Terminsprøve - Ewan og Erna af Hans Otto Jørgensen (Hjælp!)

Hej var oppe til terminsprøve idag, er der nogen der vil læse min litterære artikel igennem og muligvis gætte på en karakter?

Det er blevet normalt at den moderne litteratur i dag beskæftiger sig med parforhold og kærlighed i det private hjem. Noget der er blevet kaldt en moderne biedermeiertendens – man vender sig væk fra den store “uoverskuelige” verden og ser indad mod privatlivets lille trygge “overskuelige” verden. Men hvad hvis man ender med at blive en gemen tilskuer til sit eget liv? Hvis ens eget liv er styret af alle andre end en selv? Novellen “Erna og Ewan”, skrevet af Hans Otto Jørgensen (f. 1954), er fra novellesamlingen Riggo havde ikke noget mod det abstrakte, 1997. Fortællingen skildrer ægteskabet mellem to mennesker. Hvor manden i ægteskabet (Ewan) bliver undertrykt af hans kone (Erna) og hele hendes familie. Da novellen er af nyere litteratur, 1997, er den samtidig præget af det opgør man samtidigt fandt med postmodernismen.

Novellen er skrevet i et hurtigt tempo, og man bliver derfor nød til at holde fast i sig selv når man læser den ellers går det hurtigt hen og bliver “Goddag Mand Økseskaft!” . Det hjælper derfor heller ikke at novellen starter “In Medias Res” med sætningen “Ewan var en anelse pluskæbet, Erna en skønhed.” (Side, 1. Linje 1). Fortælleren i novellen er en 3. Persons fortæller. Der beretter om Ewan og Ernas ægteskab fra første gang de mødes til tæt på før de skal til at stille træskoene. Novellen er derfor skrevet kronologisk med et kort flashback på linje 40. Hvor Ewan ser tilbage på hans tid som tidligere charlatan, og som tidligere boldspiller i B 1909 “Han havde nok været lidt af en charlatan, med anderumpe og sorte laksko, men det lagde han af sig. Han havde spillet fodbold i 1909”. Da der ingen dialog er i teksten får vi i stedet Ewans tanker og følelser berettet af fortælleren ”Ewan havde egentligt altid syntes, det var lidt fjollet at sidde på skødet af hinanden”. Fortælleren er derfor også begrænset, da vi som læsere kun oplever indre syn hos Ewan.
Mange af sætningerne i novellen er desuden korte og kontante, og man bliver fristet til som læser at læse den igennem hurtigt uden synderligt at tænke over hvad der egentligt sker handlingsmæssigt.
Ydermere kan noget af sproget i novellen karakteriseres som ældre sprog. Da man finder vendinger som ikke er betydeligt moderne i dag. Tempoet i novellen står i kontrast til selve novellen hvor vi får skildret et kedeligt liv hos en forholdsvis normal mand.
Man får allerede i starten af fortællingen, et indtryk af at forholdet mellem Erna og Ewan ikke er helt så harmonisk dissonerede, som det giver sig ud for at være. Denne effekt skaber Hans Otto Jørgensen, ved at sætte uligheder op mellem Erna og Ewan. “Han røg Cecil og hun røg Prince og så blev det jo sådan.” (Side, 1. Linje 7). Fra første gang Erna og Ewan mødes udvikler deres forhold sig hurtigt, og der går ikke særligt lang tid før Ewan bliver introduceret til Ernas familie. “Ewan havde næppe set sig om, så blev han præsenteret for familien.” (Side, 1. linjerne 8-9). Ewans svigerfar (Erik Lykke) er en dominerende mand, som vil have alt efter sit eget hoved – han fungerer som en typisk patriark. Da vi læsere og Erik Lykke ved samme lejlighed får at vide at Ewan har gjort Erna med rogn ved et tilfælde. Beslutter Lykke sig for at tage en kort snak med Ewan. “Lykke gjorde ham i utvetydige vendinger opmærksom på, at kigge efter andre piger, mens hun var med rogn, det kunne han pinedød godt sige ham, det skulle han holde sig fra.” (Side, 1. Linjerne 23-25).
Lykkes direkthed understreger at alting skal være efter hans hoved. Samtidig ser vi heller ingen individualitet hos Erik Lykkes sønner, de har alle sammen den samme bil og der er lige nok til en hver. Dette betoner Erik lykkes rolle som familiens patriark. “Ewan så længselsfuldt efter huset, da sønnerne viste bilerne frem. Det var Scania Vabis. De kørte langtur til Italien. Der var lige en til hver.” (Side, 1 linjerne 13-15).
Ewan bliver beskrevet af Hans Otto Jørgensen som en kraftløs, og uambitiøs karakter i novellen.
“Han havde ingen absolut mening om nogen ting. Ingen ambitioner” (S, 2. Linjerne 43-44). Ydermere ubehager det også Ewan når han bliver efterladt sammen med Ernas familie, og skal se sønnernes biler. “Ewan så længselsfuldt efter huset” (Side, 1. Linje 23). Derudover afskaffer Erik Lykke, den smule autoritet Ewan har i set eget hjem. Da Ewan forsøger at opdrage sin søn til at hilse på Hr. Lykke, belønner Lykke ham i stedet ved at give ham penge til biografen og derved sætter han Ewan på plads i stedet – han underminerer ham så at sige. “han kendte nok til livet. Mente kun, det var et sundhedstegn, det flyvske, for heller ikke han havde nogensinde kunnet sidde stille” (Side, 2. 71-73). Da Ewan ankommer til hospitalet efter at Erna har født Tommy træder Ewan forsigtigt ind af døren, hvilket fremhæver hans tilbageholdende væsen. Igen ser man hvordan Erik Lykke underminerer Ewan, når Lykke står der pavestolt ved siden af vuggen, hvor faderen til barnet egentligt burde stå. Allerede fra starten af Tommys liv er Ewan altså tvunget til at stå i skyggen, og så tidligt som femårig blev Tommy “indviet” i hans fremtidige stilling og Ernas families “traditioner”. “allerede da han fyldte fem var første gang på langtur med morbror Ove.” (S, 2. Linjerne 55-56). Det eneste Ewan rigtig bidrager med til opdragelsen er at råbe efter Tommy engang imellem.

