Opbygningen af kronik?

En kronik består af følgende elementer:
• En redegørelse for en eller flere tekster – herunder en sammenfatning af de holdninger, som kommer til udtryk.
• En karakteristik: Der kan være krav om, at du karakteriserer en tekst – fx via en sproglig analyse
• En diskussion i forlængelse af redegørelsen. Her er det vigtigt, at du forholder dig sagligt argumenterende til emnet. Der er med andre ord krav om, at du leverer en gennemarbejdet argumentation.

Redegørelse
At redegøre er at sammenfatte, hvad andre mener og siger. Her skal du holde dine egne tanker og holdninger udenfor. At redegøre er noget andet end at referere. I referatet gengiver du på tekstens præmisser, og referatet må gerne være farvet af tekstens sprog. I redegørelsen skal du derimod hjælpe læseren til at se det væsentlige i teksten: Du udvælger dele af teksten, du ordner og systematiserer tekstelementerne selvstændigt, og du gengiver dem med sine egne ord. Der må således ikke være tale om sproglig afsmitning.
Når du skriver en redegørelse, er det en god ide at begynde med at give læseren et overblik. Start med at sammenfatte tekstens overordnede budskab i én sætning. Derefter forfølger du forfatterens argumentation for det overordnede budskab.

Husk altså
• Hold dine egne synspunkter udenfor
• Vær loyal over for teksten
• Fokuser på det vigtigste i teksten – og hold det mindre væsentlige udenfor.
• Start med tekstens hovedsynspunkt.
• Brug dit eget sprog

Diskussion og vurdering
Ordet diskussion kommer af latin discussio, der egentlig betyder at ryste frem og tilbage. Målet for en diskussion er altså ikke at vinde, men at belyse en sag fra flere sider.
Diskussionen skal altid holdes adskilt fra redegørelsen. I diskussionen er det vigtigt, at du forholder dig nuanceret til emnet. Når du diskuterer, vejer du forskellige synspunkter mod hinanden og forklarer, hvorfor du kan argumentere mere for det ene synspunkt frem for det andet. Det er med andre ord argumentationen, som er central i diskussionsafsnittet.
Når du i kronikopgaven bliver bedt om at diskutere i forlængelse af en redegørelse for en tekst, er det vigtigt, at du husker at tage udgangspunkt i teksten. Det er nødvendigt at udvælge et fokus for at få mulighed for at behandle problemstillingen tilbundsgående.
Du behøver ikke selv at have en klar holdning til emnet – det vigtige er, at du forstår at veje forskellige holdninger mod hinanden. På den anden side er det et løft, hvis du har personlige og nuancerede synspunkter, som er relevante i sagen.
Ligeledes gælder, at du godt kan diskutere emnet, selv om du er enig med tekstens konklusioner. Det væsentlige er stadig, at argumenterne i er fokus. Hvis du er enig, kan du fx give yderligere argumenter for, hvorfor tekstens påstand er sand. Du kan ligeledes inddrage andres holdninger og deres argumenter.
Diskussionen skal munde ud i en konklusion. Du kan enten indtage et forsigtigt standpunkt, hvor du nuanceret ser sagen fra flere sider, eller du kan tage klart stilling til sagen. Det er vigtigt, at konklusionen ikke blot præsenterer en åben diskussion.

Husk altså
• Vær nuanceret – se sagen fra flere sider
• Argumenter for dine synspunkter
• Vær saglig
• Drag en konklusion til sidst