Hvorfor lader vi os påvirke af reklamer?

Mennesket er forfængeligt. Har det ikke andre virkemidler i kampen om andres opmærksomhed, kan det altid udstyre sig med opmærksomhedsvækkende udstyr eller påklædning.

Dette har psykologer en indgående viden om. Denne viden udnyttes raffineret i salgsreklamer, som appellerer livsstilsfornyende på mange smartness-bevidste forbrugere, som reagerer købelystent på reklamerne.

Personer, som kan, tør og vil sig selv uden trang til scoreeffekt eller anden opmærksomhedsvækkende gadgetadfærd, er næppe særligt reklamepåvirkelige. Men hvor mange er der lige af dem?

Opdatering af det jeg har skrevet:

Hvorfor lader vi os påvirke af reklamer?
Mennesket er forfængeligt. Hvis vi ikke har andre midler at bruge i kampen om andres opmærksomhed, kan man altid udstyre sig med opmærksomhedsvækkende udstyr eller påklædning.
Det har psykologer en stor viden om. Denne viden udnyttes til det yderste i salgsreklamer som mange smartness-bevidste forbrugere, reagerer købelystent på.
 

Personer, som kan, tør og vil sig selv uden trang til opmærksomhedsvækkende adfærd, er næppe særligt reklamepåvirkelige. Men hvor mange er der lige af dem?
Vi påvirkes af reklamer, fordi de er alle vegne, lige meget hvor vi er, dukker der er altid reklamer op.
På stationerne, i klubber, i butikker, i transportmidler, i tv, på internettet, i radioen, i ugeaviser, osv. Vi påvirkes meget af det, der dukker op alle vegne, og mange bliver påvirket af reklamer uden at vide det. Dét mange reklamer gør, er at gå ind i vores underbevidsthed og påvirke den, uden vi lægger mærke til det.
Alle prøver vel at tænke " Hold da op en top for nederen reklame" om en reklame. Men navnet sidder fast, og selv hvis de så glemmer reklamen, så, når de står overfor produktet i butikken, har navnet bidt sig fast! På den måde er det egentlig ikke selve reklamen der behøver at ”tage kegler”, men navnet der skal være unikt!

Der ligger ”Tryk her”-reklamer på de fleste hjemmesider. Små reklamer med et lille billede og en kort tekst der introducerer dig til produktet. Overskrifter på den slags reklamer kan fx være: ”UDSALG på tøj og sko”, ”ALT skal væk”, ”Har du lyst?” og ”Danmarks billigste iPhone”. Overskriften skal altid være én der fanger læseren og det skal være én hvor man bliver interesseret med det samme man ser den. Reklamen fortæller altid at forbrugeren har brug for lige præcis dette produkt, og skal bestille det hurtigst muligt, for en sikkerheds skyld.

Følgende muligheder nævnes aldrig i reklamen:
• At forbrugeren eventuelt ikke har brug for produktet eller serviceydelsen
• At forbrugeren eventuelt ikke har råd
• At der eventuelt findes andre produkter på markedet, hvis pris-kvalitets-forhold er (mindst) lige så attraktive
• At der (eventuelt) snart kommer et nyt produkt eller en ny serviceydelse på markedet, der vil gøre det, der tilbydes, relativt forældet
• At der er (eventuelt) er udsigt til, at priserne på det pågældende vil falde i nærmeste fremtid
Metoder, vi kan kalde det ”tricks”, mange brands bruger er fx at have reklamer på siderne af banen til sportskampe, sponsorere sportsstævner ol. De reklamerer i sammenhæng med sport (noget ungt + noget sundt) og bruger reklamemidlet: Vi støtter sporten!
I stedet bruger man ofte rim der er lette at huske, lokkende slangs som ”Tillykke, du har vundet..” ol.

Der findes forskellige reklametyper:
• AdWords – på hjemmesider og i mailprogrammer.
• Annonce - i dag- og ugeblade og magasiner.
• Badgereklame.
• Bandereklame – på stadions og i sportshaller.
• Bannerreklamer – på hjemmesider.
• Reklamer i det offentlige rum – f.eks. på ydersiden og indvendig i tog, busser, taxaer, lastbiler, stoppesteder, ventesale, stilladser, på bygninger (lysreklamer) osv. osv.
• FUD – smædekampagner mod konkurrentens produkt.
• Radioreklame – bliver sendt i radioer.
• Skjult reklame – i alle typer medier.
• Tv-reklame – på kommercielle tv stationer.
• Viral marketing – reklame der spreder sig via sociale systemer.
• Sponsoratomtale - skal give virksomheden et positivt image
 

"Mennesket er forfængeligt. Hvis vi ikke har andre midler at bruge i kampen om andres opmærksomhed, kan man altid udstyre sig med opmærksomhedsvækkende udstyr eller påklædning.
Det har psykologer en stor viden om. Denne viden udnyttes til det yderste i salgsreklamer som mange smartness-bevidste forbrugere, reagerer købelystent på.

