Biologi

Nervesystemet?

13. juni 2010 af Yeop (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej

I forbindelse med nervesystemet og hvorledes det bliver informeret vha. sanserne arbejder man med begreberne receptorpotentiale og generatorpotentiale.

Kan det passe at både receptorpotentiale og generatorpotentiale opstår når membranpotentialet hos sansecellen irriteres? Hvad er forskellen?

og grunden til at man arbejder med disse to begreber (receptorpotentiale og generatorpotentiale) og ikke aktionspotentiale, er fordi at at aktionspotentialet ikke kan blive større men kun nå et max, hvorimod de andre to kan gradueres??


Brugbart svar (3)

Svar #1
13. juni 2010 af M_Malling (Slettet)

 Receptorpotentialet og generatorpotentialet er det samme. Det opstår når membranen bliver påvirket, det kan være stræk som åbner ionkanaler eller temperatur der gør det samme. 

Generatorpotentialet er et gradueret potentiale, amplituden afhænger af hvor meget membranen bliver påvirket. Generatorpotentialet kan oversættes til aktionspotentialer ved at flere AP udløses når generatorpotentialet er stort og færre når det er lavt. 

Informationen kan kodes ved at sætte et tærskelniveau så der kun udløses AP ved visse størrelser af generatorpotentialet.

Derudover vil der i nogle receptorer ske adaptation hvor receptoren mister følsomhed jo længere tid den påvirkes. Denne adaptation kan ske hurtigt eller langsomt. Denne information kan derpå bruges til at indkode forskellige typer information. I huden findes både hurtig og langsomme adaption trykreceptorer. Den hurtige adaption giver en information om vibration fordi receptoreren kun vil give information om ændriger i tryk. Den langsomme adaption giver information om hvor stort et tryk der lægges på huden.


Svar #2
13. juni 2010 af Yeop (Slettet)

Tak :)


Skriv et svar til: Nervesystemet?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.