Biologi
krydningsspørgsmål
08. februar 2005 af
*E* (Slettet)
Jeg er gået blank i biologi! Skal svare på en masse spørgsmål om majs og sådan, men har ikke lært en pind om det, så det hele virker ret fjernt!
Her er hvad jeg "ved":
Pollen fra en plante bestøver hunblomsterne på en anden plante. Hvis man bevidst forsøger indavl - ved at bestøve hunblomsterne med pollen fra samme plante - får man i løbet af få generationer planter der giver et dårligt udbytte. Gøres det modsatte - krydsning af to forskellige varianter - giver afkommet (F1-planter) som regel støre udbytte end nogen af forældre planterne (P-generation) - et fænomen som kaldes krydsningsfrodighed.
I 20'erne og 30'ernes USA havde man haft en del succes ved denne metode. Frøene til udsæd produceres ved at tilså marker med skiftevis rækker af de to varianter, som ønskes krydset. De frø, der kom ud af krydsningen, distrubueres til landmændene.
I Mexico valgte man en anden løsning, idet man krydsede sig frem til mange majsvarianter, som var genetisk forskellige, men som alligevel gav forøget udbytte. De frø som fordeltes til landmændene var en blanding af mange genetisk forskelligem varianter.
Ud fra det (og min ikke eksisterende baggrundsviden) skal jeg kunne svare på det her:
1) Hvordan kunne man i USA sikre sig, at majsplanterne i de skiftevise rækker virkelig foretog krydsbefrugtning?
Øh, ingen ide!
2) Hvor tit skal en landmand have tilført såsæd, når han baserer sin produktion på F1-planter?
Ved slet ikke hvad der spørges om. Forstår ikke spørgsmålet!
3) Med hvilken begrundelse vil du tro, at man valgte en anden fremgangsmåde i Mexico end der, der tidligere havde været effektiv i USA?
Idet det gav flere forskellige varianter af majs, og dermed flere krydsningsmuligheder end før?!?!?!?!
4) Hvilke årsager kan der være til at majsudbyttet overraskende er steget med ca 140% på 25 år?
Øh, I Mexico valgtes en anden fremgangsmåde som bestod i at krydse mange forskellige majsvarianter med hinanden. Dette giver flere muligheder for majsvarianter i løbet af generationerne, der hver gav et forøget udbytte i forhold til dets moderplanter. Eller hvad?
Nogen der er søde at hjælpe, fatter det virkelig ikke!
Her er hvad jeg "ved":
Pollen fra en plante bestøver hunblomsterne på en anden plante. Hvis man bevidst forsøger indavl - ved at bestøve hunblomsterne med pollen fra samme plante - får man i løbet af få generationer planter der giver et dårligt udbytte. Gøres det modsatte - krydsning af to forskellige varianter - giver afkommet (F1-planter) som regel støre udbytte end nogen af forældre planterne (P-generation) - et fænomen som kaldes krydsningsfrodighed.
I 20'erne og 30'ernes USA havde man haft en del succes ved denne metode. Frøene til udsæd produceres ved at tilså marker med skiftevis rækker af de to varianter, som ønskes krydset. De frø, der kom ud af krydsningen, distrubueres til landmændene.
I Mexico valgte man en anden løsning, idet man krydsede sig frem til mange majsvarianter, som var genetisk forskellige, men som alligevel gav forøget udbytte. De frø som fordeltes til landmændene var en blanding af mange genetisk forskelligem varianter.
Ud fra det (og min ikke eksisterende baggrundsviden) skal jeg kunne svare på det her:
1) Hvordan kunne man i USA sikre sig, at majsplanterne i de skiftevise rækker virkelig foretog krydsbefrugtning?
Øh, ingen ide!
2) Hvor tit skal en landmand have tilført såsæd, når han baserer sin produktion på F1-planter?
Ved slet ikke hvad der spørges om. Forstår ikke spørgsmålet!
3) Med hvilken begrundelse vil du tro, at man valgte en anden fremgangsmåde i Mexico end der, der tidligere havde været effektiv i USA?
Idet det gav flere forskellige varianter af majs, og dermed flere krydsningsmuligheder end før?!?!?!?!
4) Hvilke årsager kan der være til at majsudbyttet overraskende er steget med ca 140% på 25 år?
