Hvad vil/har I søgt/søgte I i sin tid og hvorfor?

Jeg har lagt mærke til, at du skriver nogle velovervejede svar på indlæg, så det er vel passende at skrive det her og starte med det.

Jeg læser selv Politik og Administration på 2. semester på AAU. Mine overvejelser var ret enkle. Jeg ville gerne læse sammen med en kammerat fra gymnasiet, og han kunne ikke komme ind på statskundskab, og så måtte vi søge ind på Pol.Adm. Havde han hat et højere snit, ville jeg have været nødsaget til at have overvejelser om det at flytte, hvilket universitet, det skulle være, osv.

Jeg læste meget om de formelle ting på de studier, jeg overvejede, men det var svært at finde ud af noget om det sociale på de forskellige studier. Det er i hvert fald en god ide at tage til messer og kontakte studievejledningen på det studie, man har kig på, så man kan få et mere uformelt indblik i studiet.

I forhold til studiet, som jeg ser det i dag, så kunne jeg godt tænke mig noget mere filosofi, og så virker Aalborg Universitet til at have et mindreværdskompleks over for de andre universiteter, hvilket man godt kan blive lidt træt af at høre om, specielt på første semester, og jeg synes nok egentlig, at der er noget om sagen, at i hvert fald samf på AAU ikke er helt oppe at ringe. Men jeg er jo kun på første år, så min opfattelse kan nå at ændre sig. Og så er der jo mulighed for selv at bidrage til sit eget studie ved f.eks. at arbejde frivilligt eller lignende.

Jeg håber, du bruger dine sabbatår godt,, hvilket blandt andet vil sige at spare op, hvis du har arbejde :) Med hensyn til valg af studie, synes jeg, at du skal læse om de enkelte kurser, der er på de enkelte studier, hvis ikke du har gjort det. Det kan give et godt indblik i, om man synes, studier er interessant. Eventuelt kan du få fat i nogle semesterplaner. De giver et godt indblik i dagligdagen, herunder litteraturen og arbejdsbyrden.

Jeg har læst samtlige studieordninger på både de fag jeg selv overvejer samt stort set alle andre fag, for blandt andet at kunne rådgive venner. Jeg har også læst alle aktuelle semesterplaner/undervisningsbeskrivelser for de sidste par år samt skrevet til studievejledninger (som jo dog altid vil sige at deres studie er helt fantastisk) og den slags. En af grundene til at jeg prøver at skrive her, er blandt andet for at få den insider-viden, som er vigtig hvis man vil høre hvordan studierne egentlig er at læse samt er mht. det sociale. Men jeg tror ærlig talt ikke der findes noget om studierne som jeg ikke allerede har læst, så jeg har mere brug for de personlige beretninger og den slags. :)

Mht. sabbatår, så synes jeg det er meget individuelt hvad det vil sige at bruge sit sabbatår "godt". Jeg synes jeg har brugt mine sabbatår godt. Jeg har ikke arbejdet eller noget som helst fantastisk, til gengæld har jeg af mange forskellige grunde haft brug for at trække mig tilbage for en tid og bare være til og sætte tempoet lidt ned og det har jeg så haft muligheden for. :)

Du har helt ret i, at det er individuelt, hvad et godt sabbatår er. Men det at have en god opsparing er en god ide, når man får SU som grundindkomst.

Med hensyn til at få personlige beretninger, så synes jeg, det er en rigtig god ide, fordi det jo netop giver det, man ikke kan læse i de studieordninger, som i øvrigt ikke kan bruges til særligt meget.

Jeg kan i øvrigt lige supplere med, at gruppearbejdet på AAU kan være udmærket, også til at skabe noget socialt. Det vil dog være interessant at vide, også for mig, hvordan det sociale fungerer på uddannelser med holdundervisning.

hmmm overvejer om du virkelig bliver klogere af os eller om du er lidt bange for at træffe et valg ?

Tiden bør bruges til at anskaffe sig viden i praksis indenfor det område der vækker interesse.

Mellem linierne ser jeg dine svar og grundighed som meget  ingeniøragtige - du overlader intet til tilfældigheder ? alle detailler skal med - du tænker i løsninger ? - det kunne være indenfor klima  eller nano

( rigtig mange inginiører er interesseret i litteratur, musik og historie)

Bare et forslag som jeg lige vil hører om du også har overvejet ?

Ups glemte at fortælle om egen overvejelser i sin tid:

Jeg overvejede: medicin, antropologi, sociologi, pædagogik, biokemi, filosofi, jura, religion ........valgte så psykologi fordi det hele var repræsenteret her.

