"De så ud i kosmos" dansk HF stil

”De så ud i kosmos” er et uddrag af et interview med Ed Mitchell i Samvirke, 1986 skrevet af Jess Branner. Mitchell er en amerikansk astronaut og var en af de personer, der i 1971 landede på månen med rumskibet Apollo 14. På tilbagerejsen fra månen fik Mitchell et glimt af den bevidsthedsændring, som har fulgt ham til den dag i dag. I interviewet med Mitchell får man indblik i den bevidsthedsændring, han har gennemgået efter månelandingen.
I de få sekunder han fra sit perspektiv i rumskibet betragtede jorden og det uendelige mørke univers, skete der en forandring og en berigelse af måden, han så og opfattede jorden på. Jorden fremstod som en lysende oase i et fuldkommen ordnet univers. Set fra universet virker jordens politiske og militære spil fuldstændigt meningsløst. Magtspil og krig sammenligner han med barnlige lege:
http://www.dr.dk/

”Og det perspektiv får ethvert magtspil til at ligne barnlige lege i en kravlegård, hvor børnene vil ødelægge deres eget legetøj” (LINJE 16-17)

Som officer gennem 30 år har Mitchell altid håbet om, at militæret en dag vil blive overflødigt, alle grænser bliver udslettet, mennesker forenes og er sammen om at forbedre hinandens tilværelse og på denne måde bringe ro og orden på jorden. Mitchells bevidsthedsændring omfatter således håb om harmoni, indbyrdes fred og fællesskab, ikke kun mennesker imellem, men også mellem mennesker og jorden.
Mitchell er betaget af evnen til at kunne udforske rummet, men frygter samtidig menneskets stræben efter at dominere. Han slår dog fast, at rummet aldrig ville kunne blive koloniseret i et kapløb mellem stormagter, som på jorden i tidernes begyndelse, da vi opdagede nye verdensdele. Mitchell drøm er at bringe verdens folk sammen om den fælles bedrift, om det nye udsyn rumfarten skabte, men det er nu strandet på konflikten om stjernekrig.
Rummet er uendeligt stort, alene én nation ville ikke kunne åbne op for det. Derimod mener han, hvis vi alle var i fællesskab om at udforske rummet, kan vi bringe en masse viden og inspirationer til jorden og derved gavne alle mennesker.
Teknologien vi har til rådighed i dag kan bruges til meningsfulde formål, men den kan også meget hurtigt og effektivt føre til kollektivt selvmord. Vi kan tage atomkraften som et eksempel. Fornuftigvis kan atomkraften bruges til at producere energi og drage nytte til mennesker på jordkloden, men omvendt kan den også blive til et effektivt masseødelæggelsesvåben, hvilket vi har set under 2. Verdenskrig. Som Mitchell udtrykker det, er bevidsthedsændringen derfor en nødvendig faktor for at lære at overleve på jordkloden. Han påpeger desuden, at ethvert menneske der rejser ud i rummet vil blive ændret ved synet af jorden og det omkringliggende univers.
Da Mitchell omsider begav sig mod jorden i rumskibet, befandt han sig i to typer af uendelige rum og univers. Han befandt sig i universets uendelige rum, men samtidig i hans eget indre rum. Det indre rum indeholdte uanede muligheder for det enkelte menneske, og for fællesskabet. I universet uendelige rum hersker der en stemning af orden og sammenhæng, som Mitchell savner i menneskets tanker og handlinger. Menneskets udforsker rummet, men deres egentlige forståelse og opdagelser af rummet lader de kommer til udtryk i deres indre univers.
Universet indeholder ubeskrivelig meget lærdom og viden, men denne viden og lærdom bliver oftest forspildt af en forkert tankegang. For at modtage denne rigdom skal man have orden i sit eget indre univers og ville udforske rummet for fællesskabets og interessens skyld. Mitchell udtrykker det også:

”I et glimt oplevede jeg mulighederne strømme derude fra rummet, men de blev så forspildte, da man vendte tilbage til jorden” (LINJE 69-71)

Denne orden som eksisterer i universet, er endnu ikke at finde på jorden, og derfor vil budskabet og lærdommen fra rummet ikke kunne forstås af mennesket. Menneskeskabte fysiske love og lignende kunne umuligt, ifølge Mitchell, beskrive den orden hvormed universet fungerede. Det var dette møde og den erfaring, der resulterede nye måder at opfatte verdenen på.

Hvis man betragter billedet ”Aftenlandet” af Odd Nerdrum, vil man få øje på tre skikkelser, der ser ud over et vidstrakt landskab fra en høj. Billedet har endvidere et religiøst præg, eftersom menneskerne knæler, man kan derfor opfatte dem som værende bedende. Menneskerne på billedet virker meget betagende og forundrende over det de ser, og det kan også være, at de knæler for at vise respekt over for det. Forude ligger et vidstrakt landskab, som bliver oplyst. Landskabet er sandsynligvis deres hjemegn. Oppe fra højen får de en helhedsindtryk af stedet, som de normal kun ser dele af. Mitchell så også jorden på afstand, jorden som han normal lever på, så han fra rumskibet i et andet perspektiv, dette har siden givet ham et nyt syn på sit hjem. At de tre mennesker knæler, kan skyldes, at de viser respekt og stolthed over for sin hjemegn. Mitchell viste også respekt for, hvad mennesket havde udrettet. Selvom vi i de store kosmiske sammenhænge ikke har den store betydning, så kan vi alligevel udrette meget til gavn for os selv.
Ser vi på billedet fra et anden indgangsvinkel, kan det også ligne at menneskerne ser mod lyset og prøver at forstå det. Vores forfædre skabte religionerne som en orden i det de oplevede som kaos. Universet er for disse mennesker derfor noget guddommeligt og religiøst. Billeder kan i denne sammenhæng symbolisere menneskets søgen efter svar. Men en meget vigtig faktor i dette billede er den lampe, der er placeret nederst i venstre hjørne. Lampen signalerer deres eget lys eller univers, som de ikke har opdaget. Deres eget indre univers er med andre ord blevet fortabt og lyset er gået ud. Menneskerne i dette billede virker meget små og trykkede, og de finder deres styrke og stabilitet gennem det omkringliggende store univers i stedet for at søge mod deres eget indre.

Mitchell opstiller mange problemstillinger, som jeg vil give ham ret i, kan have en vis relevans for jordens overlevelse. Han mener, at vi burde opsplitte vores nationaliteter, kulturer, religioner, forene os og være sammen om at forbedre jorden og hinanden tilværelse med teknologien og de evner, vi har. Dette underbygger han med, at vi lever på samme klode og derfor tilsammen udgør en enhed, at udøve magtspil og føre krig på tværs af grænserne er derfor, ifølge Mitchell, det samme som at udrydde sig selv. Mitchell teori er skam god nok, men problemet er, at størstedelen af jordens befolkning lever i et mikroskopisk verden, det er kun de færreste, som Mitchell, der får mulighed for at opleve verden fra en makroskopisk synsvinkel. Menneskets levetid er desuden også begrænsningsfaktor. Sammenlignet med rummet er menneskets levetid meget kort, og som en naturlig del af menneskets drifter, vil vi altid forsøge at opnå det bedste ud af vores liv, og sommetider sker dette på bekostning af andre. Med det antal mennesker vi er på jorden i dag, vil jeg mene, Mitchell beretning derfor kun ville kunne eksistere i en drøm.

Grundet et link til DR-hjemmeside skyldes, at jeg har brugt et billede derinde, hvorfor jeg har henvist til hjemmesiden.