Blodtyper

Beskriv så præcist som muligt hvad du har problemer med. Gør rede for hvad du ved og hvad du ikke ved. På den måde undgår du, at lektiehjælperen bruger tid på at forklare ting, som du i forvejen er bekendt med. Dette illustrerer også, at du har tænkt over opgaven, hvilket ofte giver hurtigere og bedre svar.

Og husk og søg på dit emne inden du opretter..

 Hvad skal du vide om det ? :)

Det har du ret i. Jeg har søgt, men det er ikke altid man kan stole på sine kilder på nettet og synes jeg mangler en bedre beskrivelse af det.

Det er meget baseret på ABO og Rehsus systemerne..

Har du søgt på studieportalen?

Og hvad er det du skal have hjælp til?

Altså ... hvis du bare søger herinde, kan du finde absolut ALT om emnet ...

Du får alligevel det jeg har skrevet herinde før om emnet (bare kopieret fra andre sider ... altså det du selv kunne have gjort):

AB0-systemet er baseret på, at der på kroppens røde blodlegemer kan være tilknyttet antigenerne A og B. Har en person derfor blodtype A, sidder der på blodlegemernes overflade antigen A. Det samme gælder blodtype B, hvor der er bundet antigen B på overfalden af de røde blodlegemer. Man kan også have blodtype AB, hvor både A og B er codominante, og hvor både antigen A og B er bundet til overfladen. Til sidst kan man have røde blodlegemer uden antigener, som benævnes blodtype 0.
Mht. antistofferne, kan en person ikke have samme antigen som antistof, da disse vil bindes til hinanden, og der vil forekomme en agglutinering, dvs. en sammenklumpning af blodet. Da det sammenklumpede blod ikke kan flyde i blodårerne nedbrydes det, således at stoffet hæmoglobin, der er bundet til de røde blodlegemer, frigøres og tilstopper nyrerne i kroppen.
Kroppen har derfor udviklet en tolerance overfor visse antigener. Derved har blodtype A antistof B, blodtype B, antistof A, blodtype AB ingen antistoffer, og blodtype 0 begge antistoffer (A og B). Antistofferne tilhører klassen IgM.
Ved Rhesus-systemet kan en person enten være Rhesus-positive eller Rhesus-negative. Dette afhænger af, om man på sit kromosom nr. 1 har bundet generne CE og D, der koder for antigener. Alle individer har på sine kromosomer to af genet CE, mens det derimod er forskelligt hvor mange af genet D man har. Da genet D er dominerende, vil en person med enten et eller to af dette gen blive Rhesus-positive, mens personer uden D genet vil blive Rhesus-negative. Størstedelen af Jordens befolkning (ca. 85%) er Rhesus-positive .

Til blodbestemmelsesforsøget anvendes et Eldonkort, hvor der forekommer fire områder med benævnelserne Anti-A, Anti-B, Anti-D og Control, med forskellige antistoffer. Har en person fx blodtype A, med antigen A på sine blodlegemer, vil der i feltet Anti-A forekomme en agglutinering når bloddråber tilføres de fire felter på Eldonkortet, på samme vis, som hvis en blodtype A person fik tilført blodtype B blod, med antistof A. Har en person derfor blodtype B, hvor blodlegemerne har antigen B bundet til blodlegemerne, vil der i Anti-B-feltet tillige forekomme en agglutinering. Feltet Anti-D afgør, om en person, foruden at have en specifik blodtype, er rhesus negativ eller positiv. Er en person rhesus-positiv vil der forekomme en agglutinering i dette felt, da der i blodet derfor findes antigen D, mens der ingen ændring vil være at se hvis personen er rhesus-negativ. I Controlfeltet bør der ikke være nogen ændring, da det skal sikre at blodet ikke har reageret med andet end antistofferne på Eldonkortet.
 

Kommer fra en biorapport jeg skrev for et halvt år siden ... håber det er nok ...

Helt sikkert. Tusinde tak for hjælpen! :-)

Jaa .. jaaaa.... gav dig vist lige et nemt svar til rapporten ;p