Hume VS. Kant

Hume er empirist, ligesom bl.a. Locke og Berkeley. Alt vores bevidsthedsmateriale stammer fra erfaring og sansning. Hume er også "ophavsmand" til det såkaldte induktions- eller kausalproblem: ligegyldigt hvor mange gange vi observerer noget, fx at solen står op i øst, giver det ingen garanti for en logisk, kausal sammenhæng, og der er ingen logisk garanti for at solen ikke vil stå op i vest imorgen. Nogle fortolker dette som en radikal skepticisme.

Kants synspunkt kaldes ofte kriticisme. Han forener så at sige rationalisme med empirisme. En velkendt parafrase af hans epistemologi er 'Sansningen leverer erkendelsens materiale, tænkningen dens form'. Og et mindst ligeså velkendt citat fra Kritik af den rene fornuft: 'Tanker uden indhold er tomme, anskuelser uden begreber er blinde'. Kant mener altså ligesom empiristerne at sansningen må levere 'råmaterialet' for vor erkendelse, men fornuftens bearbejdning af dette materiale er ligeså kritisk for meningsfuld erkendelse.
I forhold til Hume er det værd at bemærke at Kant selv beskrev Hume som den der 'vækkede mig fra min dogmatiske slummer'. Humes kausalitetsproblem ansporede Kant til at udvikle hans kriticisme.
-

#1 fint svar - medmindre #0 er interesseret i deres moralfilosofi :)