Fysik

Brændværdi & plasma

10. juni 2010 af Zorrow12 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Er blevet lidt i tvivl mht. brændværdi, ville blive rigtig glad hvis nogen kunne hjælpe mig;

Når man taler om tilstandsformer (is, væske og damp) og hvor meget energi det kræver for et stof at komme i de forskellige faser. Til sidst er der fasen plasma, men hvad er plasma helt nøjagtigt?

Og brændværdi - kan brændværdien placeres i ovenstående graf sammen med is, væske, damp og plasma? Eller er det noget helt for sig selv, "uden for kategori"?


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. juni 2010 af hippo746 (Slettet)

Tilstandsformer : Der er tale om den energimængde der skal afsættes, før man kan komme fra f.eks. væske - damp eller fra fast form - væske.

Brændværdi : Ved forbrænding frigives ofte energiholdig vanddamp, der ikke altid udnyttes. Den nedre brændværdi beregnes kun på grundlag af nyttevarmen (det der ikke tabes i dampen) og den nedre brændværdi er derfor altid mindre end den øvre brændværdi. I en traditionel gaskedel forlader vanddampen netop systemet uudnyttet, hvorimod en kondenserende kedel også udnytter en del af energien i vanddampen ved at lade den kondensere, hvorved fortætningsvarme frigives.

Plasma : Hvis en gas varmes meget op, frigøres de mindst bundne elektroner fra atomerne og stoffet er nu på plasmaform. Et tændt lysstofrørs gasser (og andre lysbuers) er på plasmaform.


Svar #2
11. juni 2010 af Zorrow12 (Slettet)

Tak for svaret ^^


Skriv et svar til: Brændværdi & plasma

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.