Matematik

Klage over eksame

21. juni 2010 af flemmings-helte (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej folkens,

Jeg har idag været oppe i Matematik B Mundtlig eksamen.

Jeg trak dette spørgsmål:

7. Vækstmodeller.
Gør rede for, hvad der karakteriserer vækstmodellerne lineær vækst, eksponentiel vækst og potensvækst.
Du skal bl.a. komme ind på regneforskrifter for de tre typer. 

Jeg synes selv, at jeg rede gjorde rigtig godt for de forskellige vækstmodeller. Jeg tegnede dem i forskellige kordinatsystemer, og forklarede hvad regneforskrifterne for dem var. 

Faktisk så svarede jeg på hele mit spørgsmål.  Men så lige pludselig begynder min lærer at spørge ind til regression og logaritmepapir... Hvilket jo ikke lige havde noget at gøre med det spørgsmål som jeg trak. Faktisk så var det spørgsmål 8 hvor regression hørte ind under.  Bagefter da jeg skulle ind og modtage min dom, 00, spurgte jeg ind til, hvorfor at hun havde spurgt om regression og logaritmepapir... Hendes begrundelse var: "at vi skulle fylde resten af tiden ud"...

Jeg var selv super rystet over, at hun begyndte at spørge om det.

Har jeg en "god sag" hvis jeg vil klage?


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. juni 2010 af Abigym (Slettet)

Det er en svær situation, du står i. Jeg kan bare ikke helt forstå hvordan du kan dumpe, når du siger, at du forklarede dit spørgsmål som du skulle. Jeg undrer mig over at enkelt spørgsmål fra din lærer kan trække dig så langt ned?


Brugbart svar (0)

Svar #2
21. juni 2010 af mippe (Slettet)

Jeg ved ikke om du har en "god sag", for eksponentiel vækst bliver jo tegnet på logaritmepapir.

Men du kan altid klage til rektor over din karakter, og så kan du se hvad der sker.... :) 


Brugbart svar (0)

Svar #3
21. juni 2010 af mette48

Hvis du ikke, efter din læres mening, har sagt ret meget rigtigt om det emne du har trukket, kan læreren inddrage andre emner inden for pensum, for at give dig mulighed for at sige noget fornuftigt om disse emner. Det behøver ikke være negativt at spørge til emner der ligger lidt udenfor det trukne emne, det kan også være et forsøg på at hjælpe.

Når du har tegnet graferne, har du så husket at fortælle om aksernes inddeling, det er vigtigt, hvis de er specielle.

Regression er da også aktuel, da I næppe har funde konstanterne i funktionsforskrifter på anden vis.

Jeg synes ikke din lærer har været særlig god til at forklare, hvad der er lagt til grund for karakteren. Bed om en grundigere forklaring evt ved at klage.

Husk du skal have noget konkret at klage over. Skriv ned, hvad du mener du har sagt. Hvilke grafer du har tegnet, hvilken form du har brugt for regneforskrifterne og hvad du har fortalt om disse.

Og koag hurtigt, så I ikke er usikre på, hvad der er blevet sagt ved eksamen.


Brugbart svar (0)

Svar #4
22. juni 2010 af Buster98 (Slettet)

Du skal i hvert fald kunne argumentere ordentligt for manglende information, hvis det er det, du finder i denne sag. Regression er jo en del af lineær sammenhæng, da det omhandler bedste rette linje, og logaritmerne er væsentlige for enkelt- og dobbeltlogaritmiske k. systemer i eksponentiel- og potensudvikling.


Brugbart svar (0)

Svar #5
28. juni 2010 af Sixmax (Slettet)

Det er svært at klage - jeg klagede i tidernes morgen over en eksamen i samfundsfag, hvor der var VÆSENTLIGT flere (og temmeligt heftige) klagepunkter - blandt andet direkte brud på reglerne i undervisningsministeriets forskellige reglementer. Hvis lærer og censor er enige om din karakter, så har man ikke nogen sag.

Du skal tænke på at rektor også vil gøre sit til at beskytte sine lærere - og Undervisningsministeriet (hvor min klage havnede) er totalt ligeglade og støtter bare op om rektor.

Jeg fandt ud af at det bare var nemmere at tage eksamen om på HF og forberede sig ordentligt, og så blev 4 pludselig til 12. :-)


Skriv et svar til: Klage over eksame

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.