@Klotte: Jeg tror jeg er mindre bange for at tage et valg, end så mange andre - jeg har lidt den filosofi at der som sådan ikke er noget der er det rigtige. Meget få bliver det de regner med og vi udvikler os jo hele tiden. Jeg tror som sagt at det jeg vælger ender med at blive drømmestudiet (i hvert fald på det faglige plan), fordi jeg synes alt er spændende. Det der så kan vælte det, er undervisningsmiljø og det sociale. Det er vigtigt for mig at begge ting er godt og er med til at skabe et sted man gider at komme, for ellers kan jeg ligeså godt bare fortsætte med at sidde og læse bøger herhjemme (jaja, overdrivelse fremmer som sagt forståelsen :p). Men det jeg gerne vil høre fra jer er som sådan ikke hvad i synes jeg skal vælge - mere hvordan i selv valgte og hvordan det endte med at være og alt sådan noget; og så selvfølgelig gerne ting som studiemiljøer og den slags på de forskellige uddannelser, alt det som man som sagt ikke kan få igennem en studieordning. :)

Jeg har ikke overvejet at blive ingenør som sådan. Jeg har som sagt tit overvejet ting som fx fysik eller jordbrugsøkonomi, men jeg har ikke rigtig fagene og jeg ved ikke om jeg gider bruge tiden på at supplere i dem - ikke uden at vide at jeg rent faktisk godt gider læse de fag, i hvert fald. Jeg har til gengæld indtrykket af at studiemiljøet på KU's naturvidenskabelige fakultet skulle være ret godt (er der nogle naturvidenskabelige studerende der måske kan be- eller afkræfte dette), hvor det godt kan virke ret kønsløst på mange studier på humaniora.

Men hvordan havde du det så med at læse psykologi? Var det som du forestillede dig, hvordan udviklede du dig med faget, den slags? :)

@NikolajOlsen: En god opsparing har jeg ikke (jeg har af forskellige grunde været på kontanthjælp og tager også mine enkeltfag nu som aktivering på kontanthjælp, for at finde ud af om jeg skal på revalidering eller hvad jeg eventuelt ellers skal). Til gengæld har jeg arbejdet en stor gæld af over de sidste par år og kan nu leve ret problemfrit for det jeg får. Jeg må desværre ikke spare mere end 10.000 kr. op på kontanthjælp (så tager de kontanthjælpen indtil man har levet af opsparingen), men vil ind imellem lægge lidt til side så der altid er lidt at tage af. :)

Jeg kender ikke så meget til AAU. Hvordan er deres undervisningspraksis da bygget op?

jeg valgte først at søge ind på det kongelige danske kunstakademis arkitektskole, hvor jeg også blev optaget. jeg var en af de yngste (18 ved studiestart), men følte mig meget studieklar og var sikker på at det var studiet for mig -faktisk kæmpede jeg udelukkende i gymnasiet med henblik på at kunne blive optaget på arkitektskolen.

jeg havde en fantastisk tid rent socialt, men fagligt var det noget af en overraskelse for mig: jeg havde forventet et studie der lå mellem noget meget kreativt og matematisk/ingienørinspireret, men hvor det sociologiske og antropologiske var udgangspunktet, da arkitektur så at sige er noget af det der stiller menneskers livsbetingelser. jeg fandt i midler tid ud af at det teoretiske element ikke havde særlig stor plads, og jeg savnede simpelthen at bruge mit hoved til noget ikke-kreativt. jeg tror "fejlen" ved mit valg af studie var at jeg var forblændet af min egen idé om det perfekte studie, og derfor havde meget høje forventninger. derudover havde jeg simpelthen ikke sat mig ind i undervisningsstrukturen -igen fordi jeg troede jeg vidste præcis hvordan det var (det var jo trods alt MIT drømmestudium).

efter at have gennemført lidt mere end et semester valgte jeg (også af nogle personlige årsager der gjorde at jeg ikke kunne overskue at være studerende) at stoppe og holde studiepause indtil efter sommerferien, hvor jeg søgte ind på psykologi KU (1. prioritet) og sociologi KU (2. prioritet). jeg turde ikke håbe på en plads på psykologi, og forberedte mig derfor rent mentalt på at starte på  sociologi. skæbnen ville dog at jeg blev optaget på psykologi, hvor jeg netop har færdiggjort det første år. ved studiestart havde jeg ikke rigtig så mange forventninger, men jeg havde heller ikke sat mig specielt meget ind i studiestrukturen og de forskellige fag. til alt held viste det sig at studiet er mere "mig" end jeg overhovedet havde turde håbe. jeg er særligt glad for at der er så meget naturvidenskabeligt (hvilket overrasker mig, da jeg ikke vidste at det var så stor en del af psykologistudiet, og jeg ellers ikke var ekstremt glad for de naturvidenskabelige fag i gymnasiet). jeg tror det afgørende har er den teoretiske vægtning.

