Biologi

Økosystem

05. juni 2003 af Sanne (Slettet)
Er der nogen der kan hjælpe mig med de her spørgsmål? Jeg er ikke så god til biologi.

Hvilke specielle forhold der er karakteristiske for en å og sammenlignet med en sø.

Hvilke forandringer sker der i en å ved en forurening med organisk stof.

Brugbart svar (0)

Svar #1
05. juni 2003 af SP anonym (Slettet)

1. En Å har en stor vandudskiftning hvorimod en sø er langt mere stillestående

Brugbart svar (0)

Svar #2
05. juni 2003 af 1. Charlotte (Slettet)

Når der kommer organisk stof (eks. spildevand) ned i en å, vil antallet af planteplankton (eks. små alger) stige, da disse lever af organisk stof. Dette sker dog IKKE lige dér, hvor spildevandsudledningen (af organiske stoffer) har fundet sted. Det sker længere nedstrøms (dvs. længere nede af åen med samme retning som vandet løber), dette er afhængigt af, hvor hurtigt vandet løber i åen.

Når der kommer mange småalger, vil der komme meget dyreplankton (mikroorganismer, der lever af planteplankton). Pga. meget dyreplankton kommer der mange skidtfisk, som æder dyreplanktonet.

Dét, at der er meget planteplankton gør, at vandet bliver uklart, og antallet af rovfisk falder, da de ikke kan se deres bytte.
Når vandet er blevet meget uklart, vil antallet af store bundalger falde. Disse store bundalger sørger under normale omstændigheder for fotosyntese i vandet, men når der ikke er lys nok til denne, vil planterne dø. Når planter dør, vil de gennemgå en forrådnelsesproces. Denne proces er MEGET iltforbrugende, og mængden af ilt i vandet falder drastisk.
Når der er mindre ilt i vandet, vil der være færre forskellige dyr, da kun få dyr kan leve under sådanne omgivelser. De fleste fiskearter vil hurtigt uddø.
Men nogle dyr kan leve under de barske, næsten iltfri omgivelser. Disse dyr kan slås op i forskellige bøger. Jeg kan ikke huske andre end "den røde dansemyggelarve", som kan leve under rimeligt forurenet vand. De dyr, der kan leve i forurenet vand kaldes også for indikatorer.

Som konklusion kan man sige, at ændringerne er:
- Mere planteplankton
- mere dyreplankton
- Flere skidtfisk
- Færre rovfisk
- Uklart vand
- Færre store bundalger
- Færre forskellige dyrearter i vandet
- Vandet er blevet forurenet

Forresten vil næsten det samme ske i en sø, i åen sker der bare etaper nedstrøms. I en sø ville det være sket samme sted, men i forskellige perioder (tidsmæssigt). I en sø kunne der også ske noget mere, men det er jo ikke dét, din opgave går ud på..


Jeg vil i dag forsøge at indlægge en rapport jeg har lavet i 1.g om spildevandsudledning til rindende vand, håber den kommer herind, for det ser ikke ud til, at mine andre rapporter er kommet endnu, selvom det er lang tid siden jeg tilførte dem.. Men jeg forsøger igen med denne.

Håber mine ord hjælper dig, ellers kan du jo bare spørge.. Forresten, til hvilket niveau har du denne opgave? Noget af det jeg har skrevet herover er fra mit højniveau, mens andet er noget fra c-niveau sidste år. Opgaven er også fra c-niveau, men det jeg har skrevet herover er noget, som jeg ville have tilført min opgave, hvis jeg skulle lave den om den dag i dag.

Skriv et svar til: Økosystem

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.