paratviden. I stedet for at sidde og skrive noter, er det mere væsentlig at sætte sig ind i stoffet på en sådan måde, at man til hver en tid kan forklare det til en anden. Det er mange niveauer over at skrive noter, der vel må ligge på et "redegørelsesniveau", det ligger langt over "forståelsesniveauet", thi at forstå er jo et minimumskrav for at kunne forklare. Så søg, når du læser dine lektier, efter at opnå et niveau, hvor du er så godt inde i stoffet, at du kan forklare det til andre, så de kan forstå det. Først når du mærker, at tekstens pointe ligger klar for dig, er du færdig, for først da kan du fortælle om det. Det nytter ikke at have en vag idé om et digts fortolkning, for hvad vil du så sige, når din lærer eller din ven spørger dig om netop fortolkningen? Udbrede din sådan lidt rigtige men vage idé, den idé, der da helt klart er på rette vej men ikke er noget særligt, altså den idé du fik, mens du så fjernsyn, spiste og læste digtet på samme tid kl. 1 natten forinden? Nej, for det er naturligvis ikke godt nok. Når man kan danne sig en vag idé på én gennemlæsning, hvad kan man så ikke præstere på to eller måske tre gennemlæsninger? 

Sådan er det hele vejen igennem. Og læg mærke til at min metode er meget anderledes end stræbernes. For de sætter nemlig streger, skrive milelange papirer med noter og kæmper for de høje karakterer.

Jeg har aldrig lavet specielt meget skolerelateret arbejde kun for høje karakterer. Jeg fik høje karakterer, fordi jeg syntes, at det var spændende og interessant at gå i skole. Jeg hjalp andre, fordi jeg syntes, at det var sjovt, og det lærte jeg mere af, end jeg nogensinde ville have gjort ved at stræbe mig fremad på en enerverende måde.

2)

Der findes andre medicinske uddannelser end medicin, der ikke kræver lige så høje snit, og som måske passer bedre til dine drømme, end du går og tror.

3)

I Odense optager de den største andel af kvote 2-ansøgere på medicin, så det ville være en idé at høre dem, hvad de vægter højt.

4)

Kun i den forstand at de har både en skriftlig og mundtlig dimension. Skriftlig matematik på A-niveau vægter det samme som mundtlig oltidskundskab på C-niveau, og mundtlig dansk på A-niveau vægter også det samme som idræt på C-niveau. Til gengæld vægter matematik og dansk på A-niveau jo så dobbelt i den forstand, at du får en karakter både for det mundtlige og det skriftlige. Kun historie vægter dobbelt, da det er et A-niveau, og det ikke har nogen skriftlig dimension. I øvrigt vægter også AT-eksamen samt SRPen dobbelt. Et mundtlig B-niveau vægter rent faktisk mindre end et C-niveau, da den mundtlige og skriftlige dimension kun skal summere op i en vægtning på 1,5, således at den ene del altså vægter 0,75, mens alle C-niveauer vægter 1,0. Præcist lige som mundtligt dansk vægter 1,0 og skriftligt dansk vægter 1,0, således at hele A-niveauet vægter 2,0.

Håber du kunne bruge det bare til lidt.

Jeg havde selv kaos i gymnasiet så jeg vil lade de andre svare på de spørgsmål du har om karaktererne og sådan, men af nyere erfaring kan jeg kun sige det handler ganske rigtigt om interessen, at brænde for det du læser, og i starten er det ikke let så lad være med at frygt hvis du sidder og læser kemi "shit det brænder jeg da ikke for" fordi du vil først være i stand til at føle en sand passion når du er begyndt at forstå koncepterne og nogle af ideerne, så i starten lærer du forskellige ideer i faget og det er den hårde fase, her må du holde mål for øje "jeg vil gerne være god til dette fag, og dette fag kan lære mig meget, dygtiggøre mig indenfor faget, hjælpe mig til at forstå verdenen jeg lever i bedre og dybere". Senere hen når du så begynder at have begreberne på rygraden når fx. i kemi vil bindinger iblandt molekyler være et interessant koncept du forstår så vil du kunne se sammenhænge og forstå hvordan grundbegreberne åbner døren til hemlighederne i et fag og tilfredstillelsen af en voksende forståelse og genkendelse af begreber.

Nå men Medicin!

Tilfældigvis var mit liv et rod i gymnasiet så jeg kan relatere til din situation, og hvis du søger på studieportalen eller kigger nogle af mine gamle posts vil du se jeg har svaret på et meget lignende spørgsmål tidligere.

Kort og godt der er 3 universiteter i Danmark der man kan søge Medicin ved, Odense, Københavns Universitet og Århus Universitet, ring ind til de 3 respektive studievejledninger og spørg! de er der for at hjælpe dig og de har hjulpet mig. Spørg om arbejdserfaringen spiller ind og andre spørgsmål du måtte have.

medicin, her er en glimrende post der beskriver kvote 2 proceduren på de 3 universiteter http://www.studmed.dk/guide-til-optagelse-igennem-kvote-2-t16749.html

Du kan læse om Syddansk universitets optagelsesprocedure her http://www.sdu.dk/Uddannelse/Fuldtidsstudier/Bachelor/Medicin/Adgangskrav.aspx

Hold hovedet højt og tro på dig selv

Vildt god post Thomas Andersen det fik jeg sgu også noget ud af.