jeg tror man kan blive nødt til at lukke øjnene og bare springe ud i det, selvom det selvfølgelig ville være fantastisk at vælge "rigtigt" i første forsøg. det er bare ikke rigtig til at vide 100% før det er prøvet af.

et råd jeg selv fik som jeg har været meget glad for midt i mine krise, da jeg skulle erkende at arkitektskolen ikke var stedet for mig, var at man ikke kan vælge forkert. man træffer den beslutning der er rigtig i situationen. senere er der måske nogle forhold der ændrer sig, som gør at (eksempelvis) et studieskift kan være det nye rigtige. man skal ikke se tilbage på tidligere beslutninger som fejl!

Jeg valgt i sin tid jura. Det er en uddannelse, hvor man arbejder med en række af de emner, jeg finder interessante. Samfundets opbygning, reguleringer af erhvervsmæssige forhold og samfundsmæssig udvikling. Derudover er faget også lidt af et redskabsfag. Det vil sige, at man tilegner sig nogle redskaber, som kan bruges direkte. Det er ikke som en lang række uddannelser, hvor man tilegner sig viden, som ikke kan bruges direkte, men hvor man først skal igennem en proces, før man kan bruge sin viden.

Jeg overvejede også HA (jur), men hvorfor gøre noget halvt, når man kan gøre det helt. Det var jura, jeg interesserede mig for, og det var min opfattelse, at jeg ikke ville få det fulde indblik i de juridiske fag, hvis næsten halvdelen af tiden skulle gå med økonomi. Hvis jeg efter uddannelsen synes, at jeg mangler økonomisk indsigt, kan jeg tage en HD. Så går jeg ikke på kompromis. Jeg følte lidt, at HA (jur) var et kompromis mellem økonomi og jura, og så ville jeg hellere læse en ren jura eller en ren økonomi, og derefter supplere op, hvis det er nødvendigt. Jeg er også glad for mit valg, da jeg kan se, at man i højere og højere grad efterspørger specialister, og hvis man udelukkende vil arbejde med juridisk arbejde, står du naturligvis markant stærker med en cand. jur. Det skulle jo også være mærkeligt, hvis det var anderledes.

ang argumentation: at man bliver glad for det man vælger at blive glad for- her har du ret. Og så at man fortsat kan have mange interesser og at er er mange veje til det sammen ( og nogle gange gode omveje)

Men prøv engang bare for eksperimetets skyld at overfører denne argumentation til valg af mand/ kone. Man blir jo glad for den man får - den man bruger sin tid og kræfter på. Jo rigtigt nok - men måske lidt for meget skæbnetro og gammeldags i den forstand at man påtager sig sin skæbne men det man nu får - men heri ligger hele undgåelsen af selv aktivt at VÆLGE.

Valg har koncekvenser og man er altid selv anvarlig for at få det bedste ud af de valg man nu engang træffer- derfor bliver alle også glade for det de vælger hvis de bruger tid og energi nok - fylder det jo meget af deres liv.

Men derfor kan man jo godt tro at græsset er grønnere et andet sted ; )

Hvis du tror at studiemiljø er et vigtigt parameter tager du fejl- for du skaber i meget høj grad også selv dit studiemiljø- dine læsegrupper og via deltagelse i studenterpolitik forninger, aktiviteter får de de sociale holdepunkter du har brug for - for at leve hverdagen med dit fag i studiemiljøet.

Men det er vel ikke det omkring dig der er så afgørende vel ?  hvis man toro at det er det udenom der gør en forskel- lader man bare være med at tage ansvar og vælge ; )

Hvis du ikke er vedensmester i sociale relationer- så øv dig - på dit studie i studiemiljøet  : )

Du gør dig iøvrigt nogle meget fornuftige overvejelser ; )

Mvh

Hov ang. studiet på Psykologi KU- var det helt anderledes end jeg forventede. Det tog mig lidt tid at gennemskue alle de spil der kører okring brug at fagudtryk, spillen klogere end man er - find den gamle bog fra studenterrådet fra 1970 erne der hedder " angst og bluf på universitetet " - den forklarer det egentlig meget godt.