Da Erik Lykke dør, kun fjorten dage efter Tommys konfirmation som følge af en livsstilssygdom ”Fed mad og den slags” (Side, 2. Linje 76), sker der noget med Ewan og til begravelsen bliver han ramt af en form for “mut alvorsfuldhed, som aldrig siden fortog sig” (S, 2. Linje 80). Ewan begynder at blive bevidst om at livet glider forbi ham. Han stopper med at leve, han slukker transistoren på værkstedet, han stopper med at ryge, og han begynder at gå i joggingtøj om aftenen.
Ewan gror fast i sin egen elendighed, mens Ernas brødre lever livet ude i det nye industriområde.

Hvis jeg skulle komme med et bud på novellens handlingsforløb rent tidsmæssigt vil jeg ud fra Erik Lykkes patriark rolle i Ernas familie og de umoderne vendingerne der bliver brugt, fastslå at handlingen finder sted fra ca. 1950’erne til nutid. Novellen har to fremtrædende temaer. Den åbenlyse første som er ægteskab og den anden som er undertykkelse. Ewan bliver lige fra begyndelsen af novellen undertrykt af hans kone. Dette bliver senere hen understreget af at Erna vælger navn til deres hund, og at det samtidig er Ewan der skal gå tur med den. “Men så pludselig en søndag, mens Ewan var efter rundstykker, så var den der. Erna havde undfanget navnet. Carlos var det helt rigtige til den hund. Og ham gik Ewan tur med så” (Side, 3. Linjerne 97-99) Ewan er oven i købet blevet undermineret af hans svigerfar. Og er igennem hans underminering blevet tvunget til at opdrage sin søn fra sidelinjen, som komisk nok ender med at blive langturschauffør, præcis som Lykke ønskede det. Det eneste rigtigt færdigudviklede individ vi møder i novellen er Tommys kæreste (Iris), som går i “plateausko og synlig bh gennem blusen” (Side, 3. Linjerne 113-114). Det at Ewan klæder sig ud som en kvinde, kan være en psykologisk reaktion på undertrykkelsen, det at han får rejsning symboliserer det oprør han laver igennem sin udskejelse som kvinde. “Han pudrede kinderne, forsøgte sig med læbestiften. Men så holdt han op. Fik rejsning når han var alene i huset […]” (S, 3. Linjerne 103-104). Det at han klæder sig ud som en kvinde tyder også på en identitets krise. Han holder dog hurtigt op efter han begynder sine excesser, da han ikke tør skille sig ud. Det at Ewan klæder sig ud som en kvinde bliver altså et billede på hans desperate forsøg på at finde sig selv i et samfund, hvor det er ilde anskrevet at skille sig ud. Ewan var overbevist om, at hun ikke brød sig om hende, plateausko og synlig bh gennem blusen, men de diskuterede det ikke. (Side, 3. Linjerne 103-104)

“Erna og Ewan” er en typisk novelle for 90’erne. Budskabet hed dengang; Alt er tilladt, men novellen er ikke rigtig typisk for genren i sig selv, da noveller normalt tager sted over kort tid, en dag eller uge. Derimod varer “Erna og Ewan” ca. mellem 40-50 år.
I 1990’erne oplevede mange mennesker en form for modløshed, og havde derfor svært at skabe deres egen identitet. “Erna og Ewan” er en god novelle til at skildre afgørende handlinger og eksistentielle valg. 90’er noveller sætter ikke rigtig problemer under debat (i modsætningen til naturalismen og realismen). Men er meget optaget af kærligheden. Foruden bliver afstanden og forskelle mellem mennesker illumineret, og den manglende evne, mellem mennesker, til at kunne kommunikerer kritiseres bredt.