Personer, som kan, tør og vil sig selv uden trang til opmærksomhedsvækkende adfærd, er næppe særligt reklamepåvirkelige. Men hvor mange er der lige af dem?"

Dette vil jeg sige er snyd.

Ligesom dette:

Følgende muligheder nævnes aldrig i reklamen:
• At forbrugeren eventuelt ikke har brug for produktet eller serviceydelsen
• At forbrugeren eventuelt ikke har råd
• At der eventuelt findes andre produkter på markedet, hvis pris-kvalitets-forhold er (mindst) lige så attraktive
• At der (eventuelt) snart kommer et nyt produkt eller en ny serviceydelse på markedet, der vil gøre det, der tilbydes, relativt forældet
• At der er (eventuelt) er udsigt til, at priserne på det pågældende vil falde i nærmeste fremtid
Metoder, vi kan kalde det ”tricks”, mange brands bruger er fx at have reklamer på siderne af banen til sportskampe, sponsorere sportsstævner ol. De reklamerer i sammenhæng med sport (noget ungt + noget sundt) og bruger reklamemidlet: Vi støtter sporten!
I stedet bruger man ofte rim der er lette at huske, lokkende slangs som ”Tillykke, du har vundet..” ol.

- Hvis du da  ikke skriver det er taget fra wikipedia

Og dette:

Der findes forskellige reklametyper:
• AdWords – på hjemmesider og i mailprogrammer.
• Annonce - i dag- og ugeblade og magasiner.
• Badgereklame.
• Bandereklame – på stadions og i sportshaller.
• Bannerreklamer – på hjemmesider.
• Reklamer i det offentlige rum – f.eks. på ydersiden og indvendig i tog, busser, taxaer, lastbiler, stoppesteder, ventesale, stilladser, på bygninger (lysreklamer) osv. osv.
• FUD – smædekampagner mod konkurrentens produkt.
• Radioreklame – bliver sendt i radioer.
• Skjult reklame – i alle typer medier.
• Tv-reklame – på kommercielle tv stationer.
• Viral marketing – reklame der spreder sig via sociale systemer.
• Sponsoratomtale - skal give virksomheden et positivt image

Fra: http://da.wikipedia.org/wiki/Reklame

#5
Jeg har jo fundet oplysninger på nettet & wikipedia? Det er omredigeret, men ja, fundet på wikipedia. Vi skriver i vores rapport, hvor vi har fundet oplysninger osv.

Prøv og se denne test om plagiat/snyd

- Der kan du finde ud af hvad der er snyd og ikke snyd.

Grunden til jeg skriver det i #3 er snyd er fordi det er brugerne mathon der har skrevet det. I har bare omformuleret det.. og hvis i finder noget på wikipedia og skriver det som i har skrevet det der - ja så er det også snyd. Men som sagt ta den test jeg henviser til. Se evt. mere på www.stopplagiat.nu

"* At forbrugeren eventuelt ikke har brug for produktet eller serviceydelsen
* At forbrugeren eventuelt ikke har råd
* At der eventuelt findes andre produkter på markedet, hvis pris-kvalitets-forhold er (mindst) lige så attraktive
* At der (eventuelt) snart kommer et nyt produkt eller en ny serviceydelse på markedet, der vil gøre det, der tilbydes, relativt forældet
* At der er (eventuelt) er udsigt til, at priserne på det pågældende vil falde i nærmeste fremtid"

(http://da.wikipedia.org/wiki/Reklame)
 

Sådan vil jeg f. eks. skrive det. Med " " og tydelig henvisning enten som her i parentes bagefter teksten eller som en fodnote.

#7
 

Jeg  har nu taget testen, og fundet reglerne for opgavesnyd. Mange tak for hjælpen, det hjalp meget!

Hvad kan vi gøre for ikke at blive påvirket?