Jeg valgte at arbejde meget på døgninstitutioner, med psykiatri , ungdomspensioner, støttefunktioner sideløbende med studet. - det lærte jeg rigtig meget af.

Var også bartender og hørte på meget " min kone forstår mig ikke snak" - det lærte jeg også meget af ; )

Og så syntes jeg faktisk man i alle faglige miljøet har tendens til at lukke sig om sig selv - men det kan man jo selv gøre noget ved.

Men jo man udvikler sig med alderen i og udenfor studiet : )

@Klotte: Først og fremmest til det med hvorvidt studiemiljøet er det vigtigste eller ej. Nej, det er det ikke. Det er det faglige indhold der skal interessere en og hvis det gør det, dernæst om undervisningsmiljøet passer til en og om man tror man vil have lyst til at arbejde med det bagefter (men man kan jo altid skifte mening og så må man vælge om). Men når alt det er på plads (og det er jo på plads for mig), så er der kun studiemiljøet tilbage og jeg ved at jeg ikke vil gide at læse på et studie, hvor jeg ikke føler noget for at komme på det sociale plan også. Og her er studierne meget forskellige. Uanset hvad jeg vælger, var det bestemt min plan at indtage alle sociale organer! ;p Men det er jo ikke nok at jeg gider gøre det, de forskellige studier bliver tit søgt af en bestemt type mennesker (ikke for at skære alle over en kam, der er også folk der ikke er af den "bestemte type" - men nu har jeg kendt folk på mange studier i mange år og der tegner sig en tendens) og jeg ved at der er bestemte typer jeg vil synes er mere eller mindre sjove - og mere eller mindre tilbøjelige til at gide gå op i det sociale. På græsk og latin for eksempel - der er der ikke særlig mange der læser og man skulle tro at studiemiljøet var præget af at der er så få og at de i øvrigt er vildt nørdede alle sammen (men det er alle jo, med lige deres ting!), men de har faktisk et af de bedste studiemiljøet jeg nogensinde har oplevet! På historie er der måske lidt større fester, men også mindre intimitet - men nogle folk har brug for det store og for mange folk, andre for at de kan sidde og nørkle med tingene i fred og være asociale. Jeg har brug for at kunne begge ting.

Men det der slår mig gang på gang er at folk siger "du skal ikke forvente noget socialt på det og det studie" og der har jeg det personligt selv sådan, at det må være folk der ikke selv er interesserede i at mingle med deres medstuderende. Men det er jeg altså, så længe det er hyggeligt. :) Men nej, det er ikke alt-afgørende, men alligevel ret afgørende, for hvis det ikke fungerer, tror jeg det vil have meget at skulle have sagt i længden (jeg har tit set folk der ikke passede ind med den sociale rytme på deres studie og de er tit ret ulykkelige, selv om studiet ellers er drømmestudiet).

Mht. alt det der med "ih jeg er så klog, så klog" så er det noget af det jeg ikke gider og det er noget jeg ved at der er rigtig meget af på fx litteraturvidenskab. Derfor kunne jeg godt finde på at vælge det fra, selv om jeg faktisk rigtig godt kan lide alt andet ved studiet, men jeg gider altså ikke bruge 5 år af mit liv på folk der lægger mere vægt på at udtale eksotiske forfatteres navne korrekt og mindre på at læse disses bøger. ;p

Men tror det er en tendens rigtig mange steder og den er jo forståelig nok. Jeg føler bare ikke selv den trang til at hævde mig med fagudtryk. Jeg kan nul fagudtryk indenfor fx græsk - men så må jeg jo bare lære dem! Min pointe er under alle omstændigheder vist bare, at det også skal være sjovt at studere. Meget af det ligger hos en selv (man kan fx ikke tillade sig at være herre asocialt anlagt og så brokke sig over at man mangler det sociale), men hvis alle ens medstuderende er kedeligere end mørtel der tørrer, så bliver det vist lidt svært i længden. ;p

Jeg er faktisk i samme situation som dig.

Jeg har været meget i tvivl om hvilken uddannelse jeg sku' vælge da jeg også interesser mig for stort set alt.

