Arvegang, genotype m.m.

Forventer du virkelig, at folk vil lave dine lektier for dig?

Nej, men jeg forventer, at en eller flere vil hjælpe mig på vej.

Forudsætningen for at få hjælp er, at du selv gør en indsats - fx ved at løse så meget af opgaverne, som du kan, samt dele dine overvejelser/problemer.

En stor del af opgaven kræver kun elementær viden om genetik, så prøv evt. at kaste et blik i din lærebog, før du giver fortabt.

Er dette korrekt, Samuel?

1. Den er ikke dominant, fordi en syg mand har raske børn. Det er kun mænd, der er syge, men af to brødre er den ene rask, mens den anden er syg, så den er heller ikke kønsbunden. Arvegangen for egenskaben er således autosomal recessiv.

2. Generation 1:
AA - Aa/aa - Aa - Aa

Generation 2:
Aa - Aa - Aa - Aa/aa - AA

Generation 3:
AA

3. Arvegangen er dominant, fordi ingen generationer springes over, og syge børn har syge forældre. Den kan ikke være kønsbunden, fordi syge drenge har syge fædre. Arvegangen for egenskaben er således autosomal dominant.

4. Alle syge individer er Aa, mens raske er aa undtagen I-1, der er AA/Aa.

5. Aa x aa = 1/2 = 50 procent.

6. Aa x Aa = 3/4 = 75 procent.

#1: Ok.

#2: Dominant allel skrives med stort (X), recessiv allel med lille (x). Ret selv...

II-1 Kan have genotyperne aa (25%), AA (25%) eller Aa (50%) - principielt set, du kan egentlig ikke vide det med sikkerhed,da personen ikke er syg og ikke har afkom.

#3: I princippet ok - men argumentationen til det spørgsmål, du stilles, er ikke ok.

A: At syge børn har syge forældre er ikke et argument for, at sygdommen er dominant. Ud fra figuren er det IKKE muligt at bedømme, om sygdommen nedarves recessiv eller dominant - men den nedarves sandsynligvis dominant, idet halvdelen af børnene i 3. generation er syge (men alle i 2. generation). Du ved, sygdommen nedarves dominant, fordi du får det at vide i spørgsmålet. Kun med genotyper ville du kunne vurdere arvegangen.

B: Det primære spørgsmål - som spørgsmålet handler om. Du har forklaret, hvorfor sygdommen ikke kan være X-bunden.

Du skal også forklare, hvorfor den ikke kan være Y-bunden, selvom det næsten er for åbenlyst. Som en bonusforklaring kan du supplere med, hvorvidt sygdommen kan være mitokondrielt nedarvet (det er dog ikke en kønsbunden arvegang).

#4: ok

#5+6: Ok.

Der tages forbehold for slåfejl i farten... :-)

Jeg forstår ikke, hvordan person II-1 i figur 1 kan være aa (25%), AA (25%) eller Aa (50%). Først og fremmest kan hun jo ikke være AA, da hun er rask og derfor enten må være Aa, aa eller begge dele. Men hun kan jo heller ikke være aa, fordi hendes far er AA og hendes mor er Aa eller aa. Disse kombinationer kan da aldrig give aa.  

Nej, det raske gen, som er dominant, navngives med stort bogstav (fx A), mendens det recessive, syge gen benævnes med lille bogstav (fx a).

Du kan evt kalde det syge gen for a^x eller a-syg for at gøre det klart, at der også findes et raskt, recessivt gen (som altså ikke giver sygdom i homozygot form).

Nu er jeg forvirret. Vi har fået at vide af vores lærer, at A = syg og a = rask.

Men du forklarede mig ikke, hvordan hun kan have alle genotyperne, når hun er rask.

Ah, ok, sorry - det kan jeg se fra opgaveformuleringen :-) Det er dog ikke normal nomenklatur.

Så kan du stryge mine kommentarer vedr. A eller a.

Er du enig i, at hun derfor kun kan være Aa?

Det kan du principielt ikke vide, idet individet ikke har nogle børn og er rask - II-1 kan dermed være homozygot for den raske allel eller være heterozygot med én rask og en syg allel.

Men hendes far er AA, og hendes mor er Aa eller aa. Disse kombinationer kan da aldrig give aa.

Det er helt korrekt - der er to mulige genotyper.

Ja, men hun skal jo have en allel fra hver af forældrene. Så kan hun aldrig blive aa.

Jes

Yes til hvad? Er du enig med mig?

Jes til #15.

Du modsiger dig selv. Først siger du, at hun kan have alle tre genotyper. Så kunne hun kun være Aa og aa. Nu kan hun åbenbart kun være Aa.

Jeg giver dig ret. Eftersom hun ikke er syg, kan hun kun være homozygot for den raske allel.