Biologi
Væv
Hej..
Jeg skal give en karakteristik af knæets væv, og deres helingsproces.
Jeg har lavet en karakteristisk af de enkelte væv, men har svært ved at finde noget om hvorfor nogle væv heler hurtigere end andre.
Jeg kan godt selv svare på at det har noget at gøre med blodtilførslen, men mere kan jeg ikke.
Er der nogen der kan henvise til kilder, eller ander?
//Tak.
Svar #1
01. december 2009 af stud.med (Slettet)
Du tænker nok på ledbrusken når du nævner at nogle væv heler hurtigere (eller langsommere som her) end andre. For at forklare dette skal du tænke på egenskaberne af selve brusklaget, både anatomisk og histologisk.
Selve chondrocytten er når kroppen er kommet ud af puberteten en såkaldt stabil celle der kun deler sig ved specielle omstændigheder (modsat labile der deler sig konstant - fx hud, samt permanente der aldrig deler sig, fx nerver.) Allerede her er hastigheden af helingsprocessen nedsat idet chondrocytterne ikke kan dele sig så hurtig som fx hudceller eller muskelfibre.
Næstefter dette skal du kigge på hvilke faktorer helingsprocessen beror på og hvorfor de i et led ikke kan komme til udtryk i så høj en grad som fx et sår i huden.
Selve igangsættelse af helingsprocessen er afhængig af flere faktorer, bl.a.:
- Lokale mediatorer fra skadet væv. Når et væv skades og celler destrueres slippes stoffer indefra cellerne ud i omgivelserne og fortæller immunforsvar, nervesystem, andre celler af samme type og til dels matrixproducerende celler om at en helingsreaktion skal igangsættes. Såfremt cellerne af samme type er stabile som ved brusk igangsættes en helingsproces automatisk. Denne er dog meget meget langsom og mangler aktivering fra bl.a. immunforsvaret.
- Innervation af sensoriske nerver. Når de føromtalte mediatorer slipper ud i omgivelserne aktiverer det kemosensoriske og noci-ceptoriske (smertefibre) nervefibre der stimulerer frigivelsen af immunstimulerende stoffer samt dilaterer blodkarrene så immunforsvarets celler nemt kan komme ud i omgivelserne og begynde reparationsprocessen.
- Immunforsvaret aktiveres via bl.a. nervefibrenes stimulation af karvæggen samt yderligere af at makrofager fagocyterer celleresterne og frigiver cytokiner der påvirker karrene så permeabiliteten bliver større, der kommer huller i så immunceller kan komme ud i vævet og der dannes adhæsionsproteiner på indersiden af karvæggen som immuncellerne kan hive fat i og derved bremse op. Herefter migrerer celler som neutrofile granulocytter, monocytter, Th og Tc-celler og begynder oprydningen, dvs fjernelse af beskadigede celler og cellerester samtidig med at der udskilles vækstfaktorer såsom EGF, PDGF og FGF samt cytokiner såsom interleukin 12 der aktiverer makrofagerne til at arbejde endnu mere effektiv.
Nu er helingsfasen igangsat. Denne består af inflammationsfasen der er selve immunfasen, dvs. oprydningen hvorefter en resolutionsfase igangsættes der inkluderer selve angiogeneseprocessen (dannelse af nye blodkar stimuleret via FGF) hvorved genetablering af normal microcirkulation forekommer, samt regenerering af tabte celler (via EGF og PDGF). Denne fase kræver massive mængder energi og byggesten. Såfremt skaden er stor eller for alvorlig til en komplet heling forekommer der i stedet for resolutionsfasen en fibroplasifase hvor der dannes små granulomer af nye kar samt en remodulleringsfase hvor granulomerne samt vævet omkring erstattes af kollegen produceret via fibroblaster. Der er nu dannet arvæv.
I tilfældet med bruskskaderne kan helingen deles op i to typer afhængig af hvor dyb skaden er.
- Intrinsic skade er overfladisk, altså ikke penetrerende til knoglen. Idet der ikke er kontakt til nerver, immunceller eller kar beror skaden udelukkende på den førnævnte deling af chondrocytterne der ligeledes kun kan ernære sig af den sparsomme energi og de få mængder byggesten der findes i ledvæsken via simpel diffusion. Helingen er derfor meget meget langsom hvis ikke helt fraværende.
- Extrinsic skade er dybere og går som oftest også ned i knoglen. Nu er der kontakt til blodkar, immunceller og nervetråde, men fortsat er forholdende langt fra optimale i forhold til andet væv igen pga. faktorer nævnt under intrinsic skaden. Helingen minder noget om den ovennævnte for store skade hvor der dannes arvæv.
Af kilder til ovennævnte kan nævnes:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1480835/pdf/canvetj00081-0031.pdf
Svar #2
01. december 2009 af Løber1 (Slettet)
Tak for det - umidelbart ser det meget brugbart ud :-)
Jeg får dog først lige fordybet mig i det i morgen, men det har under alle omstændigheder hjulpet mig på vej!
//Tak.
Skriv et svar til: Væv
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