Jeg overvejede medicin,jura,økonomi,ha.(cand.merc),datalogi, maskine ingeniøre eller it-ingeniør. Jeg havde mange problemer med at vælge da alle fag stort set tiltalte mig, jeg elsker computer og kan selv kode lidt hvilket jeg synes er spændende, jeg elsker økonomi, penge, handel, der vækker mig en stor interesse, jeg elsker at høre om sygdomme, forebyggelse og det er i den sag fedt at ha' prestige som læge, og så elsker jeg samtidig det at ha' en viden om hvad man må og ikke må.

Jeg skiftede mening i løbet af mit sidste år på gym tusind gange, og den måde jeg fandt ud hvad jeg ville, var at tænke over hele mit fremtidige arbejdsliv.

Medicin har nogle virkelig hårde vagter(24 timer+) og jeg kan ikk lide alt det natarbejde, samtidig er de MEGET underbetalt de første par år som læge og der går et styk tid før lønnen er sådan dejlig god.

It fagene som jeg synes er spændende, og som har mange muligheder i fremtiden, valgte jeg fra pga. ku' ikke forestille mig at arbejde ved en computer fra 8 til 15.00 de næste 30 år, og maskine ingeniør valgte jeg også fra da det ikke var et 1. prioriteterne hos mig.

Så stod jeg mellem økonomi, ha.(cand.merc) og jura, og jeg mener at siden der er så mange cand.merc'er og økonomer, så må der være kamp om de gode arbejdspladser, mens jurister har det forholdsvis godt alle steder de arbejder, og samtidig så har jeg med jura både mulighed for at arbejde i erhvervslivet og hvor end jeg har lyst, så den fylder rimelig godt ud de behov jeg har brug for. For at være sikker på dert ikke er noget dødkedeligt som jeg ikke gider, læste jeg juridisk metodelære af peter blume, som jeg faktisk synes var spændende, alt hvordan retssamfundet fungere, osv.

Så jeg har derfor søgt ind på jura, jeg er stadig i tvivl om det er det rigtige, men noget skulle vælges og det blev jura.

Håber du ku bruge mit svar.

Lige et spørgsmål out of topic til alle herinde, er der meget prestige i været advokat, i forhold til læge/ingeniører? Ikke kom med alle mulige konklusioner om hvilke kriterier man skal vælge uddannelse ud fra, for det er ikke pga. prestigen jeg har valgt. Er bare interesseret i det, så hvis nogle vil komme med deres meninger, tak :)

@ Klotte - Er du sikker på grunden til at du valgte psykologi  var at du ikke kunne komme ind på medicin? 

@ Trådstarter: Jeg søger ind på medicin på Århus universitet nu her. Jeg har altid gerne ville læse medicin, og jeg synes biologi er vildt spændende, så jeg har altid været sikker på det punkt. Det handler vel også bare om at læse det der føles mest rigtigt for en selv, men samtidig så skal man også forholde sig til virkeligheden og se på jobmuligheder m.m. når man engang er blevet færdiguddannet.. 

# 13 jeg kunne godt komme ind på medicin - er du god nok til dit fag er der altid jobmuligheder.

@ Seifos

Alle medstuderende er næppe tørre som mørtel nogle steder - HÆ

Jeg synes måske du går lidt meget op i fordomme. Mennesker er lige så forskellige på studierne - der er alle typer alle steder : ) heldigvis : )

Følg din interesser og spring ud i det .......du bliver en dejlig medstuderende

# lopa .....status og mode skifter lidt.

Pt er der også mode og presitge i internationale studier, cand scient. pol, psykologi,

 fordomme:Jura var engang for " rige menneskers dumme børn"

 fordomme " ingeniører er nørder ingen kan samarbejde med "

 fordomme " Læger er arrogante og selvhævdende"

fordomme " psykologer er  selv mærkelige"

f

@Klotte: Jeg forsøgte alt hvad jeg kunne at smøre tykt på med ironi. For nej, ingen er ens. Men tendenser er der da, men man skal bare ikke stirre sig blind og tro at det kun kan være sådan og sådan. Men ja, jeg vil se hvad jeg helst vil den dag, jeg søger ind, for igen, det er meget hips som haps, i hvert fald hvis jeg kun skal følge mine interesser. :)

Og helt enig i at man altid kan få job hvis man er god. På nogle studier, med færre midler eller mange om buddet trods mange midler, er det sværre, men igen - ens kompetencer skal jo ikke nødvendigvis bruges indenfor selve faget. Man kan blive mange ting som universitetsuddannet. :)

Men jeg vil da gerne høre alle jer andres overvejelser stadig, selv om de måske ikke hjælper mig det store. Debatten er også mest for at høre folks tanker generelt. :)