Andre fag

Elevtale til dimission - nye idéer?

13. maj 2010 af AnneJensen91 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle sammen!

Jeg har fået det ærefulde hverv at holde elevtalen til vores dimission (på htx), og har i den forbindelse redt land og rige rundt (eller i hvert fald brugt google flittigt) for at få idéer.

På den måde har jeg også fundet en masse, men jeg synes stadig det er en stor udfordring, og jeg ønsker selvfølgelig at holde en god tale, der gerne skulle kunne huskes af folk - også efter at de har hørt både min, rektors og lærerens tale ;)

De andre indlæg om elevtaler, jeg har fundet herinde var hhv. 2 og 3 år gamle, så jeg ville blive glad, hvis nogen havde fået nye idéer i mellemtiden eller hvis nye mennesker med sjove påhit havde noget at bidrage med :D

Jeg er åben overfor alle idéer, så fyr løs :)

/Anne Jensen


Brugbart svar (2)

Svar #1
19. maj 2010 af rakijovic

Det mest oplagte er vel at søge inspiration i dine/jeres egne studieår; at kopiere en halvfærdig tanke eller et koncept fra en anden tale bliver i bedste tilfælde upersonligt -- og desuden har vi genudsendelser nok i fjernsynet. ;)

Jeg går ud fra at der mellem parallelklasserne (og på det mere intime plan vel også mellem årgangene, hæhæ) har været en vis...interaktion, i såvel som uden for undervisningstid, så det burde være muligt at finde nogle fælles oplevelser på tværs af klasserne. Fx nogle sjove anekdoter som I alle husker og stadig tænker grinende tilbage på?

Disse kunne du så væve ind/sammen med en kliché eller to, fx "men uagtet visse begivenheder, stedfundne i ungdommelig kådhed, har det været en fornøjelse at tilbringe tre afgørende, personlighedsmodnende år sammen med jer. Vi begyndte som sprælske teenagere hvis definition af intens læsning var at læse den samme Chili to gange, og selv om den definition vel stadig er træffende på nogle af os, vil jeg vove at påstå at vi alle er kommet et betragteligt stykke videre i livet -- vores personlige liv såvel som faglige".

Du kender "your peeps" bedst, så det er begrænset hvad vildt fremmede kan komme med af brugbare idéer, men hvis det lykkes dig i din tale at ramme en blanding af nostalgi, følelse af tre år i fællesskab, den enkeltes modningsproces undervejs og endelig lidt selvironi...ja, så tror jeg vi har en vinder.

Og husk for alles ølguds skyld begrænsningens og fintfølelsens kunst: lige så lidt som folk gider høre en alenlang monolog à la Fidel Castro, lige så lidt gider de høre om halvprivate momenter som dengang X blev stangstiv, duskede Y, brækkede sig ud over Z og/eller faldt i søvn under/på/mellem Q, osv.

("Det burde ikke være nødvendigt at påpege dét med finfølelse", mener du? Så har du vist aldrig hørt en vis kompagnichef i et bestemt regemente holde tale til Blå Fest...) :D :D

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Skriv et svar til: Elevtale til dimission - nye idéer?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.