Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)
Erhvervsøkonomi på videregående
Hej alle!
Jeg har en masse spørgsmål, som jeg håber at I kan hjælpe lidt med :-)
Jeg har fordelt dem i dem, som jeg mangler eksempler til (1.0) og så har jeg de spørgsmål, som er lidt længere og lidt mere avanceret (2.0). Håber I vil sætte lidt af jeres tid af til at hjælpe mig!
1.0 Jeg mangler en masse gode eksempler på...
1.1 Konvekse og komplementære goder? (F.eks. substitutter: rengøringsdame vs. elektronisk støvsuger)
1.2 Goder hvor man blander akkumuleret- og almindelig kavntumsrabat?
1.3 Produkter med henholdsvis positivt og negativt krydspriselasticitets fortegn?
1.4 Typiske virksomhedsinvesteringer?
2.0 Så til de lidt længere og sværere spørgsmål..
2.1 Hvordan udleder man TR- og MR-funktionen på baggrund af funktionen P = -Q + 50?
2.2 Hvordan behandles en søromkostning på det ene marked i forbindelse med optimering af én vare på to markeder med forskellig pris? Vis dette grafisk.
2.3 Hvordan opstilles en LP-matrice for gevinstmaksimering i en virksomhed, der har to produkter, som trækker på en række fælles begrænsninger?
2.4 Hvad er en slackvariabel og hvad er skyggeprisen på denne?
2.5 Kan man bruge pay-back metoden ved vurdering af flere investeringer, som gensidigt udelukker hinanden? Og hvoro/hvorfor ikke?
2.6 Hvad er forskellen mellem en investering og en finansiering? Vis også grafisk.
På forhånd tusind, tusind tak!
Svar #1
28. juli 2010 af Economist (Slettet)
Der er meget her, jeg ingen forudsætninger har for at svare på, så det vil jeg hoppe let og yderst elegant henover.
1.1
Komplementære gode er goder, der i sin natur komplementerer hinanden, dvs de benyttes oftest sammen. Forestiller vi os eksempelvis, at vi køber en Ipod, skal der naturligvis også bruges et par earphones, hvorfor de to varer altså er hinandens komplimenter. Når du spiser rødspættefilet, er det normalt at spise den med remoulade, imens en printer ikke er meget bevendt, medmindre du også husker at købe papir. Der var tre eksempler, nu burde du selv kunne finde på flere. Det kendetegnende ved komplementære goder er, at stiger efterspørgslen efter den ene varer, stiger den også efter den anden, idet du jo skal bruge den ene vare sammen med den anden.
Du har præcis modsatte effekt, når du har at gøre med subsitutter, da de to varer jo så erstatter hinanden. Går efterspørgslen således op på en vare, vil efterspørgslen efter en nær substitut altså falde.
Hvad er et konvekst gode? Det har jeg aldrig hørt om..
1.3
Her bør du jævnføre yderligere forskelle på substitutter og komplementære goder, da du så kan benytte præcis samme eksempler angående krydspriselasticiteter. En substitut har en positiv kyrdspriselasticitet, mens et komplementært gode har en negativt krydspriselasticitet.
Du kan også tjekke Wiki om dette emne, det ser nemlig ud til, at en velment polit har valgt at skrive af fra sin Mankiw-bog.
2.1
Du har jo defineret dit TR som TR=PQ, og når du har en prisfunktion, skal du altså blot gange denne igennem med mængden, Q, for at opnå TR-funktionen. Vi prøver:
P=-Q+50
som vi ganger igennem med Q
TR=-Q2+50Q
og vi finder MR ved at differentiere denne funktion således, at
MR=-2Q+50
hvorefter det altså ses, at MR har den dobbelt hældning af prisfunktionen (hvilket de er så glade for bemærkes på trods af, at det er så simpelt at se...)
2.6
Der er en ret vigtig skelnen. Når du investerer, køber du eksempelvis en maskine, men før du kan købe denne, må du fremskaffe nok kapital, dvs finansiere købet af maskinen.
Jeg har lidt svært at tegne den grafiske forskel, men den må du da også kunne finde i en bog?
Skriv et svar til: Erhvervsøkonomi på videregående
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.