Relativitetsteoriens filosofiske aspekter

Jeg har selv siddet og lavet noget research på det emne (og kvantemekanikken) i fislofisk øjemed. Tror det er vigtigt at du forstår at de fysikere der arbejder med dette også er filosoffer. Du finder ikke særlig mange ikke-fysikere der overvejer dette med gode belæg i deres argumenter, for det er meget svær fysik at forstå.

Karam

#0: Husk på, at tvillingeparadokset i virkeligheden ikke er  noget paradoks men blot et tankeeksperiment, der ikke tager hensyn til acceleration af rumraketten, som den ene tvilling rejser med. Det tager den almene relativitetsteori højde for, så behandles det problem i den specielle er der et paradoks, men paradokset forsvinder i den almene.

1#

Jotak

2#

Yep.

Dette års AT emne skelner mellem 1851-1914 og da almene ligger ude for periode, vil jeg kun beskæftige mig med den (også simplere) specielle.

Men godt du lige siger det, jeg troede ikke det hang sammen med accelerationen, men blot lorentz formlen om tid, og når man nærmede sig lysets hastighed vil tiden i ens inerti system blive langsommere end det andet inertisystem

Δτ=(Δτ_0)/√(1-v^2/c^2 )

Så når v nærmer sig c nærmer brøken sig 1 dvs. nævneren sig 0. Dvs. den bliver mindre end 1 som ellers man ca. ville før hvor ens fart er uendelig lille i forhold til lysets hastighed. Men så kommer problemet så, hvilket inertialsystem der bevæger sig, da der jo ikke er nogen absolut rum. Hmm.. kan være jeg skal passe på med denne.

Faldt over en gut der hedder Ernst Cassirer nogle der kender ham?

#1 jeg er ikke helt enig. Man må gøre sig klart at fysikere ikke er filosoffer og filosoffer ikke er fysikere. Jeg har efterhånden en dyb mistillid til de filosofiske fortolkninger af naturvidenskab. Mig bekendt har med en enkelt undtagelse alle filosofiske fortolkninger fra før 1900 vist sig at være forkerte, herunder æter teorien, som er relevant i forbindelse med relativitetsteorien.  Undtagelsen er Demokrits atomteori og den skyldes nok at grækerne ikke kunne forestille sig uendeligheden.

Når du siger således, Peter Lind, regner jeg med at du mener "Mig bekendt har med en enkelt undtagelse alle naturvidenskabelige filosofiske fortolkninger fra før 1900 vist ....".

For det du skrev har ingen værdi som udsagn. Det kan man nemlig ikke vise sandt eller falsk.

Men Niels Bohr f.eks. har lavet noget fantastiske overvejelser omkring kvantemekanikken, som er utroligt fascinerende at læse. Jeg mener godt at en fysisk-uddannet mand kan tænke filosofisk - den anden vej; jaaa - det er nok mere tvivlsomt om den holder. Det er jo også hvad man så ved ved (nu nævner jeg den igen) kvantemekanikken, hvor mange af de bud på filosofiske fortolkninger, var direkte latterlige fordi det var tydeligt at filosofferne havde problemer med at forstå fysikken bagved, og derved drog nogle u-gennemtænkte slutninger.

Karam

Jeg er ikke enig med dig i at sådan en udsagn er værdiløs. Jeg mener det når jeg siger at fysikere heller ikke er gode til filosofi. Det er for eks. fysikere, der fremkom med æter teorien. Med hensyn til Niels Bohrs filosofi, kan du godt mene at der er fantastiske; men de er faktisk også omstridt. Om det holder kan kun fremtiden vise.

Synes du at det giver mening at snakke om at 

I er der kun en filosofisk 2400 år kun har været en filosfisk korrekt antagelse.

Karam

#7 Nu fordrejer du hvad jeg skrev i #4. Jeg skrev at mig bekendt er der kun en naturvidenskabelig fortolkning fra før år 1900, der har holdt. Det drejer sig altså ikke om alle filosofiske udtalelser og de drejer sig kun om dem jeg er bekendt med. Jeg er nu ganske vist ret sikker på, at hvis der er nogle, der har holdt, havde jeg hørt om det.

Jeg skal da gerne komme med dem der lige falder mig ind;

Sygdom er betinget af forkert  balance mellem blod og galle m.v.

Stof består af jord ild vand og luft.

Planeterne sidder på krystalkugler

sfærernes musik.

Alkymisternes vise sten

florioner

Descartes hvirvelteori

æter teorien.

Hehe ;-) Det er også nogle sjove nogle du kommer op med der. Jeg forstår dig hundrede procent.

Men men

1) Tjek hvad du selv skrev. Du skrev ikke naturvidenskabelige.

2) Jeg forstår hvad du mener, men nogle teorier er så svære at forstå at indtil videre må man regne dem for umuligt terræn for filosoffer. Ingen tvivl om at en rigtig filosof ville kunne (hvis han forstod teorien) behandle den bedre, men vi står i den situation at det ikke er sådan det hænger sammen. Men kan blot se på hvor få filosofiske afhandlinger der er udgivet om netop relativitetsteorien og kvantemekanikken (der ikke er med baggrund i fysikeres tanker).

Karam