Øh, I Mexico valgtes en anden fremgangsmåde som bestod i at krydse mange forskellige majsvarianter med hinanden. Dette giver flere muligheder for majsvarianter i løbet af generationerne, der hver gav et forøget udbytte i forhold til dets moderplanter. Eller hvad?
Nogen der er søde at hjælpe, fatter det virkelig ikke!
Svar #1
08. februar 2005 af *E* (Slettet)
Slet ingen der kan hjælpe?
Behøver ikke at give mig svaret, bare hjælpe mig på rette vej! Det ville være SÅ dejligt!
Behøver ikke at give mig svaret, bare hjælpe mig på rette vej! Det ville være SÅ dejligt!
Svar #2
08. februar 2005 af LeMenga (Slettet)
Jeg aner kun lige så meget som dig, kan jeg lige starte med..
Men ville gætte på at det du har svaret til nogle af spørgsmålene er rigtigt nok, og også var det jeg havde tænkt.
Til 1:
Fordi man satte planterne sådan her:
Y M Y M Y M Y M Y M ovs.
Sådan så Y planterne og M planterne "gik sammen" og dannede en ny art. Altså der var ikke to ens planter som gik sammen.
Til 2:
Det der kommer ud af en Y og en M plante (ved ikke om der kommer noget bestemt ud af det) kan kaldes for K, hvis hvergang man sætter Y og M sammen kommer K ud af det. Så skal landmanden have nyt såsæd hvert år.
eks:
1. år:
Y M Y M Y M Y M Y M
Ud af det kommer:
K K K K K K K K K K
Nu står der kun K'er, så skal landmanden have en ny art til, for at undgå indarvl, (ny art kaldes D)
2. år:
K D K D K D K D K D
ovs.
Var det til at forstå?
MVH Anders
Men ville gætte på at det du har svaret til nogle af spørgsmålene er rigtigt nok, og også var det jeg havde tænkt.
Til 1:
Fordi man satte planterne sådan her:
Y M Y M Y M Y M Y M ovs.
Sådan så Y planterne og M planterne "gik sammen" og dannede en ny art. Altså der var ikke to ens planter som gik sammen.
Til 2:
Det der kommer ud af en Y og en M plante (ved ikke om der kommer noget bestemt ud af det) kan kaldes for K, hvis hvergang man sætter Y og M sammen kommer K ud af det. Så skal landmanden have nyt såsæd hvert år.
eks:
1. år:
Y M Y M Y M Y M Y M
Ud af det kommer:
K K K K K K K K K K
Nu står der kun K'er, så skal landmanden have en ny art til, for at undgå indarvl, (ny art kaldes D)
2. år:
K D K D K D K D K D
ovs.
Var det til at forstå?
MVH Anders
Svar #3
09. februar 2005 af *E* (Slettet)
Nej, jeg er desværre ikke helt med.
1) Kan svaret ikke være at fjerner man "hanblomsten" i den ene række og "hunblomsten" i den anden, ville planterne være tvunget til at krydsbefrugte?
Men det er måske forkert og besværligt?
2) Det man krydsers afkom hedder jo F1 og jeg tror da sagtens den vil være i stand til at "formere" sig videre med andre F1 planter, så man ikke behøver købe såsæd med det samme, men øh hvor lang tid der skal gå, ´kan jeg ikke lige gennemskue!
Ellers er jeg stadig blank på de to sidste. Tror ikke de rigtige.
Please hjælp hvis nogen kan og gider! Det ville være dejligt!
1) Kan svaret ikke være at fjerner man "hanblomsten" i den ene række og "hunblomsten" i den anden, ville planterne være tvunget til at krydsbefrugte?
Men det er måske forkert og besværligt?
2) Det man krydsers afkom hedder jo F1 og jeg tror da sagtens den vil være i stand til at "formere" sig videre med andre F1 planter, så man ikke behøver købe såsæd med det samme, men øh hvor lang tid der skal gå, ´kan jeg ikke lige gennemskue!
Ellers er jeg stadig blank på de to sidste. Tror ikke de rigtige.
Please hjælp hvis nogen kan og gider! Det ville være dejligt!
Skriv et svar til: krydningsspørgsmål
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.