Dansk
Nina Kragh, politiken
Jeg har prøvet at søge på google, men kan ikke finde nogle facts omkring Nina Kragh fra politiken.
Er der nogen der ved noget om hende?
Svar #1
06. december 2009 af Pettson
Hørup-prisen, der er opkaldt efter Politikens grundlægger Viggo Hørup (1841-1902), og som siden 1992 er blevet uddelt til en skrivende medarbejder ved Politiken, der har gjort en særlig indsats i avisen i det forløbne år, blev i 2003 tildelt Nina Kragh.
[Se listen over prisvindere 1992-2009 her]
I artiklen Viggos lysende stjerne : Hørup-prisen til Nina Kragh skrev Hanne Fall Nielsen:
"... Siden sin praktiktid på Politiken i 1995 og den faste ansættelse i 1998 har Nina Kragh i hvert fald ikke været overset af læserne. Hun begyndte på sporten, vandrede til erhvervsredaktionen og er nu kulturreporter med særlig fokus på mediestof.
»Og alle steder har du været en lysende stjerne«, som chefredaktør Tøger Seidenfaden formulerede det - og dræbte dermed endnu en del af den gamle selvopfattelse som forsigtig mus.
»Du får prisen for din multidimensionale journalistik. Ikke mindst mediestoffet kræver en balance, fordi det let bliver opfattet som navlepilleri i vores egen verden«, fortsatte chefredaktøgeren. Og pillede dermed endnu en bid misforstået beskedenhed ud af Nina Kragh. ..."
[Politiken den 23. maj 2003, 1. sektion, Side 16]
Via bibliotek.dk kan du se oplysninger om 206 avisartikler, som Nina Kragh har skrevet i perioden 1995-2005 (heraf én i Berlingske Tidende og 205 i Politiken).
På en hjemmeside dateret 14. aug 2006 optræder Nina Kragh som redaktør på Politikens iBYEN-sektion, og det er hun tilsyneladende stadig: http://ibyen.dk/.
Skriv et svar til: Nina Kragh, politiken
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
