Elevtale til dimission - nye idéer?

Det mest oplagte er vel at søge inspiration i dine/jeres egne studieår; at kopiere en halvfærdig tanke eller et koncept fra en anden tale bliver i bedste tilfælde upersonligt -- og desuden har vi genudsendelser nok i fjernsynet. ;)

Jeg går ud fra at der mellem parallelklasserne (og på det mere intime plan vel også mellem årgangene, hæhæ) har været en vis...interaktion, i såvel som uden for undervisningstid, så det burde være muligt at finde nogle fælles oplevelser på tværs af klasserne. Fx nogle sjove anekdoter som I alle husker og stadig tænker grinende tilbage på?

Disse kunne du så væve ind/sammen med en kliché eller to, fx "men uagtet visse begivenheder, stedfundne i ungdommelig kådhed, har det været en fornøjelse at tilbringe tre afgørende, personlighedsmodnende år sammen med jer. Vi begyndte som sprælske teenagere hvis definition af intens læsning var at læse den samme Chili to gange, og selv om den definition vel stadig er træffende på nogle af os, vil jeg vove at påstå at vi alle er kommet et betragteligt stykke videre i livet -- vores personlige liv såvel som faglige".

Du kender "your peeps" bedst, så det er begrænset hvad vildt fremmede kan komme med af brugbare idéer, men hvis det lykkes dig i din tale at ramme en blanding af nostalgi, følelse af tre år i fællesskab, den enkeltes modningsproces undervejs og endelig lidt selvironi...ja, så tror jeg vi har en vinder.

Og husk for alles ølguds skyld begrænsningens og fintfølelsens kunst: lige så lidt som folk gider høre en alenlang monolog à la Fidel Castro, lige så lidt gider de høre om halvprivate momenter som dengang X blev stangstiv, duskede Y, brækkede sig ud over Z og/eller faldt i søvn under/på/mellem Q, osv.

("Det burde ikke være nødvendigt at påpege dét med finfølelse", mener du? Så har du vist aldrig hørt en vis kompagnichef i et bestemt regemente holde tale til Blå Fest...) :D :D