Geografi

Der findes ingen stat ved navnet 'Holland'

24. februar 2005 af ChimChim (Slettet)
Jeg vil lige gør jer opmærksom på en fejltagelse der har gennemsivet danskernes geografiske viden.

Når en dansker snakker om 'Holland', så mener han som regel staten der ligger vest for Tyskland, nord for Belgien og øst for Nordsøen. Men det er forkert! Landets officielle navn på dansk er nemlig 'Nederlandene', eller kort sagt 'Nederland'.

Navnet 'Holland' refererer til et område indenfor 'Nederlandene' langs vestkysten nord for Rhinens mund. Dette område er nu fordelt over provinserne Nord-Holland og Syd-Holland. Når man snakker om Nordholland, så man lige være klar over at man faktisk refererer til denne her vestlige provins og ikke til en af de nordlige provinser i Nederland, nemlig Friesland, Groningen og Drenthe.

Det gør selvfølgelig ikke så meget i dagligdags sprog, men det er meget alvorligt at offentlige medier stadigvæk ikke har fattet det!

En anden aspekt er at der ikke findes et sprog ved navnet 'hollandsk', men kun 'nederlandsk'. Der findes heller ikke noget der hedder 'flamsk', fordi det sprog man taler i den nordlige Belgien er også nederlandsk!

Derfor: Næste gang du skriver noget mere officielt eller formelt om landet, så kald det ved dets rigtige navn: Nederlandene!

Mere information:

http://www.nederlandsk.nu/
http://www.nederlandsk.net/
http://www.nederlandsk.dk/


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. februar 2005 af danielruhmann (Slettet)

Hvad skulle vi gøre, hvis du ikke figurerede på studi:)

Brugbart svar (0)

Svar #2
24. februar 2005 af AlbertvH (Slettet)

Danielruhmann>
Hvad I skal gøre? Meget enkelt: stop med at kalde landet for Holland :) Det er det mindste.
Og ellers: deltag i kampen - lad de stædige myndigheder og medier nu bare forstå, at Holland er en provins i Nederland, lige som Fyn er en (slags) provins i Danmark.

//AlbertvH

Brugbart svar (0)

Svar #3
19. oktober 2006 af michael.padowan.dk (Slettet)

Der er lige så mange meninger, som der er mennesker. Med fare for at fornærme nogen fra landet, hvor Amsterdam ligger, og som taler ondt-i-halsen-sproget, gør jeg opmærksom på, at der rent faktisk findes folk fra det pågældende land (NL), som ikke er enige med ChimChim: http://home.planet.nl/~ramak153/hollandsk.html

Jeg må erklære mig enig med Ernie Ramaker. Derimod kunne jeg på tysk aldrig finde på at bruge ordet Holland/Holländisch, med mindre jeg talte om området helt ude ved Nordsøen. Jeg har også kolleger fra Flandern, som ifølge dem selv taler Vlaams!

Skriv et svar til: Der findes ingen stat ved navnet 'Holland'

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.