Synes det er en virkelig interessant pointe at gøre sig klar om at enhver gennemlæsning fagligt handler om at fange pointen, det essentielle, og lade være med at hænge sig i detaljer og enkelte ord, men se hvordan de spiller ind på pointen. Når man først har en forståelse for den centrale ide i en paragraf eller hvad man læser om og har tænkt over sammenhængen, for eksempel i kemisk ligevægt, begynder alle de ord der før var meningsløse at give en komplet mening simpelthen fordi du får den centrale ide, hvordan fx. kemisk ligevægt grundlæggende er.

Jeg har det som om at i ethvert nyt emne bliver jeg nød til at gribe fat i et eller andet centralt og så hjælper det mig til at forstå resten, jeg har lige læst om DNA og af en eller anden grund blev det hele meget lettere da jeg læste ordene "4 letter Alphabet" siden da har jeg tænkt på DNA som et "4 letter Alphabet" der er en simpel idé der udvikler sig til noget komplekst.

#2

1 ekstra A-niveau fag giver en bonus på 1,03 og 2 ekstra A-niveau fag giver en bonus på 1,06. De 1,08 er for at starte inden for 2 år som spørger vist har misforstået en lille smule

tusiiiiiiiiiiiiiinde tak for den kaaanon-gode svar, har virkelig fået meget ud af dem! ! Jeg vil helt sikkert klø på, men tror i det er muligt at nå op på et snit på 10, nu hvor det er på 8, eller er det en tabt sag?

Det kan du sagtens. Mit snit var ikke meget højere i 1g, men jeg endte en del højere end 10.

Sagtens...

I min klasse er de flestes gennemsnit steget en del her i 3.g i forhold til 2.g og specielt 1.g. Det hænger nok til dels sammen med at lærerne kender dem bedre og kender deres faglige problemer, og  de selv er blevet klar over hvad deres svage sider er, og at de [fleste] så tager dette til sig og arbejder videre med det. Bare i forhold til sidste år er gennemsnittet i min klasse alene i matematik steget en hel karakter.

Jeg selv gik også fra en 9-10 stykker i gennemsnit i 1.g til nu at ligge på den rigtige side af 12... Så ja, det kan sagtens lade sig gøre, men muligvis skal du arbejde lidt ekstra for det :).

Tillad mig at plukke dette geniale citat ud, fra Thomas Andersens flotte indlæg:

"..læg mærke til at min metode er meget anderledes end stræbernes. For de sætter nemlig streger, skriver milelange papirer med noter og kæmper for de høje karakterer.

Jeg har aldrig lavet specielt meget skolerelateret arbejde kun for høje karakterer. Jeg fik høje karakterer, fordi jeg syntes, at det var spændende og interessant at gå i skole."

Heri ligger grundessensen! Jeg genkender mig selv i netop den formulering. Åbn dig for fagene, også de kedelige, nogen gange bliver man selv overrasket over at man pludselig synes det er vildt spændende. Skal man tvinges, og hader man at lave lektier, jamen så bliver det en sur pligt. Det kan godt være det lyder totalt nørdet, men prøv bare at sige, yes, okay nu gør jeg det. Det er min fremtid det afhænger af, og det er nu eller aldrig. Så kan det godt være andre synes du er en nørd, men du ender med en karriere som du kan være mere end stolt af. Og som flere allerede har nævnt, så kan du sagtens nå dit mål! 

Hej. Jeg går i 9. klasse, halvdelen af året er næsten omme. Jeg brænder virkelig for medicin, men mine karaktere i fysik og kemi og biologi og matematik ligger kun på 7 og 10 .. skal man have en højere karakter i de fag, eller tror i godt, at man kan komme ind på gymnasiet med dem.

og jeg vil faktisk gerne høre, hvilket gymnasie er bedst, hvis man gerne vil læse til medicin .. ?
mange af mine venner siger, at Tornbjerg er meget godt osv osv, men jeg er ikke sikker, er de ikke ens allesammen?

skal jo snart tage en beslutning.. :)

Mht. til valg af gym kan jeg ikke lige hjælpe dig, men med 7 og 10 taller kommer du helt sikkert ind bare rolig. Jeg har venner der kom ind med meget lavere karakterer.

#11 Alle gymnasierne i Odense (hvor jeg kan høre, at du bor) er ganske fine. Valget imellem dem skal vist nærmere bestå i, hvor du gerne selv vil gå. Jeg gik selv på Odense Katedralskole, og det kan jeg helt sikkert anbefale. Nu er det desværre sådan, at de afviser omkring 200-300 ansøgere hvert år, så selv om du søgte ind, ville der ikke være sikkert tilsagn om at blive optaget. Skulle jeg selv have gået på et andet gymnasie, var det også blevet Tornbjerg - det er helt sikkert.

Held og lykke med det!

Tak, det hjalp :D