Biologi

Blodtype?

19. december 2009 af Stella Lilja (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej

jeg har foretaget et forsøg i skolen og mit Eldonkort, eller min lærer fortalte mig at jeg har blodtypen A rhe. neg. ? Men hvorfor?  

Jeg kan ikke forstå kortet og håber nogen kan forklare mig at når der KUN er sket en sammenklumpning på feltet Anti - A, hvorfor jeg så har blodtypen A?

Burde jeg ikke have blodtypen B, fordi mit blod ser Antistoffet A, som en fremmed og sammenklumper med blodet for at fjerne det?

Håber der er nogen der kan give en forklaring?  


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. december 2009 af roterendefisikasketten (Slettet)

Dit blod ser ingen ting... Det er antistoffet der ser dit blod... I feltet anti A er der antistoffer mod A-antigenet... Dit blod indeholder dette antigen og herfor agglutinerer prøven...


Brugbart svar (0)

Svar #2
04. januar 2010 af Booklover (Slettet)

På dit Eldonkort har du fire felter med benævnelserne Anti-A, Anti-B, Anti-D og Control, med forskellige antistoffer, dvs. stoffer som kan bindes til antigener på et fremmedlegemes overfaldemembran hvorved der forekommer en reaktion, der aktiverer immunforsvaret. Har en person fx blodtype A, med antigen A på sine blodlegemer, vil der i feltet Anti-A forekomme en agglutinering når bloddråber tilføres de fire felter på Eldonkortet, på samme vis, som hvis en blodtype A person fik tilført blodtype B blod, med antistof A. Har en person derfor blodtype B, hvor blodlegemerne har antigen B bundet til blodlegemerne, vil der i Anti-B-feltet tillige forekomme en agglutinering. Feltet Anti-D afgør, om en person, foruden at have en specifik blodtype, er rhesus negativ eller positiv. Er en person rhesus-positiv vil der forekomme en agglutinering i dette felt, da der i blodet derfor findes antigen D, mens der ingen ændring vil være at se hvis personen er rhesus-negativ. I Controlfeltet bør der ikke være nogen ændring, da det skal sikre at blodet ikke har reageret med andet end antistofferne på Eldonkortet.

Gav det lidt mening??


Brugbart svar (0)

Svar #3
29. november 2010 af dustme (Slettet)

 Super!!!


Brugbart svar (0)

Svar #4
29. november 2010 af dustme (Slettet)

 Givent indlæg!!


Skriv et svar til: Blodtype?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.